Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Drøje tider presser flere lærere ud af skolerne og ind i a-kassen. 3.200 lærere er ramt af ledighed. Det er 744 flere end på samme tid sidste år og knap 1.500 flere end i 2008.
Annonce:
Ifølge Det Fælleskommunale Løndatakontor var der 59.306 lærere ansat i juli 2010 - i juli 2011 var det tal faldet med 2.260 til 57.046.
Der er altså blevet markant færre lærere. Det samme gælder offentligt ansatte generelt. I løbet af det sidste år er der forsvundet 16.800 kommunalt og regionalt ansatte.
»Det her er et resultat af, at man har kørt med den meget stramme nulvækst i det offentlige forbrug, og det koster arbejdspladser«, siger Erik Bjørsted, arbejdsmarkedsøkonom hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
3,74 procent af lærerne er i dag ramt af ledighed.
Annonce:
Hver anden nyuddannet i arbejde
Lige nu er der cirka 800 ledige dimittender. Sidste år på samme tid var der 753.
»Arbejdsmarkedet er ikke gået i stå. Vi kan se, at godt halvdelen af sommerens dimittender er i arbejde«, siger Rune Thorup, vicesekretariatschef hos Lærernes A-kasse. Han fortæller dog også, at det helt klart ser ud til, at det bliver sværere at komme i arbejde i løbet af skoleåret, end det plejer at være.
Situationen for de ledige bekymrer DLF's formand Anders Bondo Christensen. Han er særligt opmærksom på de nyuddannede.
Annonce:
»Det er dimittenderne, der er vores helt store udfordring. Jeg er helt sikker på, at vi om få år igen kommer til at stå og mangle lærere. Og vi risikerer, at dygtige uddannede lærere søger ud i andre erhverv, og så står vi og mangler dem«, siger Anders Bondo.
Den udsatte position for nyuddannede gælder også for andre brancher end lærerne.
»Nyuddannede risikerer at gå ledige i noget tid. Det er jo veluddannede mennesker, der er i fare for at sige ja til arbejde, de er overkvalificerede til. Hvis de gør det, får vi ikke det fulde afkast af den uddannelsesinvestering, som samfundet har foretaget«, siger Erik Bjørsted.
Kortere dagpengeperiode
Annonce:
Et særskilt problem er halveringen af dagpengeperioden fra fire til to år, samtidig med at det er blevet væsentligt sværere at genoptjene dagpengeretten, når den er mistet. Den nye regering har dog meldt ud, at den vil forlænge perioden for dagpenge med seks måneder, men det er ifølge Anders Bondo ikke ambitiøst nok, og DLF vil have konturerne af en ny ordning med til trepartsforhandlingerne.
»De seks ekstra måneder er vel også for at give luft til, at vi kan få gennemført nogle andre ordninger. Ét er at se på periodens længde, noget andet er at se på, at alle, der står til at falde for længden, bliver tilbudt et nyt job. Samtidig er vi nødt til at kigge på genoptjeningskravene«, siger Anders Bondo.
Det er endnu uvist, hvornår trepartsforhandlingerne går i gang, men som det ser ud nu, bliver det først efter forhandlingerne om de private overenskomster.