Forhandlingerne om lærernes arbejdstid skulle efter planen være afsluttet den 24. november. Det blev de ikke. Lærernes Centralorganisation (LC) og KL udsendte i sidste uge en fælles erklæring, hvor de konstaterede, at der ikke var tid nok til at nå et resultat. Derfor har parterne valgt at mødes igen i februar 2004.

»Jeg er selvfølgelig meget skuffet, for den arbejdstidsaftale, vi har foreslået, kunne give folkeskolen rammerne for den kvalitet i undervisningen, som vi er enige om, at der er brug for«, siger lærernes formand Anders Bondo Christensen.

»Det var ikke givet, at vi skulle nå det. Det afgørende er, at vi får en ny aftale. Det, jeg har oplevet, er, at den positive dialog, der har været undervejs i disse forhandlinger, ikke har lukket dørene. Den har tværtimod åbnet dem«, siger Herlevs borgmester Kjeld Hansen og formand for KLs løn- og personaleudvalg.

Når de nye drøftelser begynder i det nye år, er der ikke sat en dato for, hvornår de skal være færdige.

»På lærerside har vi arbejdet målrettet for at nå frem til et resultat, og det er jeg overbevist om, at KLs politiske ledelse også ønsker. Når man i den grad ønsker at ændre et system, så er der behov for, at der er klare politiske markeringer, og det har der ikke været tid til. Jeg ser meget frem til, at vi får mulighed for at tage de politiske drøftelser«, siger Anders Bondo.

»Det vigtigste budskab er, at vi fortsætter. Når vi fortsætter, er det, fordi begge parter mener, at der er et grundlag for, at vi fortsætter. Og måske kan vi blive enige i en situation, der er frigjort fra alle de andre spørgsmål, der kommer til at knytte sig til overenskomstsituationen«, siger Kjeld Hansen.

Ledelse og undervisning

I den fælles erklæring, som KL og LC har sendt ud, står der, at parterne er enige om, at en ny aftale skal være fleksibel og ubureaukratisk. Parterne ønsker at nå et resultat, der sikrer kvalitet i undervisningen og understøtter lærernes ansvar og den fremtidige ledelse i folkeskolen. Men der skal flere drøftelser til for at nå til enighed om, blandt andet hvilke opgaver der har direkte sammenhæng med undervisningen, og om ledelse i forhold til undervisningen.

»Vi har stillet forslag, som kan under-støtte lærernes professionelle ansvar for undervisningen, og som kan give folkeskolens ledere langt bedre muligheder for de moderne ledelsesformer, der er så hårdt brug for«, siger Anders Bondo.

Han er sikker på, at DLFs medlemmer vil blive skuffede, for foreningen har gennemført en lang proces med diskussioner og møder over hele landet, og ønsket om at kunne tilbyde en god undervisning på alle skoler i alle kommuner er massivt.

Kjeld Hansen mener, at budskabet fra lærernes medlemsmøder harmonerer godt med KLs visioner.

»Vi har lagt meget vægt på, at man har haft en markant medlemsdialog, som har peget på det ubureaukratiske, og i den nuværende arbejdstidsaftale har ønsket været mere fleksibilitet. Det er også vores model. Når vi laver en arbejdstidsaftale, har vi behov for tid, så det ikke viser sig, at vi har lavet noget, hvor vi ikke har for-stået hinanden«, siger Kjeld Hansen.

Det manglende forhandlingsresultat betyder, at den eksisterende arbejdstidsaftale løber uændret videre til næste sko-leår, selv om den er sagt op.

mbtrier@dlf.org, thejsen@dlf.org

Aftalen giver alle lærere 375 timer om året til individuel forberedelse, efterbehandling samt løbende forældrehenvendelser.

Alle skoler skal i gennemsnit per lærer bruge 155 timer til ekstra forberedelse til folk med mange undervisningstimer, lærersamarbejde og skoleudvikling.

Alle klasselærere får 75 timer, medmindre andet er aftalt lokalt.

Alle andre opgaver skal der sættes tid af til lokalt. Hvis tillidsrepræsentanten og skolelederen kan blive enige, kan hele eller dele af lærernes arbejdstid aftales som en helhedsaftale, hvilket betyder, at lærerne selv plan- og tilrettelægger de opgaver, der er beskrevet i helhedsaftalen. Alle opgaver, der ikke er indgået aftaler om lokalt, skal på mødeplanen.