En gruppe af forældre respekterer ikke længere lærerens autoritet. Til gengæld forsvarer de deres børns adfærd med næb og kløer og alenlange kritiske mails til læreren.

»De tror ikke på, at deres egen søde, skønne dreng eller pige er skyld i den opførsel, som læreren skriver hjem om, og derfor føles det ofte, som om de går til modangreb, når man fortæller dem om deres barns opførsel. Forældrene glemmer, at når deres barn er i skolen, så er der andre ting på spil end derhjemme, og så kan de faktisk godt opføre sig rigtig uvornt«, siger Lea Schmidt, der underviser på en folkeskole i Ballerup-området uden for København.

Hun stod sidste år frem i medierne og satte ord på det, som mange lærere oplever. Siden har hun fået utallige positive reaktioner fra kolleger, som genkender udfordringerne med kværulantiske og besværlige forældre.

»Det er helt klart blevet værre gennem de 13 år, jeg har været lærer«, siger Lea ­Schmidt, der fortæller, at hun må bruge mere og mere tid på at sidde og forsvare sig over for fortørnede forældre, der går til modangreb, når hun for eksempel gør opmærksom på, at deres barn har generet undervisningen med sin adfærd.

»De talte ned til mig« 

»Så går de ind i den her debatudveksling, som læreren så skal bruge en masse tid på at beviseliggøre og forsvare. De begynder at skyde med skarpt mod alt muligt andet, mod de andre klassekammerater, mod læreren eller skolen. Som lærer skal jeg bruge enormt meget tid på at kommunikere med de forældre. Jeg skal hele tiden sidde og forsvare mig, og det giver en negativ grundstemning. Det sætter sig, og man bliver frustreret og vred. Det er, som om de forældre nogle gange glemmer, at der er et menneske i den anden ende«.

Lærerens dag: Fredagskrammere og svære stunder