Skal børnehaveklasselederen stoppe børnene, hvis de lægger arm? Den pædagogiske balance er svær i coronaskolen.

Børnehaveklasseforeningen: Skab nye rammer for coronaskolen

Afspritning, håndvask og legetøj i karantæne er blevet en del af hverdagen for børnehaveklasselederne. Men eleverne har brug for at røre ved hinanden, og skolen har brug for rammer, der forhindrer smittespredning, siger børnehaveklasselederforeningens formand.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Opdeling af elever i faste grupper med faste lærere og hurtigere svar på test.

Det er nogle af de ønsker, som børnehaveklasseleder på Horne Skole i Varde Kommune og formand for Børnehaveklasseforeningen Pia Jessen efterlyser i en corona-tid.

"Jeg oplever, at vi som lærere og børnehaveklasselærere er udfordrede i forhold til corona-situationen. Vi har den tætte konfrontation med børn hver eneste dag. Hvor andre kan blive hjemsendt eller sundhedspersonalet kan komme hurtigt igennem test, så er vores hverdag næsten normal. På min skole har vi haft to kolleger hjemme til test, det tager en hel uge, så det belaster os alle sammen rigtig, rigtig meget", siger Pia Jessen.

Fagforeninger til regeringen: Lad lærere og pædagoger få hurtigere adgang til corona-test 

Små børn har brug for fysisk kontakt

Hun mener, at pædagogisk personale er særligt udsat for smitte og for at bære det videre, når man er i flere klasser på en dag.

"Det kan ikke undgås. Specielt ikke for os, der arbejder med de små børn. Vi kan ikke holde dem på afstand hele tiden. De har simpelthen så meget brug for kontakt. De higer efter at komme i kontakt", siger Pia Jessen.

"Før sommerferien var det til at håndtere, for vi havde alle fornemmelsen af, at situationen er noget særligt. Men som tiden går, og perioden bliver længere og længere, bliver det sværere og sværere for eleverne. De har brug for et kram. De har brug for lege, hvor man rører ved hinanden. Det er helt naturligt, når man er seks år".

I dag står hun midt i skolegården. Klassen er på vej til kirken for at pynte op til høstgudstjeneste. Trækvognen er pakket.

Sidste år på samme tid ville eleverne stille op to og to med et fast greb i makkerens hånd. I år stiller børnehaveklasseeleverne automatisk op på én lang række med afstand og uden fysisk kontakt.

Pia Jessen synes, det er svært at socialisere eleverne til skolen med diktater om afstand.

"Mange rutiner er meget fornuftige. For eksempel at de vasker hænder, at de kun bruger deres eget penalhus, at vendespillet bliver lagt i karantæne i en uge. Men der er ting, hvor balancen, hvor vi bryder ind som voksne, er svær. Jeg så forleden to drenge, som lagde arm. Det er jo en helt naturlig ting, men det er forkert i corona-sammenhæng", siger hun.

Smittefrygt: Frustrerede lærere føler sig svigtet af myndighederne

Mindre grupper ville gøre undervisningen sikrere

Hun ville ønske, at skolen kunne køre mere opdelt, end det sker i dag. På den måde ville smitten kunne begrænses til mindre grupper, og man kunne måske være en anelse mere fri i undervisningen af de små grupper.

"I første omgang burde man opretholde en eller anden form for nødundervisning. Nogle af os bevæger os mange steder på skolen. Hvis vi isolerede børn og personale i grupper og sørgede for at minimere antallet af personale per klasse, så ville vi også minimere chancerne for at smitte på tværs af klasserne og personalet", siger Pia Jessen.

"Det ville også betyde at færre skulle sendes hjem til test. Det er mærkeligt, at man sender en hel kommunal forvaltning hjem til hjemmearbejde, og så kører skolen stort set uændret videre".