Forhandlerne for alle offentligt ansatte sidder netop nu i Forligsinstitutionen. Inden dagens møde lød meldingen fra topforhandlerne for de ansatte i staten, kommunerne og regionerne samstemmigt, at ambitionen er, at nå i mål med de tre hovedspørgsmål lønnen, lærernes arbejdstids og den betalte frokostpause.

Bondo: Alle forhandlere er med i dag, så vi kan lave en aftale

Forhandlerne blev her flere gange spurgt til, om de hver især var klar til at sende deres medlemmer i konflikt på spørgsmål, som ikke umiddelbart direkte omhandler deres egne medlemmer.

For lærernes arbejdstid har vel kun betydning for lærerne?

Nej, det er en helt forkert måde at anskue det på, lyder det i et debatindlæg fra lærernes formand Anders Bondo Christensen, der samtidig er topforhandler for de kommunalt ansatte.

Lærerformanden lagde indlægget på folkeskolen.dk i går aftes. Og her skriver han, at alle offentligt ansatte har "stor fælles interesse" i lærernes arbejdstid og den betalte spisepause.

For spørgsmålet om arbejdstiden handler ikke kun om lærerne, mener han. Eksempelvis har arbejdsgiverne mødt op med et krav om, at sygeplejerskernes arbejdstidsopgørelse skal ligne lærernes, skriver han blogindlægget på folkeskolen.dk.

OK18: Sygeplejerskerne skal på lærerarbejdstid

"Sygeplejerskerne og andre dele af sundhedspersonalet er blevet mødt med krav om, at de skal overgå til årsnorm samtidig med, at de gældende rettigheder i form af planlægnings- og varslingsbestemmelser skal fjernes. Det er jo helt uhørt!"

Lærernes arbejdstimer blev allerede før 2013 kun optalt én gang om året, men til gengæld havde lærerne andre sikringer i overenskomsten i form af et loft over antallet af undervisningstimer og tid til at forberede undervisning. Men det faldt væk med lovindgrebet i 2013.

Forligsinstitutionen: Konflikten udsat 14 dage

"Vi har med den danske model grundlæggende accepteret ledelsesretten - retten til at lede og fordele arbejdet - mod, at vi har aftalte rammer, som ledelsesretten skal udøves indenfor. Det handler om, at medarbejderne skal vide, hvornår de skal være på arbejde, at de skal have et rimeligt varsel, hvis der sker ændringer i dette, og at de skal have opgjort og afregnet deres præsterede arbejdstid med bestemte intervaller.

Netop disse elementer er totalt fraværende i den lov 409, der siden 2013 har reguleret lærernes arbejdstid. Og det er netop de elementer, som arbejdsgiverne nu forsøger at underminere i den aftale, der gælder for sygeplejersker m.fl.", skriver Anders Bondo i sit indlæg.

Bondo: Frokosten er ikke kun vigtigt for statens akademikere

Lærernes formand mener ligeledes, at det er forfejlet at snakke om, at den betalte frokostpause kun er et stridspunkt, der er interessant for akademikere i staten.

"Arbejdsgiverne forsøger ihærdigt, at tegne et billede af, at den betalte spisepause kun er et problem for forkælede AC'ere i staten. I 2013 var det lærerne, der skulle isoleres og blev kaldt forkælede. Men den betalte spisepause er i høj grad et anliggende for os alle sammen. 

Og ingen af os tror vel på, at Finansministeriet har tænkt sig at stoppe ved spisepausen. Det er ganske enkelt et af Moderniseringsstyrelsen klart definerede mål at hente resurser ud af de ansattes arbejdsvilkår. Det kan vi være tilbøjelige til at ryste på hovedet af, men det er altså en benhård kendsgerning. Det er NU, at vi sammen skal markere, at det ikke er vores arbejdsvilkår, der skal fylde det hul, der opstår, når politikerne underfinansierer den offentlige sektor".

OK18: Strejke vil lukke alle skolers it-systemer efter påske

I blogindlægget understreger Anders Bondo, at fagbevægelsens indgående fælles-ed om at stå sammen på alle tre hovedkrav er helt afgørende for at kunne nå et resultat, der tilgodeser alle.

"Når vi denne gang har muligheden for at ændre den dagsorden, skyldes det udelukkende, at vi med det overordnede perspektiv for øje har etableret et historisk sammenhold på tværs af organisationer og sektorer. Det slipper vi ikke nu!", skriver han.