Børn udgør en mindre smitterisiko end voksne, men det betyder ikke, at de slet ikke smitter.

Når regeringen vælger at hjemsende folkeskolens mindste klasser, skal det derfor ses som et udtryk for, hvor bekymrende man anser den aktuelle situation for at være, når det kommer til udbredelsen af den nye mutation af coronavirus.

Sådan lød det fra direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm på pressemødet tidligere på ugen, hvor restriktionerne blev forlænget til den 7. februar, så skolerne alligevel ikke skal åbne på mandag.

Så er det officielt: Skolerne holder lukket tre uger mere

Søren Brostrøm påpegede, at det er flere internationale organisationers vurdering, at de yngste skoleklassers fysiske skolegang er det sidste, man skal lukke ned, og det første, der skal sikres, når smittetallene daler.

I går offentliggjorde regeringens ekspertgruppe en rapport med samme budskab. De mindste klassers tilbagevenden til landets skoler står allerøverst på prioriteringslisten, når restriktionerne igen kan lempes.

Det bygger dels på en sundhedsmæssig betragtning, da børn som nævnt smitter mindre og oplever forringet trivsel af at blive fjernundervist.

Men der er også taget højde for samfundsøkonomien, da fjernundervisning af de mindste elever giver markant forringet fagligt udbytte, og samtidig har deres forældre sværere ved at få arbejde fra hånden, når deres børn er hjemsendt.

Mette Frederiksen: Snittet er også lagt ved 5. klasse af hensyn til økonomi

Vil ikke kunne undgå at være mere end fem samlet

Pia Jessen er børnehaveklasseleder i Horne ved Varde og formand for Børnehaveklasseforeningen. Hun understreger, at hun godt forstår prioriteringen ud fra et børneperspektiv.

"Der er ingen tvivl om, at det er i de små klasser, det er sværest at lave fjernundervisning, og at det også er dér, hvor det involverer forældrene mest", siger hun.

Børnehaveklasselederen mener dog også, der er et hensyn at tage i forhold til risikoen for smitte blandt det pædagogiske personale.

"Jeg synes, det er vigtigt at fremhæve, at der altså er en bekymring, der ikke kun går på, at børn kan være raske smittebærere. For vi bliver jo altså også flere voksne på skolerne", siger hun.

Lærerforeningen: Skoledagene er nødt til at være kortere end normalt

At hæve forsamlingsforbuddet fra fem til ti personer har mellemprioritet i ekspertgruppens anbefalinger.

Pia Jessen er med på, at forsamlingsforbuddet ikke gælder på skoler, men hæfter sig alligevel ved rækkefølgen på listen. Hun mener ikke, at man kan overholde at være maksimalt fem voksne samlet, hvis skolerne åbner for børnehaveklasse til og med 4. klasse.

"Det kommer vi sandsynligvis til at overstige, hvis hele indskolingen skal tilbage. Det håber jeg virkelig, der er taget højde for i anbefalingerne, når det kommer til det sundhedsmæssige", siger hun.

Norsk hypotese: Lærere smitter hinanden

I december eksploderede smittetallet blandt ansatte i grundskolen, og selvom stigningerne blev mindre efter nedlukningen, ligger lærere fortsat højt i branchestatistikkerne fra Statens Serum Institut.

Det samme ses i Norge - undersøgelserne viser, at mindre børn smitter meget lidt, men også at lærere ligger højt i smittestatistikkerne.

Overlæge i Folkehelseinstituttet Margrethe Greve-Isdahl siger til mediet Utdanningsnytt, at instituttet har nogle hypoteser og nu undersøger, hvordan det kan hænge sammen.

Dels kan det være udtryk for, at man - særligt i Oslo, hvor smittetrykket har været højt længe - sammenligner dem, der har været på arbejde hele tiden med erhvervsaktive, der har siddet hjemme og arbejdet. 

"Men det kan også have noget med arbeidssituationen for lærere og ansatte i børnehaver og skoler at gøre. Vi må finde ud af, om smitteværnet mellem kolleger har været godt nok. Eftersom corona- og børne-studiet viser, at de børn, som de ansatte underviser, i mindre grad smitter andre, så kan fundene i de to studier til sammen tyde på, at øget forekomst blandt ansatte for eksempel kan skyldes, at de voksne smitter hinanden. Der kan også være forhold uden for skolen, som er vigtige". 

Smitteudbrud i personalegruppen

Lis Zacho er lærer på Lindevangskolen i Frederiksberg Kommune, hvor der har været smitteudbrud i personalegruppen. Hun undrer sig over, hvor lidt det fylder i debatten om at genåbne skolerne, at lærerne er nervøse for at smitte hinanden.

I ugerne efter efterårsferien overhalede lærerne resten af befolkningen i gennemsnittet af antal smittede. Indtil da lå de under gennemsnittet for resten af danskerne.

Oktober: Undervisere overhaler langsomt landsgennemsnittet for antallet af coronasmittede

"Det kan godt være, at børnene ikke bliver syge, men det gør personalet altså. Jeg er træt af, at man kun tager den del af argumentet med, der handler om, at børnene smitter mindre", siger Lis Zacho.

Af ekspertgruppens prioriteringsliste fremgår, at afgangsklasserne bør genåbnes efter 0.-4. klasse, og herefter følger 5.-8. klasse.

Lis Zacho understreger, at hun godt forstår, hvis man prioriterer at give de mindste elever en normal hverdag igen.

Lærere til undervisningsminister: Meld ud om eksamen nu

Men hun pointerer, at prioriteterne kunne se anderledes ud, hvis man for eksempel vægtede bekymringen for det faglige niveau højest.

Jo yngre eleverne er, jo længere tids skolegang har de tilbage til at indhente det forsømte, argumenterer hun.

"Når man sender 0.-4. klasse tilbage på skolerne, er det i mine øjne primært for at tækkes forældrene. Er man bekymret for fagligheden, bør man sende 9.-klasserne tilbage på skolen i stedet for 4.klasserne", siger Lis Zacho og uddyber:

"Afgangseleverne har flere fag, der er svære at gennemføre online. De skal for eksempel op til en tværfaglig naturfagsprøve, det er svært at forberede dem på ved fjernundervisning. Og så står de over for eksaminer, de skal forberedes på, så man kan hjælpe de unge mennesker med at komme videre i uddannelsessystemet".

838 skoleansatte testet positive på en uge