I 6.c er der en hård tone. Nogle føler sig mobbet. Derfor har deres klasselærer Finn Rahbek bedt Lilian komme og tage en snak med eleverne. Lilian er socialrådgiver og ansat fuld tid på Baggesenskolen i Korsør. Hun taler med eleverne om deres indbyrdes roller - medløber, mobber, hakkekylling - og det er tydeligt, at børnene kender hende og stoler på hende.

»Det er godt at have Lilian. Hun er knaldgod til at tale med eleverne. Det giver os lærere en tryghed, og vi kan arbejde med det, vi er gode til«, siger Finn Rahbek.

Lilian Jørgensen bruger halvdelen af sine 37 timer på at være ude i klasserne. Her taler hun om generelle emner, assisterer i undervisningen for at skabe ro og forebygge konflikter. Hun samarbejder også med AKT-teamet (adfærd, kontakt, trivsel), deltager i forældresamarbejdet og tager på hjemmebesøg.

»Min kæphest er forældrene. Hvis jeg skal nå eleverne, så er jeg nødt til at gå gennem forældrenes navler, for man kan først ændre på uddannelsesmuligheder, hvis man kan få forældrene til at samarbejde om det«, fortæller Lilian Jørgensen.

Det sætter lærerne også pris på, for især den tunge forældre­kontakt kan ellers tage meget energi.

»Jeg har på et tidspunkt haft en sag med en elev, der havde det skidt, fordi faren slog og voldtog moderen. Der er Lilian god. Hun kan støtte og fortælle, hvordan jeg bedst takler det, og hjælpe med at gøre noget«, fortæller Pernille Vang Nielsen, der har undervist på skolen i otte år.

Hun og hendes kollega Svend Erik Pontoppidan er dog enige om, at de ikke må overlade alle problemer til Lilian.

»Disciplinen tager vi os selv af. Det er de sociale problemer, hun har særlige evner til«, siger Svend Erik Pontoppidan.

Tunge sager bliver behandlet hurtigere

Den anden halvdel af Lilian Jørgensens tid på skolen går med at komme med indstillinger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, mødes med ledelsen i forhold til forældrene, og så er der meget tit børn, der banker på hendes dør for at snakke.

»Nogle kommer, fordi de er kede af en enkelt episode. Men med andre er det nogle virkelig grimme samtaler. Jeg gør aldrig noget, eleven ikke vil, men vi når altid frem til, at det er rarere, hvis mor og far får tingene at vide. Det er faktisk tit en lettelse«.

Hun har aldrig oplevet, at en elev har vendt hende ryggen, efter at hun er gået ind i en sag. I de fleste tilfælde er forældrene også glade for kontakten, men hun har været ude for enkelte gange, at forældre ikke har villet tale med hende.

For lærerne føles det, som om kommunen er kommet tættere på.

»Før afhang det meget af den enkelte lærer, hvad der blev gjort ved de tunge problemer, og man skulle slås med sig selv, om man ville foretage en underretning. Nu er det væsentligt lettere, fordi vi kan sparre med Lilian, hvis vi tror, der er noget galt. Jeg er overbevist om, at flere ting bliver opdaget og taget hånd om nu«, siger Svend Erik Pon­toppidan, som har arbejdet på Baggesenskolen i 17 år.

Han og Pernille Vang Nielsen er enige om, at det gør en stor forskel, at Lilian kender de sociale love.

»Før kunne man foretage underretning på underretning, bunkerne hobede sig op hos kommunen, og man fik ondt i maven af at se børnene have det dårligt. Lilian ved, hvilke knapper hun skal trykke på. Vores underretninger er langt mere professionelle, og derfor bliver der også handlet hurtigere«.

Forholdet til børne- og ungeforvaltningen er blevet rigtig godt, fortæller Lilian Jørgensen.

»Jeg har engang måttet gå til Ankestyrelsen, fordi de ikke tog affære. Det blev de meget chokerede over. Men nu har vi et fint samarbejde. Vi kalder en spade for en spade og taler samme sprog. Vi har fået sat gang i tingene, så vi kan rykke hurtigt, når der er noget galt«.

Baggesenskolen i Korsør har en pæn portion elever med problemer. Men ikke værre end på så mange andre skoler. Alligevel har skoleleder Eric Steffensen valgt at ansætte en socialrådgiver på fuld tid til at løse konflikter, tage de tunge sager og sparre med lærerne.

»Jeg har altid tænkt, at det er underligt, at skoler ikke ansætter en person til at tage sig af det sociale, og som faktisk har forstand på tingene. Lærerne vil gerne, men de har ikke overskud, og de har ikke kompetencerne. Det er synd for børnene«.

Så da Eric Steffensen kom tilbage som skoleleder efter 20 år i militæret og Københavns Amt, var en af hans første ideer at tale med skolechefen om et tilskud til en forsøgsordning med en socialrådgiver. Lilian Jørgensen blev ansat, og det er nu efter to år en permanent ordning, som skolen selv betaler.

»Det tjener sig ind så rigeligt, både økonomisk og socialt. Det giver luft for den enkelte lærer til at koncentrere sig om undervisningen, det løser en masse svære konflikter, og de virkeligt tunge sager bliver behandlet helt anderledes hurtigt, fordi hun kender området og arbejdsgangene i forvaltningen«, siger Eric Steffensen.

Baggesenskolen har 600 elever og kan sagtens udnytte en socialrådgiver 37 timer om ugen. Det koster skolen 420.000 kroner om året at have Lilian Jørgensen ansat. Der er nu tre mindre skoler i Korsør, der har taget ideen til sig og deler en socialrådgiver.