Annette Lind (S) vil have undersøgt, hvor ofte paragraf 16b bliver brugt.
S: Fint at forkorte skoledagen indenfor de pædagogiske rammer
Hvor mange steder bruges folkeskolelovens paragraf 16b til at afkorte skoledagen? Det vil Socialdemokraterne have ministeren til at undersøge.
Sådan skal paragraf 16b forstås:
Ministeriet har tidligere i et skriftligt svar givet følgendeforklaring af, hvad der ligger i, at der kan åbnes for kortereskoledage for eleverne på mellemtrinnet og udskolingen "i heltsærlige tilfælde":
"Som det fremgår af loven og vejledningen, så kan fravigelse afreglerne om undervisningstidens længde være hensigtsmæssig, hvisder er tale om en klasse med særlige trivselsproblemer. Det kaneksempelvis hænge sammen med problemer med mobning, eller atklassen er sammenbragt. Det kan desuden være hensigtsmæssigt atfravige timetallet, hvis en eller flere enkelte elever befinder sigi en vanskelig situation, der har betydning for hele klassen. Detkan fx være tilfældet, hvis der er store problemer med uro iklassen, som har baggrund i sociale og emotionelle problemer, ADHDeller lignende, blandt enkelte elever i klassen. Men brug af lovensparagraf 16b forudsætter altid en konkret vurdering af den enkelteklasse.
Der skal foretages en konkret og individuel vurdering af hverenkelt klasse og de problemer, der gør anvendelsen af lovens § 16 bpåkrævet. Godkendelsen kan gives for 1 skoleår ad gangen medmulighed for at opnå ny godkendelse. Det vil være op til en lokalbeslutning på den enkelte skole og i den enkelte kommune, hvilkesituationer eller omstændigheder der kan begrunde, at der genereltkan gives en godkendelse efter folkeskolelovens § 16 b til enklasse i indskolingen fordi det findes hensigtsmæssigt i forholdtil en eller flere problemstillinger i en klasse, og hvornår der ertale om helt særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der givesen godkendelse til klasser i mellemtrinnet og i udskolingen".
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvor mange klasser har forkortet skoledagen? Og hvor mange kommuner giver mulighed for det? De spørgsmål vil Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører, Annette Lind, have undervisningsminister Ellen Trane Nørby til at svare på - derfor har hun stillet de to spørgsmål skriftligt til ministeren.
"Det er klart, at når man har lavet nogle rammer for folkeskolen, så bliver vi nødt til at undersøge, når der sker ændringer. Og paragraf 16b er måske det sted, der sker allerstørst ændringer i forhold til de rammer, som vi har sat, så derfor synes jeg, det vil være på sin plads at vide, hvor mange der bruger 16.b", siger Annette Lind til folkeskolen.dk
Synes du, det er positivt, hvis det viser sig, at er mange, der benytter 16b?
"Det tager jeg ikke stilling til, det er op til kommunerne at tage stilling til, om det er pædagogisk forsvarligt. For mig skal det være pædagogisk forsvarligt, hvis man ændrer det. Det skal have en mening, og det er også derfor, jeg gerne vil have kortlagt det", siger Annette Lind. Hun fortsætter:
"Jeg synes, at vi som lovgivere skal holde øje med, hvordan tingene udvikler sig. Nu har der været meget snak om, at man kan anvende paragraf 16b - det synes jeg, er rigtigt godt, hvis man gør det indenfor rammerne og jeg vil selvfølgelig gerne vide, om man gør det indenfor rammerne".
Ellen Trane afviser lovændring: "Respekterer lovens ånd og bogstav"
Læs mere
Følgspørgsmålet på Folketingets hjemmeside.
