”Medarbejderne må også selv investere i at fastholde og udvikle deres kompetencer på arbejdsmarkedet", sagde Michael Ziegler på en konference om de kommende overenskomstforhandlinger.

KL: Lærerne skal være med til at betale for efteruddannelse

Medarbejderne skal være klar til selv at investere i efteruddannelse, hvis det skal indgå i overenskomsten, lyder det fra KL forud for forhandlingerne om overenskomster på det offentlige arbejdsmarked.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi har dygtige medarbejdere, men nogle af dem skal være endnu dygtigere", siger formand for KL's personale og lønudvalg og borgmester i Høje-Taastrup Michael Ziegler.

Han var inviteret til konference af de kommunalt ansattes forhandlerorganisation KTO for at løfte sløret for kommunernes krav til de kommende overenskomstforhandlinger.

Michael Ziegler understregede, at KL endnu ikke har sat sig fast på, hvad de har med til forhandlingsbordet, når forhandlingerne sidst på året begynder, men han fortalte, at KL gerne ser, at efteruddannelse bliver en del af overenskomsten. De kommunale forhandlere skal dog ikke forvente, at kommunerne alene betaler for de ansattes opkvalificering. 

"Medarbejderne må også selv investere i at fastholde og udvikle deres kompetencer på arbejdsmarkedet. Og det skal afspejle sig, hvis vi skal finde fælles løsninger på kompetenceområdet", sagde Michael Ziegler.

KL vil effektivisere

Kommunerne ønsker at effektivisere, og Michael Ziegler fortalte, at alt, hvad KL laver, skal være gennemsyret af effektivisering. Derfor regner han også med, at man må se på arbejdstid.

"Vi må se på, om regler og rammer for arbejdstid er fleksible og optimale, eller om reglerne stækker ledernes ledelsesrum i forhold til en effektiv arbejdstilrettelæggelse".

Sammenlægninger af skoler rammer i disse år mange lærere. KL forventer, at der også fremover vil ske sammenlægninger på mange steder i det offentlige. Hvis det står til KL, skal der ikke være så mange medarbejdere, som er beskyttet af reglerne i overenskomsten og derfor er sværere at fyre, når arbejdspladser bliver lagt sammen.

"De mange beskyttede medarbejdere, som vi har i kommunerne, hæmmer effektiviteten og fleksibiliteten. Det giver mange udfordringer, især for de mange mindre institutioner, der findes, når der eksempelvis skal ske sammenlægninger", siger Michael Ziegler, der dog mener, at tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanten og repræsentanten i med-udvalg skal have særlige rettigheder.

"Men jeg mener ikke, at suppleanter for tillidsrerpæsentanter og medrepræsentanter overhovedet er udsatte til et niveau, der retfærdiggør, at de også skal nyde en særlig beskyttelse".

Ingen penge til Ny løn

DLF har i mange år kæmpet mod udsigten til individuelle lønforhandlinger. Derfor har lærerne været modstandere af, at man ved det centrale bord satte penge af til lokal lønforhandlinger. Sidste år ønskede kommunerne heller ikke, at der blev sat penge af til lokale forhandlinger, og heller ikke i år, er det et krav, som vil komme. Men kommunerne vil stadig gerne have, at flere penge forhandles lokalt.

"Vi så gerne, der kom mere volumen i de lokale løndannelse. Økonomien har som bekendt ikke været til det i indeværende overenskomstperiode. Men vi er overbevist om, at vi er på det rigtige spor".

Bondo ønsker effektive og attraktive arbejdspladser

DLF-formand Anders Bondo kommenterer: "Vi er ikke imod effektiviseringer. Det ville være dumt at lave tingene ineffektivt. Men det er altså vigtigt, at vi også har fokus på attraktive arbejdspladser, når vi snakker effektiviseringer. Effektivisering skal ikke bare betyde yderligere nedslidning, så vi får endnu flere i de her ekstraordinære jobs. For så har vi skudt os selv i foden".