Skoler presses til at konkurrere om eleverne
I Slagelse er der risiko for, at skoler kastes ud i konkurrence mod hinanden, efter at der er indført en model, hvor pengene følger eleven.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Antallet af elever i Slagelse Kommune er pludselig blevet meget vigtigt for skolernes overlevelsesmulighed.
Indtil nu har skolerne fået tildelt midler, efter hvor mange klasser der findes. Men i år er der indført en såkaldt rygsækmodel, der binder pengene til det enkelte barn. Eggeslevmagle Skole har for eksempel i tre år haft en international linje. I år er der desuden oprettet en sportslinje med to klasser og en science- og it-linje.
»Skolen har i foråret indrykket en annonce i lokalavisen for at fastholde og tiltrække elever til de nye linjer, så de traditionelle kunder til privatskolerne forbliver i folkeskolen«, siger skoleleder John Larsen og understreger, at beslutningen er taget, før rygsækmodellen blev en realitet.
Med modellen skal skolerne have klasser med 23-24 elever for at give eleverne det vejledende timetal, men har skolen små klasser, kan det ikke lade sig gøre.
»Hvis der er 34 på en årgang, er det et problem. Derfor kommer der hold på tværs af klasser, som ikke er pædagogisk begrundet. Vi har talt meget imod den her model, fordi det giver en uskøn konkurrence mellem skolerne. Nogle skoler prøver simpelthen at kapre elever fra andre skoler for på den måde at kunne tilbyde den bedst mulige undervisning«, siger formand for Slagelse Lærerkreds Per Haugård og tilføjer:
»Vi kan ikke leve med, at én skole udkonkurrerer en anden. Og det kunne godt være den yderste konsekvens«.
Markedet bestemmer
Formand for børne-, uddannelses- og integrationsudvalget i Slagelse Kommune Stén Knuth, Venstre, medgiver, at den nye model medfører, at skolerne får en mere markedsorienteret tilgang til at skaffe elever. Men han mener ikke, at skolerne går på strandhugst hos hinanden.
»Der findes brochurer, hjemmesider og videoer, der fortæller om, hvad skolerne kan. Når pengene nu følger barnet, vil der sikkert sidde skoleledere, der tænker mere over, hvordan han skærper skolens profil - også for at holde på de bedste lærere«, siger Stén Knuth.
Han tror ikke, at den skærpede konkurrence kommer til at gå ud over skolerne.
»Det skal foregå på en måde, så det ikke ødelægger folkeskolen. Men lederne har en fin selvjustits og er gode til at tage samtaler med hinanden«.
I sidste uge har Slagelse sendt et forslag om at lukke seks skoler til høring. Per Haugård mener, at den beslutning er nødvendig. Han har været ude på flere af de lukningstruede skoler for at tale om fremtiden.
»Vi er imod en ren elevbaseret tildelingsmodel. Men på det punkt er kommunen ikke til at rokke. Med den tildelingsmodel bliver der nødt til at være færre skoler. De enkelte skoler må bruge deres lokalkendskab til at argumentere for, hvem der skal lukkes. Vores opgave er at sikre, at resurserne til at drive skole for fortsat er der, at der ikke sker afskedigelser, og at forflyttelser sker på en ordentlig måde«, siger Per Haugård.