»Jeg blev pludselig en lærer, som skulle undervise fysisk, men også online - og så på samme tid«. Det siger Eva Lind Hansen om skolens løsning på at undervise alle skolens cirka 950 elever. Uanset om de er hjemsendte på grund af mistanke om coronasmitte eller ej.

»Det er klart, at det slet ikke er det samme, men det er bedre end ingenting. De hjemsendte elever er rigtig glade for vores løsning, fordi de så møder et ansigt hver morgen, inden skoledagen går i gang. Eleverne skal ikke føle sig oversete, fordi de er hjemme på grund af mistanke om smitte, og det forsøgte vi på skolen at finde en løsning på ved at kombinere det fysiske klasselokale og onlineuniverset.

Lærere er tilbage på nødundervisning

Vi var forberedte på, at det her kunne ske, og vi på ny måtte sende elever og lærere hjem til stuekontoret. Der har været lagt en slagplan for, hvad der ville fungere, hvis vi uheldigvis oplevede smitte eller mistanke igen.

Nogle dage skal jeg varetage min undervisning med elever på begge sider af computerskærmen. Jeg har valgt det sådan, at alle får muligheden for at følge med direkte via lyd eller video. Computeren bliver smækket op på katederet, og eleven kan være med hjemmefra via Google Meet i undervisningens begyndelse. Kameraet peger bare på mig eller er helt slukket. Jeg sætter eleven i gang med dagens arbejde, og så slukker jeg for det igen, når vedkommende ved, hvad der skal ske.

Det er bedre end ingenting, for de går glip af mange ting, hvis de bare sidder med en tilsendt opgave ved spisebordet. Eleven kan alligevel mest høre, hvad jeg står og prædiker om, mens resten af snakken i lokalet går mere eller mindre tabt. Vigtigst af alt er mine elever glade for løsningen, for så kan de stadig være en del af undervisningsfællesskabet.

Ledelsen lader det være op til den enkelte lærer, hvordan man vil gøre det. Det skal være trygt at undervise sine elever. For mit vedkommende er det en skøn måde at gøre det på, men jeg ved, at alle lærere ikke er komfortable med ideen.

Det var et advarselssignal, da vi efter sommer blev ramt af et udbrud i byen, hvor en af skolens elever blev smittet. Elever og lærere fra tre årgange og yderligere to klasser skulle hjem i isolation. Jeg tænkte bare: 'Åh nej, jeg trænger virkelig ikke til at være mere hjemme nu'. Men vores smittede elev havde utroligt nok ikke smittet en eneste. Vi har fået at vide, at der ikke er nogle i Aarhus, som er blevet smittet på en skole. Det hjælper, det vi gør herude på skolerne. Og det rykker altså noget for motivationen«.

"Jeg føler mig slået hjem i ludo"