Hvordan kan skolen fremme elevens trivsel og læring gennem en styrkelse af lærer-elevrelationen, spørger Stine Lyders Larsen i sit pædagogiske diplomprojekt fra Professionshøjskolen Via i Aarhus.

"Jeg optaget af, hvordan vi påvirker hinanden til at blive dem, vi er på vej til at blive, og som menneske og lærer berøres jeg af de mange undersøgelser om børn og unges mistrivsel", siger hun.

Skolen er under pres i konkurrencestaten, der stiller krav til omstilling, tilpasning og fleksibilitet. Med et øget fokus på faglighed og egnethed, skabes et større pres på barnet, og det betyder, at det bliver det enkelte barn, der i tilfælde af vanskeligheder oplever ikke at kunne leve op til forventningerne. Følelsen af utilstrækkelighed eller fiasko er udbredt blandt børn og unge, derfor må lærerne gøre sig umage, så børns møde med skolen kan få positiv indflydelse på deres udvikling. Og her er læreren med sin relationskompetence afgørende, argumenterer Stine Lyders.

"Jeg er nysgerrig efter at undersøge, hvordan vi får flere til at trives i skolen med særlig fokus på at støtte og inspirere eleverne i forhold til deres trivsel og læring", siger hun og refererer forsker Louise Klinge, der har dokumenteret, at lærer-elevrelationen påvirker mange betydningsfulde aspekter af skolelivet, blandt andre elevernes læreprocesser og faglige resultater, de sociale relationer i klassen, og elevernes trivsel og selvværd.

"Læreren skal være bevidst om, at hun sætter aftryk. Dermed følger forpligtelsen til at skabe den særlige kontakt og skabe de positive og udviklende oplevelser, som børn og unge kan tage med sig som gode historier og som elementer i deres fortsatte identitetsopbygning og udvikling. Læreren må holde sig hele barnets udvikling for øje og skabe et udbytterigt møde mellem elev og indhold", siger Stine Lyders.

Den etiske fordring og de samfundsmæssige rammer

Projektet består af tre dele. I første del undersøger hun læringsbegrebet i Knud Illeris' læringsteori og definerer trivsel og selvværd med afsæt hos Martin Seligmann, Anne Linder, og Einar og Sidsel Skaalvik.

"Jeg beskriver interventionsmuligheder, som er fremmende for trivsel, selvværd og læring i afsnittene: Lærerens relationskompetence og trivsel og i Lærerens relationskompetence og læring, herunder self-efficacy, som er afgørende for betydningen af barnets evne til at handle og skabe forandringer, pædagogiske værktøjer, zonen for nærmeste udvikling, flow og læringsfællesskabet som udviklingspotentialer", skriver Stine Lyders.

Projektets anden del er en empirisk undersøgelse af den nationale trivselsundersøgelse og af Stine Lyders' egne "livsformsinterview", hvor hun analyserer, om skolen fremmer trivsel og læring, og hvordan eleverne oplever lærer-elevrelationen.

I projektets tredje del undersøger hun hvem og hvad, der skaber rammerne for skolens virke, og inddrager Lejf Moos' definitioner af styringslogikker for at identificere samfundets forskellige tilgange til styring af folkeskolens udvikling.

Er rammerne og virkeligheden en hindring for at praktisere relationskompetence i forhold til at opnå læring og trivsel, spørger Stine Lyders. "Nej", svarer hun selv. "Men der er nogle forudsætninger, der skal være opfyldt, for at lærere kan handle relationelt".

"Der er med Løgstrups udtryk tale om en etisk fordring, et fokus på den afgørende indflydelse, vi som lærere har, når vi 'gives andres liv i vores hænder'. Det er centralt, at det 'at tage vare på' at børn og unge bliver forstået ind i kontekster, som kan skabe de bedste udgangspunkter for forandring".

I det konkrete møde gør børnenes invitationer det muligt at skabe relevant trivsel, læring, udvikling, det gode liv, og her er relationskompetence lærerens væsentligste værktøj, mener Lyders.

Som professionel har hun mærket de forandringer, der er sket i skolen, i de 12 år hun har været lærer: flere krav til elever og lærere, mere kontrol og færre resurser. "Jeg er optaget af professionslogikken og arbejder ud fra de værdier og normer, der er gældende i den skolekultur, det miljø og den organisation, skolen, jeg er ansat i", siger hun.

Rammerne kan ikke ændres, dem må jeg leve med, siger Stine Lyders.

"Men jeg kan undersøge min skoles kultur og pædagogiske miljø og arbejde på at forandre det, jeg ikke er enig i forhold til min professionsetik. Jeg fortolker omverdenens, ledelsens, forældrenes og børnenes forventninger til mig, hvilket ligger indlejret i professionslogikken, ud fra min professionsetik. Jeg planlægger undervisning, arbejder relationelt med eleverne med henblik på at de opnår trivsel og læring. Det gør jeg på baggrund af min viden om børn og læreprocesser", skriver hun.

20-30 procent trives ikke

I hendes interview med elever bliver det tydeligt, at de ønsker at opleve, at de har betydning for deres lærere.

"Men trivselsundersøgelsen viser, at hovedparten af eleverne trives og føler, at de bliver understøttet og hjulpet i deres læring af læreren. Samtidig ses, at der generelt er et fald i oplevelsen af at blive understøttet og hjulpet i udskolingen", skriver hun. Men 20-30 procent af eleverne trives ikke og oplever ikke understøttelse og hjælp.

"Jeg er klar over, at der ikke kan uddrages en valid kausalitet af trivselsundersøgelsen, men jeg vover alligevel at konkludere, at lærerne ikke har evnet at understøtte eleverne i denne gruppe gennem deres relationskompetence og med pædagogiske redskaber. Min undren har også været, at dette er synliggjort i en årrække fra 2015 til 2018", siger Stine Lyders.

"Jeg har gennem Lejf Moos' styringslogikker konstateret, at det både ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv og ud fra et humanistisk etisk perspektiv danner mening at fremme trivsel og læring, og ud fra viden fra forskningsresultater konstateret at netop relationskompetencen er det mest betydningsfulde værktøj til at opnå trivsel og læring. Jeg har kortlagt hvilke betingelser, der skal være til stede, for at læreren kan handle relationelt.

Ved hjælp af Moos' styringslogikker har hun kortlagt de ydre rammer skolen er styret af, og konstateret, at de ikke umiddelbart kan ændres. "Men skolen skal - både ud fra et etisk og et professionsperspektiv - arbejde med at udvikle de indre rammer: at styrke planlægningen af livgivende undervisningssituationer med mulighed for selvbestemmelse, og den skal møde eleverne understøttende, anerkendende i det relationelle møde. Her er skolelederen og de professionelle læringsfællesskaber drivkraften til forandring, siger hun.

Gode relationer er ikke et mål i sig selv

Lærere har brug for at udvikle et fagsprog for, hvad professionel relationskompetence er, siger Stine Lyders og understreger, at det ikke bare er at have gode relationer som et mål i sig selv, som mange tror.

"Det handler om, at vi - som professionelle - skal kunne forklare, vurdere og fortolke begrebet 'relationskompetence' samt reflektere over samspillets muligheder eller begrænsninger og derigennem tilpasse vores adfærd, så den understøtter andre menneskers læring og udvikling".

Teamsamarbejde må udvikles til professionelt læringsfællesskaber, der kan styrke lærernes læring, siger hun. Når lærere på denne måde får ny viden om og indsigt i deres egen praksis, kan de udvikle undervisningen og skabe bedre muligheder for elevernes trivsel og læring, argumenterer hun. Med afsæt i en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut fremhæver Stine Lyders Larsen, at det er skoleledelsens opgave at facilitere og støtte processerne i læringsfællesskaberne og at skabe forståelse for og understøtte, at undervisning er et fælles anliggende.

Se hele projektet her: