På de fleste seminarier er det svært at få indsigt i timetallene og sammenligne dem, men Aalborg Seminarium har offentliggjort de enkelte fags timetal på sin hjemmeside. Tallene viser, at eksempelvis et almindeligt linjefag i 2001 omfattede 283 lektioner, sidste år omfattede det 275 lektioner, og i år er antallet af lektioner nede på 261. Et fag som Skolen i Samfundet er i samme periode skåret ned fra 52 til 49 timer.

Der er kun ét formål med nedskæringerne, erkender rektor Peter Norrild at spare:

»Taxametrene har i årevis været udsat for den generelle statslige nedskæring. Samtidig stilles der krav om, at vi spiller med i CVUet på de forskellige videnscenterområder, og her på stedet har vi altid brugt mange resurser på udviklingsarbejder og kompetenceudvikling for personalet«, siger Peter Norrild og vurderer, at seminariet trods de små årlige nedskæringer stadig ligger i den pæne halvdel med hensyn til undervisningstid.

»Der er gået fuldstændig automatik i nedskæringerne. Jeg hører selv borgerlige politikere sige, at nu holder det ikke længere. Jeg mener, at vi har overskredet grænsen, hvis vi samtidig skal styrke uddannelsens kvalitet«, siger den nordjyske rektor.

»Medarbejderne er pint til det yderste. De studerende har erhvervsarbejde og møder meget ujævnt, og det stiller store krav til skriftlighed og opfølgning på hver enkelt studerende«, påpeger Peter Norrild. Han understreger, at Aalborg Seminarium i kraft af sin størrelse og nogenlunde stabile søgning kan drive virksomheden meget rationelt, og han erkender også, at meritlæreruddannelsen har gjort det lettere, fordi de meritstuderende lytter meget til vejledningen om at læse de fag, som er efterspurgte i folkeskolen. Det betyder, at det er blevet lettere at fylde for eksempel tyskholdet op. Og han understreger, at CVU Nordjylland har en indbyrdes aftale om, at CVUet ikke må trække resurser fra grunduddannelserne. Men det påvirker alligevel indirekte, fordi seminariet er nødt til at holde en lille gruppe lærere fri til at kunne undervise, når CVUet sælger et kursus eller projekt.

Også praktikken i folkeskolen er ramt af nedskæringerne. Selvom antallet af praktikuger i læreruddannelsen blev sat op fra 22 til 24 med indførelsen af den nuværende læreruddannelseslov, får de studerende ikke mere praktik end før, erkender Peter Norrild.

»Praktiktaxametret har været udsat for de samme barberinger, og vi har ingen indflydelse på, hvad praktiklærerne, der vejleder de studerende på skolerne, skal have for arbejdet. Det fastlægges i en forhandling mellem Lærerforeningen og kommunerne, og så må vi bare betale«.

kravn@dlf.org