Nu er der styr på de kommunale budgetter for 2018. Søndag var nemlig deadline for, at kommunerne skal have vedtaget, hvordan de vil bruge pengene i det nye år.

Og der er gaver på vej til folkeskolerne, der ifølge de indgåede budgetaftaler får over 1,3 milliarder kroner mere i 2018, end de har i år, viser folkeskolen.dk's opgørelse af de 98 budgetforlig. Folkeskolen.dk har kun kigget på det budgetforlig, kommunalpolitikerne selv har meldt ud, og ikke undersøgt selve budgettet. (tilføjet 17/10 kl. 12.16, red.)

Den 21. november skal danskerne til kommunalvalg, og ifølge Roger Buch, der er forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det langt fra unormalt at der er bliver delt velfærdsgaver ud i valgår:

"Jeg tror ikke, det er tilfældigt. Vi kender mønstret fra 70'erne og 80'erne, hvor kommunerne hævede skatten og sænkede servicen mellem valgene og satte skatten ned og hævede servicen i valgår. Det blev bremset med skattestoppet. Men man kan i dag spare så hårdt i nogle år, at der er penge at bruge i valgårene", siger Roger Buch til Aarhus Stiftstidende.

Langt størstedelen af de nye penge, kommunerne afsætter til folkeskolen i det kommende år, skal gå til at renovere og bygge til. Blandt andet skal der bygges nye skoler i en række kommuner, mens der andre steder bliver sat gang i store renoveringsprojekter.

Men det er ikke kun på anlægssiden, at der bliver investeret i folkeskolen. Nogle kommuner sætter også penge af til at indføre to-lærerordning i stedet for understøttende undervisning eller til at sænke klassekvotienten. Og nogle giver ekstra penge til indsatsen med at inkludere elever med særlige behov. Og i nogle kommuner bliver der decideret afsat penge til at ansætte flere lærere.

Odense vil ansætte flere lærere

I Odense afsætter byrådet 42 millioner kroner til flere lærere i folkeskolen, hvilket svarer til cirka 80 nye lærerstillinger på kommunens skoler. Det sker efter kommunen sidste år hævede skatten for at kunne investere i blandt andet folkeskolen.

Odense: Budgetforlig er en håndsrækning til lærerne 

"Der er nogle gamle besparelser på omkring 19 millioner, som måske rammer skoleområdet, og de skal selvfølgelig betales først. Så vi ved ikke hvor mange af de 42 millioner der er tilbage, når de gamle besparelser er betalt. Men det er vigtigt, at pengene denne gang kommer til at gå til lærere, fordi pengene sidste år primært gik til andre områder" siger Anne-Mette Kæseler Jensen, der er formand for Odense Lærerforening.

Ifølge Anne-Mette Kæseler Jensen har Odense i en årrække været blandt de kommuner i landet, der brugte færrest penge på folkeskolen, men på grund af skattestigningen er der nu kommet gang i investeringerne.

"Det her er et vigtigt vendepunkt, fordi vi ikke længere sparer. Det er helt ekstraordinært, at man så tydeligt har valgt at sætte skatten op og bruge pengene til flere medarbejdere. Siden reformen har vi fået 30 procent mere undervisning, klassekvotienten er steget markant, inklusionsopgaven er vokset, der er mere dokumentation og samtidig er vi færre lærere til at løse opgaven. Det har skabt en enorm ubalance", siger Anne-Mette Kæseler Jensen med henvisning til, at 18,5 procent af de odenseanske lærere er forsvundet over de senere år.

Frederiksberg: "Beløbet er ikke i nærheden af det vi mangler"

På Frederiksberg afsætter kommunalbestyrelsen over fem millioner kroner til at hæve lærerlønningerne i kommunen. Men ifølge Henrik Tvarnø, der er tillidsrepræsentant på Tre Falke Skolen, er det dog langt fra nok.

"Vi har både svært ved at lokke lærere til Frederiksberg og holde på lærerne, fordi lønnen er lavere end i nabokommunerne. De her penge skal både gå til rekruttering, fastholdelse, tillæg til enkelte lærere eller sågar personalegoder. Men det er ikke det lærerne er interesseret i", siger Henrik Tvarnø.

Stor forskel: Lærerne på Frederiksberg tjener langt mindre end i København 

Han havde gerne set at lønnen generelt blev hævet.

"Beløbet er ikke i nærheden af det vi mangler. Det ville koste 18-20 millioner at få os op på niveau med lønningerne i København. Hvis politikerne ville give et løntrin mere hvert år, så vi i løbet af tre-fire år kunne komme op på niveau med København, så havde det været fint. Men det er ikke det, de vil", siger han.

Holbæk: Ny arbejdstidsaftale, men ingen penge

I Holbæk har byrådet med budgettet for 2018 besluttet, at de vil indgå en arbejdstidsaftale med kommunens lærere, som dog ikke må koste flere penge end den eksisterende aftale. Ifølge formanden for Holbæk Lærerkreds, Jens Rohrberg, skal det ses i lyset af, at kommunen har et underskud på 200 millioner og derfor skærer ned på en række serviceydelser.

"Det er virkelig en hård tid i Holbæk Kommune. Der har været ansættelsesstop og indkøbsstop i lange perioder, så vi vidste godt at det var en af betingelserne, at aftalen skal være udgiftsneutral. Men derfor kan vi alligevel godt få lavet nogle regler, som lærerne får god glæde af", siger Jens Rohrberg.

Enighed om lærernes arbejdstid i 72 kommuner 

I aftaleteksten står der blandt andet, at den nye arbejdstidsaftale "skal indeholde bestemmelser om undervisnings- og forberedelsestid". Særligt den del glæder Jens Rohrberg:

"Vi synes der skal være en faktor på undervisningen, der resulterer i mere forberedelsestid. Og så vil vi gerne have at der kommer afmålt tid på de opgaver, vi har, så vi ved, hvad kravet er til dem", siger han og fortæller videre, at lærerforeningen er klar med nye krav, så snart der er penge i kommunekassen.

"Det, lærerne ønsker sig, er et maksimalt undervisningstimetal. Mange underviser omkring 27 lektioner om ugen, og vi kunne godt tænke os, at det var lavere, men så skal der jo ansættes lærere, og så er det ikke længere udgiftsneutralt. Så det krav gemmer vi til der er bedre tider for Holbæk", siger Jens Rohrberg.

Kommunerne indberetter officielt deres budgetter til Danmarks Statistik i starten af 2018. Herefter er det muligt at undersøge, hvor mange penge den enkelte kommune afsætter til folkeskolen og per elev.