Testes én elev positiv, skal hele klassen sendes hjem ifølge Sundhedsstyrelsen.

Lærere er tilbage på nødundervisning

Coronasmitte sender landet over lærere og elever hjem – nogle skoler må helt lukke. Indtil videre har 65 skoler været nødt til at vende tilbage til at give nødundervisning.

Offentliggjort

HVORNÅR SKAL DER NØDUNDERVISES?

Det er kun tilladt at overgå til nødundervisning, hvis det ervurderet sundhedsmæssigt uforsvarligt at give almindeligundervisning. Hvis en eller flere elever er hjemsendt fra skolen ien kortere periode på grund af smitte eller mistanke om smitte medCovid-19, skal skolen således iværksætte nødundervisning.

Nødundervisning skal i videst muligt omfang svare til denalmindelige undervisning og så vidt muligt kompensere for afbruddeti den almindelige undervisning. Hvis det er en enkelt eller fåelever, kan skolen for eksempel give eleven hjemmeopgaver efteranvisning fra underviseren, eller eleven kan videoopkobles til denundervisning, der foregår på skolen, og følge med hjemmefra.

Beslutningen om at omlægge undervisningen ligger hoskommunalbestyrelsen, og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skalinformeres, hvis der leveres nødundervisning for mindst en helklasse.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

HVAD SENDER HELE KLASSER HJEM?

Så længe der kun er mistanke om smitte, er det kun denpågældende, der sendes hjem for at blive testet. Testes én elevpositiv, skal mindst hele elevens klasse sendes hjem, og elevernemå først vende tilbage til skolen, når de er testet negativ ellerefter syv dage uden symptomer.

Hvis eleverne i samme klasse ikke har kunnet holde mindst énmeters afstand, bliver alle i klassen vurderet til at være nærekontakter til hinanden. I så fald skal alle testes to gange, før dekan vende tilbage.

Hjemsendelse af flere klasser på samme skole vil ifølgeSundhedsstyrelsens retningslinjer altid bero på en konkretvurdering. I retningslinjerne kan man læse følgende forslag: En helgang af klasser sendes hjem, hvis der er smittede i flere klasserpå samme gang. Alle klasser i samme bygning sendes hjem, hvis derer smittede i flere klasser på forskellige gange i sammebygning.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Rettet d. 29/09 kl. 12.55: I den oprindelige version af artiklen fremgik det, at klassens lærere automatisk skulle hjemmesendes til testning, hvis en af klassens elever testes postiv. Det er ikke korrekt. Se retningslinjerne for lærerne nederst i artiklen. 

Det skulle ellers have været helt slut med nødundervisning efter sommerferien, men det stigende smittetryk spænder i disse uger ben for hverdagen på en lang række af landets folkeskoler.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet oplyser, at man i august og indtil 19. september har modtaget 76 underretninger fra 65 skoler, som har været nødsaget til at vende tilbage til nødundervisning for alle elever i mindst en af deres klasser. Der er tale om 43 skoler på Sjælland inklusive København, otte på Fyn og 14 i Jylland. Derudover er lærere på et ukendt antal skoler atter i gang med at fjernundervise en eller flere elever, der er sendt hjem med mistanke om smitte, mens resten af klassen stadig modtager undervisning i klassen.

I Danmarks Lærerforening (DLF) følger man udviklingen ude på skolerne tæt. Formand for foreningens undervisningsudvalg Regitze Flannov glæder sig over, at skolerne har mulighed for at overgå til nødundervisning, hvis det bliver nødvendigt.

»Skolen er langtfra normal, selv om vi som udgangspunkt skal følge de normale regler igen. Det er stadig det sundhedsmæssige hensyn, vi skal agere efter. Derfor må skolegangen være det muliges kunst for tiden«, siger hun og peger på, at lærerne i foråret beviste, at de meget hurtigt kan omstille undervisningen, hvis der opstår en situation, hvor alle eller nogle elever bliver sendt hjem.

»I forhold til undervisningen må vi finde pragmatiske løsninger. Der kommer formentlig løbende til at være hotspots forskellige steder i landet - måske i lang tid - og det skal vi kunne leve i«, siger Regitze Flannov.

"Det er et stort ansvar at stå med"

Er man syg, skal man ikke møde op

For skolelederne er coronarelaterede spørgsmål blevet den altoverskyggende ledelsesopgave i det nye skoleår, fortæller formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

»Lederne bruger rigtig meget tid på at snakke med forældre og lærere om corona: 'Mit barn er lidt forkølet, skal jeg så blive hjemme? Nu hoster jeg selv lidt, skal jeg blive hjemme?' Der er hele tiden spørgsmål, hvor lederne bliver bedt om at vurdere«, siger han.

Formelt afgør kommunalbestyrelsen, om skolen forsvarligt kan levere almindelig undervisning. Bliver en skole nødsaget til at vende tilbage til nødundervisning, må nødundervisningen i første omgang vare op til fire uger.

Herlufsholm lukker ned efter ét smittetilfælde

Ude på skolerne er det især bekymringen for at være smittebærer, der fylder rigtig meget, og det prøver skolelederne at håndtere ifølge retningslinjerne.

»Der bliver lynhurtigt sendt 50-100 elever og fem-syv lærere hjem ad gangen, så det har virkelig store konsekvenser, hvis en smittet kommer i skole. Men skolelederne kan ikke sige andet, end at man skal melde sig syg, hvis man føler sig syg, og ellers skal man møde op. For vi kan ikke vurdere det«, siger Claus Hjortdal.

DLF peger på, at lærerne naturligvis er bekymrede for sig selv og deres familiemedlemmer.

»Men vi kan ikke gøre andet end at overholde retningslinjerne, og sådan er det jo for alle. Men det betyder enormt meget, at man oplever, at der bliver handlet, i det øjeblik det bliver nødvendigt«, siger Regitze Flannov.

"Nu sender jeg live fra undervisningen"

En underlig tid at drive skole i

Skolelederne oplever da også, at de får den nødvendige hjælp fra forvaltningen og sundhedsmyndighederne, fra det øjeblik der ligger en positiv test fra en person på skolen, fortæller Claus Hjortdal.

»Skolelederne, som har haft smittetilfælde på deres skole, siger, at de er blevet godt hjulpet til smitteopsporing og til at tage vurderingen af, hvor mange der skal sendes hjem, hvor lang tid, og hvordan får man kommunikeret det ud«, siger han.

Men det er en underlig tid at drive skole i, siger Claus Hjortdal: »Skolerne synes ikke, at det er sjovt i øjeblikket. I foråret brugte man tid på hele tiden at skulle planlægge og forandre. Nu står vi løbende med henvendelser og vurderinger af sygdom. Der er ingen tvivl om, at vi godt kunne ønske os en normal hverdag igen«.

Tilføjet d. 29/09 kl. 12.55

Ifølge Sundhedsstyrelsen forventes lærere og skolens øvrige personale at være i stand til at efterleve råd om afstand, selvom det altid bør ske under hensyntagen til det professionelle behov for nærhed og omsorg i arbejdet. Testes en medarbejder på skolen positiv, sendes hele klassen ikke pr. automatik hjem som nære kontakter, da det forventes at medarbejdere som udgangspunkt har holdt afstand med, mindre der er behov for nærhed og omsorg i arbejdet.

Leder: Ikke mere 'går den, så går den'