Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Skoleleder Søren Ranthe sidder til middag under Skolerigsdagen i Aalborg en aften i 2013, da han gentagne gange får opkald fra sin viceskoleleder. Han undrer sig, og han bliver til sidst nødt til at forlade middagsbordet for at ringe til hende. Det må være vigtigt, tænker han. Det var det. En af skolens lærere havde ringet og fortalt, at han havde krænket nogle drenge, deriblandt nogle af skolens elever. Nu sad læreren til afhøring hos politiet.
»Læreren blev straks meldt syg og forment adgang til skolen. Jeg orienterede skolechef, uddannelsesdirektør og udvalgsformand. Og viceskolelederen fik fat i kommunens chefjurist og HR-chef. Næste eftermiddag blev personalet orienteret om sagen. Men vi kunne kun fortælle, at der var en personalesag, og at læreren var blevet fritaget for tjeneste«, fortæller skoleleder Søren Ranthe fra Antvorskov Skole i Slagelse.
Resten af personalet fik samme besked på intra. Kommunens kommunikationschef tjekkede teksten, inden den blev sendt ud.
»Jeg valgte ham som kritisk ven. Fordi han ikke havde følelser involveret i sagen. Det havde jeg. Det var vores skole, det var gået ud over. Man føler sig meget alene i sådan en sag, og der kommer irrationelle følelser op. Jeg tænkte: Hvorfor har jeg ikke set det? Jeg har svigtet!«
Teksten på intra lød: »Ledelsen på Antvorskov Skole har i dag besluttet at fritage en lærer for tjeneste. Beslutningen er truffet på baggrund af nogle oplysninger, som læreren selv er fremkommet med til skolens ledelse i går aftes. Grunden til, at læreren fritages for tjeneste, er, at det ikke er hensigtsmæssigt, at læreren er på skolen, medens sagen undersøges nærmere. Ledelsen har herudover ikke mulighed for at udtale sig om konkrete personalesager«.
Skoleledelsen talte under hele sagen med forvaltningen og med kredsformanden, men ellers kunne de bare vente. På at elever skulle afhøres, og på at sagen ramte Ekstra Bladets forside.
Kram deler lærerne
Må ikke kontakte involverede
Politiet kontakter skolen for at få elevers cpr-numre, men pålægger skolen tavshed. Eleverne og deres forældre må ikke blive kontaktet. Politiet vil afhøre eleverne, uden at de ved det på forhånd.
»Det var rædsomt ikke at måtte kontakte de involverede elevers forældre. Vi skulle forholde os tavse«, fortæller Søren Ranthe.
Først 27 dage senere blev eleverne afhørt af politiet.
Uansøgt afskedigelse af læreren iværksættes. De involverede elever får tilbud om psykologhjælp.
En måned efter at det hele begyndte, skriver Ekstra Bladet om sagen.
»Det var egentlig en befrielse efter at have ventet på det så længe. Det var især slemt at bære rundt på viden om nogle elever uden at måtte inddrage dem og deres forældre«, siger Søren Ranthe.
Sammen med kommunikationschefen skriver han til alle forældre på intra og fortæller om sagen, som nu har været i pressen. »Dette har naturligvis medført, at mange elever har talt om dette på skolen i dag. Det er altid en balancegang at få skabt plads til de oplevelser, eleverne har brug for at fortælle, uden at en fjer bliver til fem høns. Forældre har spurgt ind til, hvordan I hjemme kan tale om situationen. Hvis det er aktuelt for jer, er vores råd at lytte, men bevare den voksnes ro og overblik. Vi er som ledelse til stede på skolens kontor frem til i aften klokken 21.00, hvis I har behov for vores assistance. I morgen er vores skolepsykolog på skolen og vil blive inddraget, hvis det vurderes hensigtsmæssigt«. Desuden er der henvisning til politiets kontaktperson i sagen.
Samtidig pointeres det, at det er skolens leder, der udtaler sig til pressen. Ingen andre.
»En forælder kom om aftenen udelukkende for at sige, at han syntes, vi havde håndteret sagen godt. Det var dejligt at høre«.
Søren Ranthe fortæller, at hver gang der har stået noget på intra til forældrene, så har lokalpressen det straks. Det skal man kunne håndtere.
»Det er at navigere i kaos. Det handler om at være ordentlig. At skille tingene ad og være professionel«.
Mandlig lærer: "Jeg smyger mig ud af favntaget"
Krænkelser via Facebook
Undervejs havde skoleledelsen også kontakt til den fyrede lærer. Han havde selv søgt hjælp. Det viste sig, at han havde skrevet til nogle af eleverne via Facebook, selv om skolen har en principbeslutning om, at lærere ikke må være venner med deres elever på Facebook. Sagen handlede netop om seksuelle krænkelser via Facebook og befamling af nogle af de involverede elever.
»Da sagen er så langt, er der en lærer, der siger: Nu har du passet på alle børn og forældre, men hvem passer på os? Ja, selvfølgelig! Jeg ringer straks til Falck Healthcare og får dem ud til en snak med personalet. Der deltager 30 lærere og pædagoger, og psykologen opfordrede alle til at fortælle dét, de havde brug for. Det var rigtig godt at få sat ord på«.
Søren Ranthe fortæller, at sådan en sag sætter spor på en skole. Selv oplevede han nærmest at være paranoid og i en periode at undgå at have møder med elever bag en lukket dør.
Hans råd til andre er tydelig kommunikation, kun skolelederen må udtale sig, løbende orientering til alle i forvaltningen, og så skal der tages hånd om elever, forældre og personale. Der blev også holdt møder med forældrene til alle de involverede klasser.
Sagen endte med, at læreren blev idømt 60 dages betinget fængsel og sexologisk behandling for krænkelse af i alt ni mindreårige drenge.
Lærer fik ødelagt sit liv af falsk anklage om pædofili