Ministeriet for Børn og Undervisning, Finansministeriet og KL har store forventninger til en kommende effektmåling af digitale læremidler, som er ved at blive sat i gang. Ifølge målingens opgavebeskrivelse forventer KL og regeringen, at digitale læremidler blandt andet kan »reducere lærernes forberedelses- og efterbehandlingstid«.

KL og regeringen er så sikre i deres formodning om besparelser, at de allerede nu har meldt ud, at effektmålingens resultater skal anvendes i forbindelse med forårets forhandlinger om kommunernes økonomi for 2014. Det er første gang, at arbejdsgiverne har meldt direkte ud, at it i folkeskolen er en spareøvelse.

Forsker tvivler på besparelser

Forsker i digital læring og didaktik ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Jeppe Bundsgaard er dog i tvivl om, hvorvidt det forventede resultat også bliver realiteten - selvom han selv er med til at udarbejde målingen.

»Ministeriet for Børn og Undervisning og KL vil gerne have lærerne til at undervise mere innovativt. Men det er svært at ændre sin undervisning så markant uden også at sætte forberedelsestiden op. Jeg tror, undersøgelsen kommer til at give et meget nuanceret billede af, hvilken betydning digitale læremidler har, fordi der er så mange forskellige typer af lærere, skoler og læremidler, så udbyttet varierer også meget«, siger han.

Risikerer at glemme didaktikken

Den betragtning er adjunkt ved Syddansk Universitet Jens Jørgen Hansen enig i. Han ser effektmålingen som et politisk projekt snarere end et pædagogisk.

»Bruger du it til færdighedstræning, frigør du en masse resurser, men du udnytter ikke alt det, som de digitale læremidler kan. I undersøgelsen betragtes undervisningen ud fra en effektiviseringsoptik, og man risikerer derfor at glemme didaktikken«, siger han.

Hvis digitale læremidler skal flytte noget i undervisningen, bliver forberedelsestiden ikke nedbragt - tværtimod, mener Jens Jørgen Hansen, som forsker i digitale læremidler i skolen.

»Hvis eleverne selv skal være producenter eller arbejde procesorienteret, så stiller det nogle helt andre krav til læreren i forhold til viden, forberedelse og tilrettelæggelse af undervisningen«, siger han.

Skal ikke erstatte læreren

Flere lærere har i en tidligere undersøgelse for Folkeskolen svaret, at digitale læremidler tværtimod kræver mere forberedelse, og lærerformand Anders Bondo Christensen forstår da heller ikke KL og regeringens forventning om at spare resurser via digitale læremidler.

»Jeg får det indtryk, at de har en forventning om, at der kan laves selvrettende opgaver, som eleverne kan sidde alene med. Det løber mig koldt ned ad ryggen, for det er bestemt ikke det, vi vil med den danske skole. Digitale læremidler skal bruges understøttende i undervisningen - ikke overtage lærerens rolle«, siger han.

Anders Bondo Christensen synes desuden, at de burde benytte sig af allerede eksisterende forskning på området i stedet for at bruge af uddannelsesområdets få midler til en ny undersøgelse.

Målingen skal foretages af Rambøll og Boston Consulting Group. Jeppe Bundsgaard, forsker i digital læring og didaktik ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), og Thomas Illum Hansen, centerleder ved Læremiddel.dk, skal være med til blandt andet at udarbejde spørgeskemaer til lærerne.