Sygeplejerskernes arbejdsvilkår er under hårdt pres i overenskomstforhandlingerne. Dansk Sygeplejeråd valgte i weekenden at trække en række af arbejdsgivernes krav frem for at vise, at det ikke kun er løn, frokostpause og lærernes arbejdstid, som er under pres.

Under forhandlingerne nåede Danske Regioner ikke at uddybe kravene til sygeplejerskerne på sygehusene, før forhandlingerne brød sammen. Derfor fremlægger Dansk Sygeplejeråd udelukkende indholdet i de skriftlige krav fra arbejdsgiverne.

"Danske Regioner har også stillet en række krav overfor Sundhedskartellet, der vil være kraftige forringelser af sygeplejerskers arbejdsvilkår, hvis de blev gennemført", lyder det i meddelelsen fra Dansk Sygeplejeråd.

Bondo om arbejdstiden: Vi vil bare have samme vilkår som alle andre

Regioner ønsker årsnorm

Lærerne har traditionelt haft en såkaldt årsnorm, hvor arbejdstiden kun opgøres én gang årligt. Før 2013 havde lærerne andre sikringer i overenskomsten i form af et loft over antallet af undervisningstimer og tid til at forberede undervisning. Men det faldt væk med lovindgrebet i 2013, sådan at lærerne i dag - helt enestående blandt basisgrupperne på det kommunale arbejdsmarked - kun får opgjort deres arbejdstid én gang om året. 

Men et af Danske Regioners krav er altså, at også sygeplejerskerne går over til en årsnorm.

Lærerne har ellers under overenskomstforhandlingerne fremhævet sygeplejerskernes arbejdstidsregler som en mulig skabelon for en arbejdstidsaftale for lærerne.  I dag opgøres sygeplejerskernes arbejdstid som udgangspunkt over 14 uger, og overarbejde opgøres dermed over en 14-ugers periode. Men regionerne ønsker, at overarbejde opgøres på årsbasis, som det sker hos lærerne i dag.

Og det mener Dansk Sygeplejeråd vil være en rigtig dårlig idé:

"Ved en årsnorm afskaffer man stort set udbetaling af overarbejde, fordi man har 52 uger til at afvikle det. Så lang en periode betyder også, at de ansatte kan få tilrettelagt deres arbejde, så der kan være store ophobninger af arbejde i nogle perioder, der så bare skal udlignes inden året er gået. Det har blandt andet en betydning, hvis medarbejderen vil skifte job. Hvis man har arbejdet rigtig meget inden opsigelsen, så får man aldrig 'friheden', og det udbetales heller ikke, når man rejser", lyder det fra Dansk Sygeplejeråd.

Danske Regioner vil også gerne ændre i de varslingsbestemmelser, som findes for sygeplejerskerne. I dag skal sygeplejersker have en vagtplan, der gælder fire uger. Det ønsker Danske Regioner ikke at ændre. Men de vil ændre på, hvordan arbejdsgiverne kan ændre i vagtplanen.

"Varsling eller afvarsling af afspadsering skal afskaffes. I dag er det 4 døgn, og det skal ske i den ansattes arbejdstid. Der skal ikke længere være et varsel. Afspadsering vil dermed kunne aflyses fra det ene øjeblik til det andet", lyder det fra Dansk Sygeplejeråd.

 Arbejdsmarkedsforsker: Overenskomst-forhandlingerne er på konfliktkurs

I et notat fra Danske Regioner om de politiske målsætninger for overenskomstforhandlingerne står der:

"Planlægningen af arbejdstiden skal kunne matche patientens behov, således at den rigtige sammensætning af medarbejdere og kompetencer er til stede på det rigtige tidspunkt. Det vil sige, at patientens krav og behov skal danne rammen for tilrettelæggelsen af opgavevaretagelsen og dermed for behovsvurderingen ift. medarbejderkompetencer og -ressourcer".

DLF: Fagbevægelsen må stå sammen

Formand for Overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen fremhæver netop kravene til sygeplejerskerne som en af grundene til, at det er meget vigtigt, at fagbevægelsen holder sammen.

Megamøde: 10.000 tillids-repræsentanter mødes på torsdag 

"Arbejdsgiverne stiller også på sygeplejerskernes område krav om voldsomme forringelser af deres arbejdsvilkår. Det er noget, som vi kan genkende på alle fagområder. Der er krav om decideret forringelser, som opfattes som en mistillidserklæring til fagpersoner, der ønsker at gøre et godt stykke arbejde", siger Gordon Ørskov som fortæller, at DLF siden 2013 har brugt meget tid på at forklare lærernes situation for andre organisationer.

"Noget af det, som er lykkes er, at det er en meget bred opfattelse, ikke bare i organisationerne, men også blandt organisationernes medlemmer, om at man misligholder hele aftalesystemet, og man nægter at indgå almindelige overenskomstaftaler", siger han.