Skolelederformand Claus Hjortdal har kaldt parterne omkring skolen sammen til en drøftelse af, hvordan erfaringerne fra undervisningen i genåbningsperioden kan være med til at skabe en bedre skolegang, når skolerne på et tidspunkt vender tilbage til de almindelige regler.  

Den ide får opbakning fra Danmarks Lærerforening, og her er man klar med sine bud på, hvad man bør tage ved lærer af fra den nuværende situation.

"Vi har modtaget beretninger fra lærere på skoler, hvor man har valgt at lave en skoledag, hvor man har samlet kræfterne på færre timer i stedet for at smøre leverpostejen tyndt ud på flere timer. Her er tilbagemeldingerne meget positive. Lærerne fortæller, at der har været god faglighed og gladere elever. Den erfaring synes jeg er helt oplagt at tage med, når vi skal kigge på, hvad der har fungeret", fortæller formand for Lærerforeningens undervisningsudvalg Regitze Flannov.   

»Jeg glæder mig til at grine med dem og lave jokes om denne her skøre tid«

DLF: Lærerne har vist, at de kan levere under frihed

Hun håber derfor på, at de nuværende erfaringer vil føre til, at mere af den understøttende undervisning bliver konverteret til tolærerordninger, når skolerne igen skal til at følge de almindelige krav til skoledagen. Og så håber hun også på, at undervisningen fremover bliver mindre reguleret. 

"Lærerne har vist, at de har kunnet levere, når de er blevet sat fri, som vi har set under nødundervisningen, som giver friere rammer til skolerne. Vi har ikke brug for, at vores arbejde bliver overreguleret. Vi har brug for at sætte lærerne fri til at lave de bedste løsninger for de elever, de kender", siger hun. 

Skolelederne opfordrer til national erfaringsindsamling

Hos skolelederne er formand Claus Hjortdal ikke meget for at pege på konkrete elementer fra den nuværende undervisning, han gerne ser videreført. 

DLF mener: Et strejf af rigtig god skole 

Ifølge skolelederformanden bør der først laves en national indsamling af erfaringer, så der er et ordentlig grundlag at diskutere ud fra. 

"Vi har naturligvis fået en række meldinger fra ledere rundt omkring. Men det her jo været Danmarkshistoriens største udviklingseksperiment af undervisningen. Det vil være synd, hvis ikke vi går dybden med det og siger til os selv; hvad var det, der skete her, og hvad kan vi tage med os?", siger han. 

Han opfordrer derfor undervisningsminister Pernille Rosenkratnz-Theil til at udnytte erfaringerne.

"Hvis jeg var undervisningsminister, ville jeg bruge det her til at reflektere over skolereformen, og hvad var det, der har fungeret godt i denne her periode og så kombinere de to ting. Vi har momentum nu, og det vil være synd, hvis ikke vi udnytter det". 

Hjortdal: Ikke nok med sporadiske evalueringer

Claus Hjortdal fortæller, at han kender til både skoler og kommuner, der allerede har sat gang i lokale erfaringsindsamlinger. 

"Det er godt, men det vil være ærgerligt, hvis det kun bliver til sporadiske evalueringer. Vi har brug for en stor national evaluering, der gør, at politikerne sammen med praksisfeltet forhåbentlig kan reflektere over, hvad det så er, vi vil sætte i værk, når vi skal til at være mere normale", siger han. 

Blog:  Skal pilleglasset med i tasken igen? 

Både Lærerforeningen og Skolelederforeningen fortæller, at de har fået tilbagemeldinger om gladere børn og færre konflikter i løbet af skoledagen. Og at særligt udeundervisningen har været populær. Men her spiller vejret formentlig en stor rolle, påpeger Claus Hjortdal.

"Havde vi haft to måneder med slud, regn og blæst, havde det nok ikke været samme oplevelse. Derudover har det været positivt med mere fysisk plads både i klasselokalerne og i skolegården. Vi oplever også, at der er lidt tættere kontakt mellem lærerne, pædagogerne og eleverne. Det har givet glade børn og forældre, og vi kan også se, at der er en stor motivation hos lærerne", siger han og fortsætter:

"Men lærerne siger også, at vi kan ikke holde til at arbejde sådan her hele tiden. Det er jo en lang temauge. Det kan vi ikke holde til i længden. Vi skal også tilbage til noget af det mere almindelige undervisning, hvor der er mere struktur". 

Specialskole har flyttet undervisning ud i skoven