Lærer Sarah Urgaard finder det urimeligt, at folkeskolen bare skal fortsætte uanfægtet, mens smittetrykket stiger.

Smittefrygt: Frustrerede lærere føler sig svigtet af myndighederne

Sideløbende med det voksende smittetryk vokser også folkeskolelærernes frustrationer og følelsen af svigt fra politikere og myndigheder. ”Smittetrykket er højere end nogensinde, men vi skal bare lade som om, at alt er fint og i orden herovre i folkeskolen”, lyder det fra en lærer.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der blev løftet nogle øjenbryn på lærerværelserne, da det forleden blev kendt, at medarbejdere fra Børne- og Undervisningsministeriet meldte afbud til en konference for matematikvejledere på grund af det stigende smittetryk med covid-19.

Dermed blev det skåret ud i pap, at "nogen er vigtigere end andre", føler nogle lærere. For de kan ikke bare melde afbud til undervisningen på skolen på grund af smittefrygt.

Samtidig vokser lærernes frustrationer og følelse af svigt fra politikere og myndigheder sideløbende med smittetrykket, fordi det stadig forventes, at de ufortrødent fortsætter deres undervisning som normalt i små fyldte klasselokaler, hvor det er umuligt at overholde afstandskravene.

"Uheldigt signal"

"Der er slet ingen tvivl om, at når Undervisningsministeriet prioriterer sådan, så sender det et signal til alle de ansatte ude i felten, som er meget uheldigt. Der er mange, der opfatter det som om, at der er nogen, der er vigtigere end andre", siger Heidi Yoma Rasmussen, der er kredsformand for Kreds 16 i Høje-Taastrup Kommune - og tilføjer:

"Det er jo ikke sådan, at lærere og pædagogisk personale har mindre risiko for covid-19 - men det håndteres sådan".

Både hun og formanden for Københavns Lærerforening, Lars Sørensen, opfordrer nu indtrængende politikere og myndigheder til at tage lærernes bekymring og frygt alvorligt og hurtigst muligt tage nye initiativer til at mindske smitterisikoen i skolerne.

Fra Børne- og Undervisningsministeriet lyder forklaringen, at medarbejderne siden 7. september så vidt muligt har skullet arbejde hjemmefra og omlægge fysiske møder til virtuelle møder. Samtidig oplyser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, at beslutningen om ikke at deltage i konferencen for matematikvejlederne blev truffet sammen med den nærmeste leder. Til gengæld tilbød man at deltage virtuelt i konferencen.

"Da dette desværre ikke var muligt, sendte ministeriet i stedet både PowerPoint og talenoter med tilbud om, at deltagere var velkomne til tage kontakt, hvis det gav anledning til spørgsmål", lyder det fra styrelsen.

"Svært at forstå"

Formanden for Københavns Lærerforening, Lars Sørensen, siger, at han "såmænd udmærket kan forstå ministeriet":

"Men så er det godt nok svært at forstå, hvorfor vi som folkeskole fortsætter, som om hverdagen er helt normal. I København har vi også en forvaltning, hvor alle stort set er sendt hjem, og det er fuldt forståeligt - men det er ikke forståeligt, at man som lærer i den grad stadig skal udsættes, og at man ikke bruger de nødvendige redskaber til at forebygge smitterisikoen", siger Lars Sørensen.

Undervisningsministeren: Pas på med at glorificere corona-foråret

Kredsformand Heidi Yoma Rasmussen fra Høje-Taastrup peger på, at der bør laves toholdsskift på skolerne, hvis man vil tage situationen seriøst.

"Lærere har ikke mindre risiko for at blive smittet"

"Man bør lokalt indføre kortere skoledage, lave formiddagshold og eftermiddagshold, og så skal der være pauser, hvor man kan lufte ud og spritte af. Vi kan jo ikke signalere til børn og unge, at det er alvor og så samtidig køre med almindelig klassestørrelse. Som det kører nu, er det ved at blive en tragikomisk forestilling", siger hun.

"Og så er der altså noget pædagogisk signalforvirring i, at vi fortæller børn og unge, at de skal opføre sig ansvarligt med afstand og den slags - altså lige bortset fra, når de er i skole", siger Heidi Yoma Rasmussen.

Heller ikke lærer Sarah Urgaard fra Næstved lægger skjul på sin utilfredshed:

"Der er ikke nogen, der passer på mig som lærer. Det er så mærkeligt, jeg forstår det slet ikke. Smittetrykket er højere end nogensinde, men vi skal bare lade som om, at alting er så fint og i orden herovre i folkeskolen. Det er underligt, at man er gået væk fra den ekstra rengøring, den eksisterer ikke mere. Og det er underligt, at det pludselig er okay, at man stopper 24 børn ind i et lille klasselokale", siger Sarah Urgaard.

Ingen respekt for ansatte i folkeskolen

Hun henviser til en omtalt sag fra Roskilde, hvor en fest hos et tandlægepar medførte, at ud af 68 gæster blev omkring 45 smittet direkte til festen eller af deres partner kort efter.

"Det er voksne mennesker, der ikke engang kan finde ud af at holde afstand, men ikke desto mindre har man altså en forventning om, at børn i folkeskolen kan. Det er for mig helt uforståeligt. Det er jo ikke fordi, at børn ikke kan blive smittet. Jeg synes simpelthen ikke, at man har respekt for de mennesker, der arbejder i folkeskolen - man tager sig ikke af os", siger Sarah Urgaard.

Kredsformændene Heidi Yoma Rasmussen og Lars Sørensen er enige i, at politikere og myndigheder lige nu svigter folkeskolen.

"Jeg sidder som formand for Københavns Lærerforening, og her har vi altså mange elever i klasserne i typisk små klasselokaler. Jeg mener simpelthen ikke, at det er sikkerhedsmæssigt ansvarligt. Lærerne svigtes. Eleverne svigtes. Ja, man svigter folkeskolen", siger Lars Sørensen.

Han påpeger, at man med "nogle ganske få greb" vil kunne gøre tingene meget nemmere.

Lejrskoler frarådes nu af sundhedsmyndighederne

"Det er ikke ualmindeligt, at man som lærer har kontakt med 100 eller 150 elever over en dag eller to. Så det allerførste vil være at begrænse antallet af kontakter, som lærere har med elever. Det vil være en stor forbedring. Og så har vi behov for nogle mere håndfaste ting i forhold til de kroniske syge, som vi har. Der er brug for mere tydelighed, og man er i højere grad nødt til at tage nogle individuelle hensyn", siger han.

Den københavnske lærerformand peger også på, at det bør overvejes at reducere på de faglige mål og elevernes fagrækker for en periode.

"Man kan sagtens arbejde med at reducere risikoen for smitte og dermed forbedre sikkerheden for de ansatte, så vi får en fornuftig skoledag for børnene. Men det kræver, at man tager lærernes bekymring alvorligt", siger Lars Sørensen.