Når vi er på den anden side af pandemien, sidder nogle børn og unge tilbage med ar på sjælen.

Vi har levet med corona i to år. Den har indskrænket vores muligheder for social kontakt.

Hvad kan lærere og pædagoger gøre for at afhjælpe børns og unges psykiske eftervirkninger af pandemien? Et middel er at benytte drama og teater som læringsvej. Drama og teaters styrke er, at det enkelte menneske inddrages i et fællesskab, hvor alle bidrager, og alle har værdi - en erfaring, jeg har både fra egen lærerpraksis og fra litteraturen.

Når vi har følt os isolerede og magtesløse, har vi behov for at mærke os selv og hinanden, hvilket man netop gør ved at bruge drama og teater i sin praksis. Det sker, fordi den intellektuelle tænkning, kropsbevidstheden og følelserne integreres. Både hoved og krop er aktive.

Det hele menneske kommer i spil. Den enkelte bygges op - ikke alene, men i et gruppefællesskab.

I drama og teater aktiveres syn og hørelse. Den taktile og den kropskinæstetiske sans udvikles, og rum- og sprogfornemmelsen skærpes. Men det allervigtigste er, at der etableres en fællesskabsfølelse. Og det er dét, der er brug for netop nu. Læring i et fællesskab. Læring med såvel hoved som krop. Læring, der er seriøs, men samtidig sjov og social.

At skabe en teaterforestilling sammen med andre træner samarbejdsevnen og styrker den enkeltes oplevelse af at have betydning. Drama og teater kan anvendes i alle fag og på alle klassetrin. Så inddrag drama og teater som en læringsvej allerede nu - og skab bedre trivsel.