Frøen er halvvejs nede i halsen på storken på tegningen, der hænger på skolelederens kontor på Naur-Sir Skole i Holstebro. Alligevel rækker den forbenene ud og forsøger at kvæle sin ellers overlegne modstander. »Giv aldrig op«, står der under tegningen.

Marianne Fløe Hestbjerg hedder skolelederen, og hun skal spare. Holstebro Kommune genåbnede budgettet en uge før sommerferien, og hver enkelt skole fik besked på at skære 4,2 procent af årsbudgettet inden årets udgang. Det er hårdt, men ifølge Marianne Fløe Hestbjerg er det ikke noget, der får frøen til modstandsløst at glide ned i halsen på storken.

»Alt var på plads til det nye skoleår, og så var det en om'er. Det er selvfølgelig surt, men faktum er, at vi skal spare. Vi har taget den fælles beslutning, at det negative ikke må komme til at fylde hele hverdagen. Jeg oplever, at stemningen på skolen er konstruktiv i forhold til at finde besparelserne«, siger hun.

Tager selv en tørn

Ligesom de fleste andre skoler i Holstebro Kommune har Naur-Sir Skole lukket ned for indkøb, vedligehold, kursusvirksomhed og vikardækning, samtidig med at man er gået på minimumstimetal i de fleste fag. Er der sygdom, bliver klasser samlæst, eller timen bliver læst af en støttelærer, der alligevel skulle være i klassen. Marianne Fløe Hestbjerg håber dog at få råd til vikardækning i det nye budgetår. En tredje mulighed, som ofte tages i brug, er, at skolelederen tager en vikartjans.

Hun har også sat sig selv fast på skemaet sammen med skolens musiklærer i skolens nye fag »Sang, Musik og Fortælling« (SMF), som 1.-4. klasse har sammen i første lektion hver fredag i stedet for en dansktime.

»Inden besparelserne havde jeg indkøbt et engelskmateriale til 36.000 kroner, som jeg ikke kunne afbestille. Så måtte jeg samlæse to lektioner i en periode for at dække det ind«, siger Marianne Fløe Hestbjerg og tilføjer, at selvom faget er født ud af nød, så har det vist sig at være en positiv nyskabelse.

»Besparelserne er ikke kun negative, der er også kommet noget godt ud af det. Vi har skullet tænke nyt, og ud af disse tanker opstod det nye fag SMF. Vi er glade for faget, børnene er glade for det, og forældrene kigger gerne forbi og fortæller, hvad de mener, så vi ved, at de er glade for det«, siger hun.

Fire klasser i en gymnastiksal

Timerne i Sang, Musik og Fortælling foregår i skolens gymnastiksal, hvor skolens godt 60 1.-4.-klasse-elever også denne fredag morgen har indfundet sig.

I højre hjørne sidder musiklæreren Terkel med en forstærker og en elektrisk guitar. Forrest i midten har en pige fået den vigtige opgave at holde styr på overheaden med sangtekster. Til venstre står Marianne Hestbjerg ved fem store blå plastictønder.

»Er vi klar?« spørger hun ud i salen, og det er børnene. Tonerne til Kim Larsens »Midt om natten« strømmer ud af forstærkeren. Hver fugl synger med sit næb, og i bedste medley-stil glider musikken løbende over i nye sange. En gang imellem kniber det med at få vendt overheaden rigtigt, så Terkel må jamme, indtil teksten står retvendt på væggen.

Herefter er det tid til en gang afrikansk dans. Tempoet bliver langsomt sat i vejret, og koordinationsevnen bliver udfordret. Arme og ben skal arbejde hurtigere og hurtigere. På sidste guitarakkord sætter alle sig simultant med et »flump«. Marianne Hestbjerg kommer ind fra venstre og begynder at fortælle et afrikansk folkeeventyr. Efterhånden som historien skrider frem, er der begyndende uro i geledderne, da numserne så småt bliver trætte af at sidde på gulvet, men der er ro, og der bliver lyttet interesseret.

Til sidst tager fem drenge plads bag tønderne med dæmpede køller i hånden. Det har de tydeligvis ventet på.

»Ikke for højt. Er vi enige?« spørger Terkel de entusiastiske drenge. De nikker. Fire elever bliver bedt om at komme op foran.

Drengene slår rytmisk og næsten ikke for højt på tønderne, og resten falder i rytmiske skridt fra side til side. »WATIII!« Et afrikansk krigshyl flænger luften, råbt af en af de forreste fire elever. »WATIII!« gentager koret. En række andre krigshyl med ekko følger. Timen slutter med en danseserie til en fjollesang i bedste »bakke snagvendt«-stil. Nogle af de mindste elever har svært ved at følge med, og Terkel beder alle om at sætte sig ned til lidt ekstra instruktion.

»Med risiko for kaos rejser vi os og prøver igen. Kaos er fedt, når det er sjovt«, siger han, og øvelsen gentages med mere succes. Det er første gang, at egentlig instruktion er nødvendig, og det er ikke tilfældigt, fortæller Marianne Fløe Hestbjerg.

»Vi har fokuseret meget på at få en struktur kørt ind i starten, så eleverne ved, hvad der skal ske«, siger hun.

Elever på arbejde

Efter timen bevæger eleverne sig mod hver deres klasselokale, hvor alle skolens klasser hver morgen har 20 minutters faglig læsning. »Det er et område, der ikke er sparet på, da læsning er vigtig i alle fag«, siger Marianne Fløe Hestbjerg.

To elever fra indskolingen indfinder sig på kontoret.

»Vi har ikke nogen lærer, og drengene larmer«, siger den ene. Marianne Fløe Hestbjerg sætter prompte tre elevrådsrepræsentanter, der netop er trådt ind ad døren, på sagen.

»Gider I gå ned og få ro, og gider du finde læreren?« spørger skolelederen med et smil. De tager opgaven på sig og begiver sig af sted.

Skoleåret er endnu nyt, og der er et øjebliks forvirring om, hvorvidt den pågældende lærer eventuelt er på kursus. Ligesom engelskmaterialet, der ikke kunne afbestilles, er det heller ikke al kursusaktivitet, der har kunnet indstilles. Der er tre lærere på kursus denne fredag, og derfor er 2. og 6. klasse samlæst i dansk. Ved arbejdsbordet på gangen sidder Rasmus fra 6. sammen med to 2.-klasse-elever rundt om en bærbar computer. De to klasser er »venskabsklasser«, så de kender hinanden i forvejen. De skal sammen løse opgaver ud fra temaet: »Hvad ville du gøre, hvis du var usynlig?« og Rasmus agerer stavehjælp og teknisk rådgiver.

»Det får Rasmus en hel masse ud af, for noget af det, man kan lære meget af, det er at lære fra sig. Samtidig lærer eleverne at tage ansvar«, siger Marianne Fløe Hestbjerg.

Rasmus må dog hente hjælp fra en forbipasserende klassekammerat. »Hvordan er det, man laver sidehoved i Word?« spørger han, og de får ved fælles hjælp løst udfordringen.