9.763 lærerstillinger er forsvundet fra folkeskolen fra august 2009 til august 2019. Det betyder, at der på ti år er blevet 18 procent færre lærere i den danske folkeskole, viser en ny analyse fra Danmarks Lærerforening. 

Årsagen er ifølge Lærerforeningen besparelser i kommunerne, som i år har ført til, at der indtil videre er blevet nedlagt 452 stillinger på landsplan. 

Ekstra mange lærerfyringer i år

"Det er selvsagt meget alvorligt, at der er næsten 10.000 færre lærere til at løfte den vigtige opgave med at undervise vores skolebørn. En opgave der er blevet større efter en række reformer på skoleområdet, og i samme periode har vi set lærerstillingerne fosse ud af kommunerne. Den udvikling må og skal vi vende, så vi kan give vores skolebørn undervisning af høj kvalitet", siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen i en pressemeddelelse. 

Flere undervisningstimer

De tilbageværende lærere har fået flere undervisningstimer. Tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor viser, at antallet af undervisningstimer for den enkelte lærer er steget med 29 procent siden 2009. 

"Når læreren skal undervise flere timer, går det ud over andre vigtige opgaver som eksempelvis forberedelse og skole-hjem-samarbejde. Tiden til disse væsentlige opgaver reduceres jo, når undervisningen lægger beslag på en øget del af arbejdstiden. Dette paradoks presser lærerne helt urimeligt, men det er ulykkeligvis eleverne, der betaler den største pris i form af dårligere undervisning. Vi har brug for investeringer i folkeskolen, og jeg lytter mig til, at både regeringen som helhed og undervisningsministeren i særdeleshed er enige", siger Anders Bondo Christensen. 

Elevtallet kan ikke begrunde faldet  

Elevtallet har også været faldende de seneste år, men slet ikke nok til, at det kan begrunde de nedlagte lærerstillinger, pointerer Lærerforeningen. Fra 2009 til 2019 er antallet af elever nemlig "kun" faldet med otte procent. 

Folkeskolen står over for et boom i elevtallet

"Alle taler om, at vi skal styrke kvaliteten af elevernes undervisning, men ord og gode intentioner er ikke nok. Vi har brug for konkret handling. Lige nu forhandler regeringen og regeringens støtte partier den kommende finanslov. Støttepartierne har rejst krav om et årligt milliardløft til flere lærerstillinger eller hvad der svarer til cirka 1700 flere lærere. Det modsvarer langt fra de massive stillingsnedlæggelser i folkeskolen, men det vil dog være et vigtigt og helt nødvendigt signal om, at politikerne tager folkeskolens udfordringer alvorligt. Folkeskolen er ikke en udgift men en vigtig og nødvendig investering i fremtiden", siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.