Lærer Karina Beringer fra Gedved Skole i Østjylland mener, at det er ren panik at tale om et massivt læringstab blandt danske skoleelever i kølvandet på 15 måneders coronakrise med skolenedlukninger og hjemmeundervisning.

"Det er en storm i et glas vand. Det er jo ikke sådan, at vi ikke har undervist dem, bare fordi de har været derhjemme", siger hun.

"Nogle elever har nydt godt af roen ved at være derhjemme og få lavet noget, de ikke plejer at lave. Og så er der nogle, der har haft det vildt slemt med at sidde alene og ikke har kunnet motivere sig selv. Jeg fornemmer, at det går lige op i sidste ende", siger Karina Beringer.

Er eleverne ramt for livet? 

Hun er én af de 364 lærere, der har deltaget i en undersøgelse om læringstab, som A&B Analyse har foretaget i fagbladet Folkeskolens Lærerpanel.

Sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse for et år siden står det klart, at antallet af lærere, der kan nikke genkendende til et faldende fagligt niveau hos eleverne, er steget.

Mest markant er det, at 72 procent af de deltagende lærere svarer ja til, at de har én eller flere elever, hvis faglige niveau er faldet under nødundervisningen. Det er knap ti procentpoint højere end for et år siden. Halvdelen svarer ja til, at deres klasser som helhed har holdt det faglige niveau, mens fire ud af ti svarer nej. Også her er der tale om en forværring i forhold til situationen efter første bølge af corona i 2020.

Blandt de lærere, der vurderer, at deres klasser ikke har holdt deres faglige niveau, peger de fleste - nemlig 56,3 procent - på, at det står værst til i fremmedsprog, hvor det har været svært at øve mundtligheden. Herefter kommer de praktisk-musiske fag med 50,8 procent.

Behov for særlige foranstaltninger

Men selv om et stigende antal lærere altså har noteret sig et faldende niveau blandt nogle elever, viser undersøgelsen også, at et lille flertal - 54,1 procent - mener, at læringstabet ikke er mere alvorligt, end at eleverne vil kunne indhente det tabte igennem deres skoletid.

Som det lyder i en kommentar fra en af de deltagende lærere: "De skal nok indhente det".

Fra en anden lærer lyder det: "Jeg mener ikke, at det er et problem set over flere år. Mange - langt flere, end pressen antyder - har haft gavn af hjemmeundervisning. Jeg er ikke bekymret, snarere irriteret over det ensidige fokus på de negative konsekvenser".

En tredje lærer retter sigtekornet mod politikerne: "Det eneste, der virkelig har skadet eleverne for alvor, er alle de politikere med flere, der (for egen vinding) har udråbt eleverne som 'tabte'. Det er så misforstået og nærmest utilgiveligt. Det faglige niveau er et alt for vidt begreb til at udråbe som hverken det ene eller det andet lige nu … Giv nu vores prægtige unge mennesker lov til at vise verden, hvad de er i stand til at overkomme", lyder det.

Lidt over en tredjedel af lærerne mener, at det tabte kan indhentes, hvis der iværksættes særlige foranstaltninger som eksempelvis ekstra timer, tolærerordninger eller sommerskoler - mens 3,5 procent mener, at læringstabet er så massivt, at det ikke kan indhentes i løbet af grundskolen, medmindre helt ekstraordinære tiltag sættes i værk.

Kigger man nærmere på, hvad de adspurgte lærere så mener, at skolerne skal gøre for at hjælpe eleverne til at indhente det tabte, er det ikke ligefrem sommerskoler, der hitter på lærerværelserne. Det har kun 2,2 procent svaret ja til. Derimod peger hele 74,7 procent af lærerne på, at flere tolærerordninger vil være vejen frem, mens 31,9 procent peger på ekstra undervisning til nogle af eleverne.

Netop muligheden for flere tolærerordninger er omfattet af den nye politiske aftale, der næste skoleår skal give skolerne større frihed til at indrette undervisningen, som de vil, for at forsøge at råde bod på konsekvenserne af coronakrisen.

"Alle eleverne vil have godt af at få undervisning med to lærere. En del klasser har 25 elever og flere. På den måde vil lærerne nå alle eleverne i en klasse", lyder det fra Jesper Hjulmand, der er lærer på Kastrupgårdsskolen i Tårnby Kommune.

Han fortæller samtidig, at han under coronakrisen har revideret sin opfattelse af, hvordan han skal undervise sine elever for at nå længst fagligt.

"Jeg har fundet ud af, at når jeg sidder med en gruppe alene, som for eksempel skal lave en skriftlig fremstilling, så giver det dem mere. Jeg sætter mig med min computer ved siden af dem med deres computere, så vi i fællesskab kan se, hvad de gør mindre godt, og hvor de skal sætte ind. Det kan man også gøre på nettet - men det fungerer bedst, når man sidder sammen", siger Jesper Hjulmand.

Problemer i det digitale univers

Men flere lærere peger i deres kommentarer til undersøgelsen på, at de har oplevet problemer under den digitale fjernundervisning.

"Under hjemmeundervisningen har mange elever ikke lavet det, de skulle. Det har været udfordrende at følge op på. Da vi så kom retur, var der mange huller, da de ikke kunne finde ud af det, ikke havde gidet, ikke havde spurgt efter hjælp", lyder en kommentar fra en lærer.

En anden skriver: "Mistede flere elever under nødundervisningen - specielt drenge mistede totalt motivationen. Kan mærke, at det, de har lavet hjemme, ikke sidder så godt fast som det, vi arbejder med i skolen".

Flere i lærerpanelet peger også på, at nødundervisningen især er gået ud over de i forvejen fagligt svage elever, ligesom især tosprogede elever, der har behov for undervisning i dansk som andetsprog, har lidt under nedlukningerne.

"Nogle elever har holdt deres faglige niveau, men elever med faglige vanskeligheder og især de tosprogede elever er faldet i niveau", lyder det fra en lærer.

Gejsten er dalet hos udskolingselever

Flere lærere peger på, at deres største bekymring ikke går på det rent faglige.

"Det er ikke læringstabet, som er det alvorligste for de elever, som jeg underviser (10. klasse), det er elevernes manglende motivation, da den har betydning for hele deres gejst og tro på, at de kan lykkes med at forbedre deres faglige niveau og udvikle sig personligt, socialt - eller hvad deres mål nu var med et år i 10. klasse", skriver en lærer.

Leder: Ferie fra coronaskolen

Det kan lærer Hanne Howard, der blandt andet underviser udskolingselever på H.C. Andersen Skolen i Vollsmose i Odense, genkende.

"I udskolingen er der en afmatning blandt eleverne, den opleves som manglende engagement og kommer til udtryk i deres holdning til fremtiden og bekymring omkring corona", har hun skrevet i en kommentar i undersøgelsen.

Hun uddyber i telefonen:

"Jeg oplever, at de har fået trukket tæppet væk under sig. Der er ikke noget håb, for der er ingen kontrol. Så vi prøvede at lave sådan nogle tricks med at kigge langt frem med dem, at sætte nogle mål og se frem til en tid uden corona. Det værste har helt klart været det psykiske. De havde intet håb, og vi har ikke kunnet hjælpe dem, for vi har jo været lige så usikre", siger Hanne Howard.