Kommunerne i Region Hovedstaden køber ikke undervisning nok til, at det tidligere tale- og høreinstitut THI Kompetencecenter fortsat kan drive sit børnecenter i Hellerup. Kommunerne trækker børnene hjem, og derfor lukker afdelingen til sommer. Det går ud over børnene, advarer 12 talepædagoger.

De vejleder pædagoger og forældre til børn, der har så svært ved at kommunikere, at der skal mere end almindelig talepædagogik til for at udvikle deres sprog.

»Da jeg blev ansat i Københavns Amt i 1973, talte man om, at børnene var uunderviselige. I dag ser vi på børnenes resurser og gør det muligt for dem at kommunikere, så de kan opbygge relationer. Det er i samspil med andre, de udvikler sig, men nu er det menneskesyn i fare«, siger talepædagog Jonna Storgaard.

Sammen med sine kolleger har hun skrevet et åbent brev, hvor de advarer mod de konsekvenser, det har for børnene og deres familier, at kommunerne ikke længere vil bruge centret. Ifølge talepædagogerne tager kommunerne ikke udgangspunkt i, hvilken undervisning børnene har brug for. De tænker alene i økonomi.

»Kommunerne holder ikke op med at bruge os af faglige grunde. De synes, vi er for dyre. Tidligere betalte amtet en væsentlig del af udgiften, så først nu er det gået op for kommunerne, hvad det koster at undervise børn med handicap. Vi har grund til at frygte, at de nedprioriterer arbejdet med disse børn, siden de ikke vil købe ydelser hos os«, siger Jonna Stor­gaard.

THI Kompetencecenter har ellers slanket sig for at holde priserne nede på sine spidskompetencer inden for sproglige vanskeligheder, høretab, stammen, mul­tiple funktionsnedsættelser, autismespektret og generelle indlæringsvanskeligheder.

Et billede af børnene

Opgaverne er fordelt på fem faglige team. Det åbne brev kommer fra de 12 talepædagoger i specialbørneteamet, som hvert år vejleder omkring 110 børn mellem nul og syv år. Det sker både i børnenes hjem og i deres daginstitutioner. Ofte begynder vejledningen, når børnene er et til to år, og talepædagogerne følger dem i mange år.

»Det kan godt være, at børnene kun kommunikerer med øjnene eller ved hjælp af deres mimik. Men det kan være starten på en kommunikation, hvis de oplever, at far og mor forstår, hvad de vil«, siger Jonna Storgaard.

Den slags børn lærer man ikke at undervise i løbet af et kursus på to timer, understreger hun. Det et helt nødvendigt, at man har erfaringer fra andre børn og familier med lignende behov, og at man er tilknyttet et fagligt miljø, hvor man kan udveksle erfaringer og drage nytte af hinandens viden.

»Der er for få af de børn til, at den enkelte kommune kan samle dem i en gruppe. Derfor er vi bange for, at kvaliteten forsvinder, når kommunerne tager dem hjem. Vi er bekymrede for, om de kan leve op til deres ansvar, og om pædagogerne i daginstitutionerne får den viden, der skal til«, siger Jonna Storgaard.

I det åbne brev giver talepædagogerne fra specialbørneteamet et billede af, hvem de har med at gøre:

Det er børn som Martin, en dreng med multiple funktionsnedsættelser, der har svært ved at udføre selv simple, viljestyrede bevægelser. Desuden har han en svær form for epilepsi. Martin har intet talesprog. Til gengæld er han begyndt at bruge en computerbaseret talemaskine, ligesom han bruger andre alternative kommunikationsformer til at kalde på sine forældre, sige noget til sin hund og give udtryk for sin mening.

Eller det er børn som Asad med Downs syndrom. Han kan kun sige enkelte forståelige ord, men takket være kommunikationsformen Tegn til Tale taler han ivrigt. Asad har for nylig fået en ganeplade, som måske kan hjælpe ham til at styre sin tunge bedre, så han kan tale tydeligere.

Eller det er børn som Sara, der til forskel fra mange andre med forstyrrelser inden for autismespektret har et forståeligt talesprog. Men hun bruger det til at gentage sætninger, hun har hørt. Hun kan ikke udtrykke, hvad hun gerne vil.

Centret er en købmandsbutik

Tidligere havde amterne ansvaret for børn med svære handicap, men den 1. januar 2007 overtog kommunerne visitationen. Som mange andre steder i landet indgik de i Region Hovedstaden en abonnementsaftale og betalte et fast beløb til THI Kompetencecenter per indbygger. Men fra i år er de gået over til at betale centret per opgave.

»Vi er blevet en købmandsbutik, der skal leve af takstfinansiering, og det er svært, når vi skal regne alt med, herunder husleje og administration. Det går ud over de svageste i samfundet, for når man alene tager økonomiske hensyn, respekterer man ikke børnene og deres forældres behov for at lære at kommunikere med hinanden«, siger Jonna Storgaard.

Børnecentret i Hellerup holder kurser for pårørende, pædagoger, lærere og talepædagoger. Underviserne tager udgangspunkt i egen praksis, men uden daglig kontakt med børnene får de ingen erfaringer at give af. Derfor lukker kursusvirksomheden sammen med centret.

»Så hvor skal de kommunale medarbejdere blive opkvalificeret? Hvordan skal de fastholde og udvikle viden? Der udvikles teknologi til handicappede uge for uge, og vi har kunnet deltage i konferencer og kurser i både indland og udland. Det tager tid at følge med«, siger Jonna Stor­gaard.

Området er meget sårbart. Hendes eget team har selv prøvet, hvad det vil sige at vinke farvel til kolleger med dyrebar viden.

»Vi var over 20 talepædagoger i vores team på børnecentret, men nogle flyttede med, da kommunerne hjemtog en række specialskoler. Børnene er forskellige, og vi besidder hver især stor viden på et særligt område, så det går ud over alle, når vi mister en kollega. Der skal alt for megen viden til at undervise børnene til, at én talepædagog kan bære den alene«, siger Jonna Storgaard.

Svært at få øje på nye job

Talepædagogerne ved endnu ikke, hvor de skal søge job, når børnecentret lukker til næste år.

»Op til kommunalreformen hed det sig, at vi skulle følge med opgaverne ud i kommunerne, men det holder ikke. Meget få kommuner slår stillinger til talepædagoger op, og når det endelig sker, skal man dække et meget bredt felt. Derfor spørger vi: Hvor er der plads til den specielle viden, vi har brugt år på at bygge op? En kommune har måske tre-fire børn med alvorlige kommunikative vanskeligheder, og med så få børn bliver det vanskeligt at holde sammen på vores kompetencer«, siger Jonna Storgaard.