Stemmedeltagelsen er væsentligt lavere end rekorden fra OK18-afstemningen og afstemningen om lærernes arbejdstidsaftale i august sidste år. Ved begge afstemninger stemte 77,8 procent. 

"Det blev et pænt stort ja. Det er jeg faktisk rigtig godt tilfreds med. Jeg er glad for, at det blev så markant et ja, og at vi trods alt fik en stemmedeltagelse, der var okay, til trods for, at der er mange der er optaget af coronaomstillinger og nye måder at arbejde på", siger formand for Lærerforeningen Gordon Ørskov Madsen til folkeskolen.dk 

Til de godt 14 procent, der valgte at sige nej, understreger Gordon Ørskov Madsen, at han er fuldstændig klar over, at overenskomstresultatet ikke løser alle problemer, som DLF-medlemmer har.

"Vi har en udfordring, der hedder, at vi skal have arbejdstidsaftalen til at fungere. Det er vi godt på vej med. Folkeskolen og andre undervisningsområder skal have større frihed til at skabe god undervisning til præcis de elever, man har. Der skal større frihed ud på skolerne. Det er velkendte problemstillinger med skoledagens længde og nationale test, vi skal have ændret. Der er masser af udfordringer foran os. Det skal vi tage helt alvorligt. Det tror jeg også, at det er noget af det, som dem der har valgt at stemme nej, giver udtryk for".  

Det handler også om arbejdstiden

Allerflest har stemt i Vestfyns Lærerkreds, dvs. Assens Kommune, hvor stemmedeltagelsen nåede op på 79,1 procent. Men på landsplan rundede dn altså kun 59. Gordon Ørskov ser flere forklaringer på, at stemmeprocenten er lavere end den har været ved de sidste overenskomstafstemninger.

"En forklaring er, medlemmerne er fyldt op med problemstillinger, der handler om, at man er enormt presset i den arbejdssituation, man er i og man skal omstille sig hele tiden. Den anden forklaring er, at arbejdstiden var på spil i i 2015 og 2018, fordi vi havde fået indgrebet i 2013. Derfor var der en ekstraordinær interesse for overenskomstforhandlingerne og derfor en høj stemmeprocent".

Lærernes arbejdstid var ikke en del af overenskomstforhandlingerne i 2021, fordi DLF syv år efter lockouten endelig landede en arbejdstidsaftale, A20, i august sidste år. Det har gjort det lettere at afstemme forventninger til overenskomstforhandlingerne i år, mener lærerformanden.

"Vores hovedmålsætning har været at sikre reallønnen, og det er vi lykkes med. Jeg tror, at det er der er en udbredt tilfredshed med blandt medlemmerne, for det svarer meget godt til de forventninger, som medlemmerne har haft".

Han er glad, for at mange medlemmer og tillidsvalgte har deltaget aktivt i forløbet op mod afstemningen.

"Jeg vil sige tak for den deltagelse, som lærerne har ydet. Det har været fedt med den interesse, vi har fået,  da vi holdt TR-møder og medlemsmøder. Interessen og engagementet i forhold til overenskomstresultatet  betyder meget. Der er ganske mange, der har stemt. Det betyder meget for vores aftalesystem, at selv om mange medlemmer er fyldt op af corona-situationen, så har mange vist interesse".

Sygeplejerskernes nej

Sygeplejerskerne har modsat lærerne sagt et knebent nej til aftalen. I 2018 var der stor opbakning til lærerne - også fra sygeplejerskerne. 

"Lige nu og her er det i høj grad op til sygeplejerskerne og Dansk Sygeplejeråd at vurdere, hvad der skal til, for at de kan komme godt videre. På den længere bane har vi sagt til hinanden mellem organisationerne, at vi har et lønproblem, som primært er præget af kvindearbejdspladser som er præget af en forkert lønindplacering i 1969. Men det kan vi ikke løse ved overenskomstforhandlinger - selv om vi også denne gang har lavet en mindre skævvridning.  Vi har lovet hinanden, at det skal vi have taget fat på, når OK21 er slut", siger Gordon Ørskov Madsen og peger på, at der skal trepartsforhandlinger til for at løse problemet.

DLF: Pædagoger har brug for et lønløft - men ikke på bekostning af lærernes reallønssikring