Coronaen lukkede skolerne og sendte lærere og elever ud i forskellige former for digitale undervisningsformer. Hvordan har de oplevet det? Hvad var udfordringerne? Hvilke undervisningsformer valgte lærerne? Og hvilke arbejdsforhold har det givet dem? Det skal en ny undersøgelse vise.

Bag undersøgelsen står forskere fra Københavns Universitets Datalogiske Institut og Institut for Naturfagenes Didaktik, fra Nationalt Center for skoleforskning ved Aarhus Universitet, samt Københavns professionshøjskole, VIA University College, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet.

 "Det er vigtigt for os, at vi går sammen om det, så vi ikke hver især kæmper om den smule tid lærerne eventuelt ville kunne afse til en sådan undersøgelse. Og så mener vi, at det bør være et datamateriale, der er tilgængeligt bredt efterfølgende", siger Christian Christrup Kjeldsen Dr. Phil og viceinstitutleder for forskning på DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Historisk skoleeksperiment

"Vi ønsker at undersøge denne tid. Den er jo historisk og er et kæmpe skoleeksperiment, der kom ind fra siden".

Forskerne ønsker både at blive klogere på de data, man kan finde nu, og så vil det være interessant for eftertiden også.

"Vi er interesseret i at finde ud af de forskellige muligheder, der har udviklet sig indenfor brug af digitale værktøjer i undervisningen, om undervisningsportaler har hjulpet lærerne eller ej, og om der har været plads til de mere undersøgende former i undervisningen", fortæller Morten Misfeldt, der er professsor og leder af Center for Digital Uddannelse, Institut for Naturfagenes Didaktik og Datalogisk Institut ved Københavns Universitet.

Coronadagbøger efterlyses: Nyt projekt stiller skarpt på kriser og sårbarhed

Undersøgelsen vil blive sendt ud ved hjælp af Danmarks Lærerforenings Facebookside og Danmarks Matematiklærerforening. Interesserede lærere kan besvare den via et link - som også findes i bunden af denne artikel.

Nye arbejdsgange og erfaringer

Undersøgelsen skal give et billede af de mange forskellige praksisser, der har udviklet sig under corona-krisen, når det gælder undervisning. Hvilke bekymringer har lærerne haft? Hvordan har de oplevet at kunne yde omsorg for sårbare elever, har de oplevet elever, der ikke har haft mulighed for arbejdsro, når de skulle arbejde hjemme og hvilke undervisningsmidler har lærerne valgt at bruge. Arbejdsforhold indenfor de forskellige fag.

"Vi ønsker et lærerperspektiv på corona-krisen. Alle taler om, at vi skal undgå en corona-årgang af elever, men alle vil i hvert fald kunne huske, at de har været igennem denne tid. Det er en oplevelse, der også sætter sig indenfor lærerfaget, og derfor vil det være interessant at få viden om lærernes nye arbejdsgange, erfaringer og udfordringer. Det er også for at give lærerne en stemme i forskningen", fortæller Christian Christrup Kjeldsen.

"Den forskningsmæssige objektivitet, der sikres, vil også betyde noget fremover. Vi vil beskrive forholdene, som de har været, og fundene vil også kunne læses af beslutningstagerne bagefter".

Han fremhæver, at det vil give et nuanceret perspektiv på en lærerhverdag.

Frivilligt at deltage

Forskerne har valgt at give alle lærere mulighed for at deltage, hvis de har lyst. I stedet for på forhånd at vælge en række skoler eller kommuner ud.

"Ingen skal føle sig presset, for lærerne har rigeligt at se til", siger Christian Christrup Kjeldsen.

Det vil tage omkring 10-15 minutter at udfylde spørgeskemaet, skønner forskerne.

"Vi ønske at forstyrre så lidt som muligt. Men ja, at det er frivilligt vil give en dårligere kvalitet af undersøgelsen. Der vil være nogle typer af lærere, vi måske ikke får i tale, når de selv skal vælge aktivt at deltage. Men til gengæld kan vi hurtigt få noget viden uden at forstyrre for meget. Det har vi vægtet her. Vi håber på at få et overblik over de opgaveformere og teknologier, som lærerne har brugt holdt op imod, hvad de plejer at bruge", siger Morten Misfeldt.

Undersøgelsen vil indeholde et par filtre, sådan at fx matematiklærere får et par spørgsmål ekstra. Men spørgsmålene vil hovedsageligt være i afkrydsningsform og ikke åbne svar. For at sikre lærerne anonymitet.

Hvis lærere, der deltager i undersøgelsen, har lyst til at fortælle mere, er de velkomne til at skrive en mail til forskerne. Der vil være en postkasse for sådanne mails og en sideløbende kvalitativ undersøgelse vil blive udarbejdet senere.

Forskellige virkeligheder

Forskerne spørger blandt andet til elevernes deltagelse i fjernundervisning, om lærerne eventuelt har udarbejdet undervisningsmateriale selv og om hvordan de har benyttet undervisningsportalerne.

"I tidligere undersøgelser så som Timss og Pirls har vi set, at omkring 9 procent af eleverne i 4. klasse ikke har deres eget værelse og at lidt over 14 procent i 2015 ikke havde egen tablet eller computer. Så lærerne underviser jo også ind i forskellige virkeligheder, og det betyder noget for, hvordan man har oplevet tiden her i corona-krisen", siger Christian Christrup Kjeldsen.

Undersøgelsen bliver også et dokument til eftertiden. Spørgeskemaerne skal være besvaret inden udgangen af dette skoleår og forskerne regner med at kunne have nogle svar klare forholdsvist hurtigt. 

"Undervisning i Coronaens Tid"