Hvis man falder fra inden for det første halve år af læreruddannelsen, skyldes det oftest, at man ikke er faldet til med de andre studerende, ikke har syntes det faglige indhold var relevant eller ikke har været motiveret for at studere.

Men falder man fra i slutningen af uddannelsen, så svarer halvdelen af de lærerstuderende, at årsagen var, indholdet ikke var knyttet stærkt nok til lærerjobbet. og næsten ligeså mange peger på for lidt praktik.

Mere praksis mindsker frafald på læreruddannelsen

Det viser en ny evaluering af frafaldet på læreruddannelsen fra Evalueringsinstituttet baseret på en spørgeskemaundersøgelse med de frafaldne lærerstuderende (se link til højre).

"Jeg synes ikke, der er nok sammenhæng mellem praktik og fag. Jeg havde personligt brug for at komme ud at lave noget i stedet for at bruge størstedelen af uddannelsen med hovedet i en bog. Der var for mange, som var gode fagligt, men som overhovedet ikke kunne stå foran en klasse. Alt for lidt praktik!", lyder en af besvarelserne i undersøgelsen. En tredjedel af de studerende har erfaring med lærerjobbet, inden de starter på uddannelsen. Og den gruppe har mindre risiko for at falde fra, viser statistikken.

Praktikken er skåret i den nye læreruddannelse

Derfor undrer det også formand for de lærerstuderende Bob Bohlbro, at praktikken faktisk er skåret ned i den nye læreruddannelse fra 36 til 30 ects-point.

Studerende: Uambitiøst med så få lærerstyrede timer

"Den nye læreruddannelse tager ikke højde for det, der er de vigtigste frafaldsfaktorer. Selvfølgelig skal man først og fremmest forme læreruddannelsen efter at få dygtige lærere og ikke kun efter at mindske frafald. Men når det er sagt, så viser undersøgelsen jo, at der er for lidt praksiskobling og praktik i uddannelsen, og så er det da underligt, at man skærer praktikken ned".

Han peger også på, at det, at man fremover skal til eksamen i praktikken, kan blive et problem.

"Det vi hører fra professionshøjskolerne er, at de eksaminer er så omkostningsfulde, at omkring 80 procent af praktiktaxameteret kommer til at gå til eksamen i praktikken. Dermed mindsker man jo også resurserne til at lave vejledning og generelle praktiktimer, for det er der ikke længere penge til".

I LL har man to hovedprincipper, man gerne vil have ændret i den nye læreruddannelse. Dels at man vil sikre sig praktik på alle årgange og dels, at man i en af praktikkerne er alene, hvilket ikke længere er sikret i den nye læreruddannelse.

Dårlige arbejdsforhold skræmmer En af de andre faktorer, som de frafaldne studerende peger på, er arbejdsforholdene som lærer i fol-keskolen. Det angiver 36 procent som en årsag.

"Der er alt for meget polemik omkring læreruddannelsen, som er med til at dræbe enhver lyst og gejst i faget. Politikerne laver uddannelsen om hele tiden, og alle har en mening om lærerfaget - det er virkelig lussingernes holdeplads", lyder det i en af besvarelserne.

Studerende forsvarer Bondo: Vi er ikke DLF's gidsler

Det finder Bob Bohlbro interessant i lyset af den verserende konflikt.

"Det her er noget, som i meget høj grad bliver diskuteret blandt lærerstuderende. Vi har hver dag medlemmer, som ringer ind, fordi de er bekymrede for både deres studiejobs, men de spørger også, hvad det kommer til at betyde i forhold til alt det de lærer lige nu i forhold til forberedelse, elevdiffe-rentiering osv. Der kan de slet ikke se, hvordan skal få tid til. Vi har jo fx studerende på Metropol, som oplever, hvordan det påvirker deres undervisere, at de ikke har tid til forberedelse. Og de er meget bekymrede for,  om det er den virkelighed, de skal ud til".

Læs evalueringen via linket til højre for artiklen