"Det er jo deprimerende læsning", siger Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, om en undersøgelse, der viser, at hver fjerde kommune har besluttet at nedlægge lærerstillinger i 2010. Tallet kan endda meget vel blive højere.
Ulrik Jantzen
Minimum hver fjerde kommune nedlægger lærerstillinger
23 ud af landets 98 kommuner har besluttet at nedlægge lærerstillinger i 2010. Det viser en rundspørge foretaget af Danmarks Lærerforening blandt foreningens lokalkredse. Tallet kan dog ende med at blive højere.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
30 kommuner har ikke svaret, og i flere af de 45 kommuner, der på nuværende tidspunkt ikke har besluttet at nedlægge stillinger, melder lærerkredsene om, at det kan blive tilfældet.
"Der er ikke fremsat forslag om stillingsnedlæggelser, men det rumler lidt i Dragør grundet økonomiske problemer. Rygterne går på, at der måske nedlægges fire stillinger, men på konkrete spørgsmål benægter kommunen eventuelle besparelser på skoleområdet", lyder for eksempel svaret fra kreds 13, som dækker Dragør Kommune (rettet den 19.3).
"Byrådet i Favrskov har en 'udfordring' på kr. 100 mio. I forhold til budget 2011 mangler dette beløb i kassen. Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvorledes denne 'udfordring' tackles", lyder meldingen fra Favrskov Lærerforening.
DLF: Deprimerende
Hos Danmarks Lærerforening vækker tallene bekymring.
"Det er jo deprimerende læsning. Nu har vi i tre måneder i forbindelse med 360 graders eftersynet hørt, at folkeskolen er hele forudsætningen for, at vi kan klare os i 2020, og så oplever lærerne i den ene kommune efter den anden massive besparelser. Det hænger jo ikke sammen", siger formand Anders Bondo Christensen.
Nedlæggelserne af lærerstillinger skyldes en blanding af faldende elevtal og kommunernes pressede økonomi. Erfaringerne fra de kommuner med faldende elevtal, der allerede har nedlagt lærerstillinger, viser dog, at nedlæggelserne er mere omfattende, end hvad elevtallene kan begrunde, mener Anders Bondo Christensen.
"Der er 14 kredse, der melder om, at kommunen har genåbnet 2010-budgettet, og vi er to måneder inde i året. Det fortæller jo alt om, hvor presset kommunernes økonomi er. Og det er ekstra bekymrende, at vi slet ikke har mærket regeringens såkaldte konvergenspakke, som ifølge Kommunernes Landsforening bliver en hård nyser for kommunernes budgetter", siger han.
Eleverne betaler prisen
Anders Bondo Christensen er ikke i tvivl om, at konsekvenserne af de omfattende besparelser bliver færre undervisningstimer og større klassekvotienter. I sidste ende kommer det til at gå ud over elevernes undervisning, mener han.
"Det er jo ikke tilfældigt, at man fra Folketingets side har lavet et vejledende timetal, som vi vil se flere kommuner komme under. Og det får naturligvis konsekvenser".
