Efter sommerferien får lærer Jens Krogh fra Skive 40 km længere til arbejde.

Alligevel er han ikke et øjeblik i tvivl om, at han traf den rigtige beslutning, da han kort før ferien sagde sit job op på Skivehus Skole og i stedet tog imod en stilling på en skole i Tjele.

'Der er glippet et eller andet ved personalepolitikken i Skive. Det er ikke skolens skyld, det er ikke børnenes, det er ikke kollegaernes skyld - det er økonomien, der er for stram. Den hæmmer mig i skolearbejdet. Jeg har det glimrende med den beslutning, jeg har taget. Jeg vil faktisk opfordre andre unge lærere til at sammenligne undervisningstimer og flytte efter, hvor der er færrest timer', siger Jens Krogh.

Med sine 29 år er han en af de unge lærere, som mange kommuner sukker efter.

For fire år siden blev Jens Krogh uddannet på Skive Seminarium. Siden har han arbejdet på en produktionshøjskole og i en kort periode for Tvind. Da han for to et halvt år siden bestemte sig for at blive folkeskolelærer, henvendte han sig til Skivehus Skole.

Kæresten arbejder mindre

Jens Krogh syntes i begyndelsen, at folkeskolen var ufleksibel sammenlignet med hans tidligere job.

Han lærte at tilpasse sig vilkårene, men sidste skoleår blev det for meget.

'Der er besparelser hvert år. Inden sommerferien fik vi at vide, at vi ikke måtte indstille flere elever til specialundervisning. Det er ikke okay'.

Han sidder midt i byggerod, for han og hans kæreste, lærer Laura Weymelka, er i gang med at sætte deres villa i Egeris uden for Skive i stand.

Fra næste skoleår skal de hver morgen sammen sætte sig ind i den godt brugte blå Honda og køre til Ørum Fællesskole i Tjele.

'Jeg troede, at Danmarks Lærerforening havde sørget for, at vilkårene var mere eller mindre ens. Jeg troede ikke, at der ville være så stor forskel fra kommune til kommune. Men det er der', siger Jens Krogh.

Jens Kroghs kæreste er 26 år og uddannet fra Skive Seminarium i 2000. Som nyuddannet var hun vikar på Skivehus Skole, men hun valgte at tage imod en stilling på Ørum Fællesskole i Tjele. Her havde hun det første år 19 undervisningstimer og to rådighedstimer. Alle møder ligger om mandagen.

Da Laura Weymelka fik jobbet, begyndte Jens Krogh at undre sig over, at hun var så meget hjemme om aftenen.

'Jeg havde aftenarbejde hele tiden. Vi har Leg og Læring, og det betyder, at vi må holde møderne med pædagogerne om aftenen. I min fritid er jeg spejderleder. På et tidspunkt kunne jeg ikke komme til et eneste spejdermøde i otte uger', siger Jens Krogh.

Hans kæreste smiler.

'Vi så næsten ikke hinanden. De få dage, hvor han var hjemme, skulle man lade ham sidde og spille computerspil for at stresse af', siger hun.

'Faktisk har jeg fået konstateret for højt blodtryk i en alder af 29. Det kan være stress, men det kan også være smøgerne eller noget helt tredje', siger Jens Krogh.

Arbejd efter reglerne

Sidste skoleår havde Jens Krogh 27 undervisningstimer, og han var klasselærer i en femteklasse.

'Da jeg begyndte i folkeskolen, kom jeg i team med tillidsrepræsentanten. Hun lærte mig hurtigt at arbejde efter reglerne. Jeg blev nødt til at begrænse antallet af hjemmeopgaver. Jeg mødte uforberedt op til timerne. Jeg lænede mig langt mere op ad lærebogssystemerne, end jeg havde lyst til. Jeg lod eleverne rette hinandens opgaver. Der er mange måder at spare timer på, men det er en forringelse af undervisningen. Og det gør det ikke sjovt at være lærer. Og så er det alligevel umuligt at holde arbejdstiden nede. For man har ikke lyst til at lade det gå ud over børnene, men det bliver man nødt til', siger han.

I slutningen af sidste skoleår var der pludselig en ledig stilling på Ørum Fællesskole. For første gang satte Jens Krogh og Laura Weymelka sig ved spisebordet og sammenlignede deres arbejdsopgaver og den tid, de havde til at løse dem.

Jens Krogh blev meget forbavset over, hvor meget mere arbejde han udførte for de samme penge.

'Det slog ham helt ud', siger Laura Weymelka, 'han blev vred. Han vækkede mig tre gange i løbet af natten for at høre, om det virkelig også kunne passe, og til sidst stod han op og vandrede rundt oppe i stuen'.

Jens Krogh mener, at politikerne i Skive kunne gøre livet lettere for lærerne, hvis de satte ambitionsniveauet ned.

'Skive Kommune skal først og fremmest finde ud af, om de er en sparekommune eller en udviklingskommune. Lige nu vil de begge dele, og det kan man ikke. Der er nedsat en masse udvalg, og der er lagt op til et stort prestigefuldt arbejde. Men det er et blålys. I virkeligheden løber lærerne forvildede rundt som høns, der lige har fået kappet hovedet. Jeg siger, stakkels den lærer, der virkelig tror på projekterne. De knokler, og de står med en flad gummibåd, der aldrig kommer ud at sejle'.

I ugerne efter at lærerparret sammenlignede deres arbejdsplaner, blev Jens Krogh mere og mere frustreret over forholdene i Skive Kommune.

'De tjekker os i hoved og røv, fordi de er så bange for, at vi ikke bruger alle de timer, vi har fået. Så skal vi udarbejde kvartalsrapporter og referater. Det tager tid, og så er der også nogle, der skal bruge timer på at læse dem', siger Jens Krogh. Tonen i hans stemme er opgivende.

Brev til forældrene

Da Jens Krogh fik jobbet i Tjele, skrev han et brev, som han gav eleverne med hjem. Han skrev, at det ikke er børnenes eller skolens skyld, at han forlod dem.

'Jeg har følelsen af, at der oftere og oftere tages beslutninger ud fra økonomiske betragtninger i stedet for pædagogiske', skrev han blandt andet.

Da han har set børnene putte brevet i skoletasken, siger skolelederen til ham, at han ikke må sende sådanne breve med eleverne.

'De forsøgte at give mig mundkurv på. Så ringede jeg op til Skive Folkeblad. Jeg ønsker at skabe opmærksomhed omkring det. Det er et kæmpeproblem. Det er ikke så slemt i Tjele, fordi de ikke sparer helt så meget og ikke har så mange udviklingsaktiviteter. Men det er et spørgsmål om tid, så rammer sparekniven også der'.-