Papiret er altid lyserødt, når Syvstjerneskolen når til den årlige timefordelingsplan, men farven virker også meget passende i forhold til stemningen, efter at tillidsrepræsentant og ledelse for første gang har forhandlet arbejdstid på skolen.

På det møde i pædagogisk råd, hvor viceinspektør Thomas Møller lagde forhandlingsresultatet frem for lærerne, blev han kun mødt af anerkendende tavshed. Lærerne var så tavse, at kredsformand Lis Staun Andersen, der selv er ansat på skolen, følte, at hun var nødt til at rejse sig og prøve at gøre opmærksom på, at timerne er fordelt på anden måde på andre skoler - men Syvstjerne-lærerne havde ikke noget at indvende.

'Vi havde vores holdninger til teamsamarbejde på plads - det er tre år siden, at vi lagde teamene i faste rammer med tre-lærerteam i indskolingen og kerneteam på to lærere i de øvrige klasser. Det har vi draget nytte af nu. Vi havde også beskrevet vores akkorder, og lærerne følte, at akkorderne var gode nok', siger skoleinspektør Ulla Andersen.

'De helt store ture om tiden til de forskellige opgaver tog vi for fire år siden', husker viceinspektør Thomas Møller.

'Vi har været vant til akkorder fra den gamle aftale, og der er ikke foretaget nogen nedskrivninger af de akkorder', siger tillidsrepræsentant Claus Kühne som forklaring på, at lærerne ikke har vist utilfredshed.

Der manglede 1.500 timer

Han og Ulla Andersen nægter at lægge arm foran fotografen, fordi det ville give et helt forkert billede af deres forhandlingsklima, som har været præget af tillid. Men de understreger, at det ved første øjekast så temmelig vanskeligt ud, da skolen fik udmeldt årets timeressource. Lærerkredsen havde indgået en lokalaftale med Værløse Kommune, der giver 15 minutters pausetid per lektion - der var bare slet ikke tid nok til pauser i de kommunalt udmeldte tal. Der manglede simpelthen 1.500 timer, hvis alle lærere skulle have deres pausetid i henhold til aftalen.

'Men samlet set havde vi nogenlunde det timetal, vi har haft i år, så vi tænkte, at hvis det kunne hænge sammen i år, måtte det også kunne næste år. Så vi fandt nogle timer i det, vi kalder de 'frie timer', nogle af de gamle Ø-timer, som før var til skolens disposition. Og så fik vi forhandlet os til, at vi kunne få lov til at beholde aldersreduktionstiden fra de fire lærere, som går på pension til sommer. Mange bække små - vi fandt timerne, og jeg tror, at når vi er færdige med det endelige skema, så kan vi sætte timetallet til teamarbejde en lille smule op', siger viceinspektør Thomas Møller.

Værløse var en af de kommuner, der var først færdige med den lokale arbejdstidsaftale. Den lå klar midt i februar, men man overlod så også hele fordelingen af 155-timers-puljen til lærersamarbejde, fælles forberedelse, skoleudvikling og ekstra individuel forberedelse til skolerne. Der blev holdt et møde mellem lærerkredsen og de fire skolers ledelser, hvor der var nogenlunde enighed om nogle niveauer for timer til fælles forberedelse, men hvor man også var enige om ikke at binde hinanden op på fælles tal.

Syvstjerneskolen skiller sig da også ud fra naboskolerne. Tillidsrepræsentant Claus Kühne tog en snak med lærerne om, hvor mange timer de har brugt på samarbejde og fælles forberedelse i deres team. Lærerne i indskolingen gav udtryk for, at de følte, de brugte megen tid og mere end i de ældre klasser, og nogle af de mere løst tilknyttede lærere til de store klasser gav også udtryk for, at de brugte en hel del tid på fælles forberedelse. Det billede tog han med sig til forhandlingerne med skoleledelsen, og resultatet blev, at der er sat flere timer af til kerneteamarbejdet i de små klasser end i de store. Og til trods for, at overenskomsten rummer en tilbagefaldsregel, der sikrer ekstra forberedelsestid til de lærere, der har flest undervisningstimer, har lærerne på Syvstjerneskolen accepteret en aftale uden ekstra individuel forberedelsestid.

'Vi har aftalt, at hvis det viser sig, at nogle lærere får utroligt mange timer, så må vi finde ud af noget - men vi regner ikke med, at der bliver nogen, der får så mange timer', siger Claus Kühne.

Der er heller ikke ekstra forberedelsestid til nyuddannede lærere. I stedet opfordrer skoleledelsen de nye til at tage tre-fire-fem vikartimer på skemaet. Det er timer, som ikke kræver forberedelse, og er der ingen klasser, der har brug for vikar i de afsatte timer, så bliver læreren sendt ned som ekstra person i en af sine egne klasser og lærer dermed børnene bedre at kende.

Samtidig med diskussionen om teamarbejde og fælles forberedelse gik Medudvalget i gang med at lægge en udviklingsplan for det kommende skoleår. Udvalget er en sammensmeltning af samarbejdsudvalg, sikkerhedsudvalg og det perspektivudvalg, som tidligere arbejdede med skoleudvikling. Af planen, som blev godkendt af pædagogisk råd, fremgår det, at skolen skal arbejde videre med de igangværende projekter om målfastsættelse, intern og ekstern evaluering, det kommunale projekt om mål for læsning, den internationale dimension, integration af edb i specialundervisningen og mål for, hvad eleverne skal kunne i de enkelte fag på de enkelte klassetrin. Ud fra udviklingsplanen blev der så afsat udviklingstimer til arbejdet i de respektive grupper. Sammen med akkorder, arrangementer, teamtimer, tid til medarbejdersamtaler, tilsyn med samlinger, kurser og så videre står timetallene nu på det lyserøde papir, så man så at sige plukker ned fra hylderne og sætter en lærers arbejdstid sammen. Det sker i disse dage, hvor fagfordelingen er i fuld gang.

'Vi er omkring 14 dage bagud i forhold til normalt, og tidsplanen er stram - men vi regner med, at alle børn og lærere kan få et skema med hjem på sommerferie', siger Ulla Andersen.

Flere timer til børnehaveklasselederne

På ét punkt stod ledelse og medarbejdere temmelig langt fra hinanden, da forhandlingerne gik i gang - omkring børnehaveklasseledernes arbejdstid. Ulla Andersen var ikke indstillet på at sætte de tre deltidsansatte børnehaveklasseledere op i beskæftigelsesgrad, selvom kredsen for længst havde gjort kommunen opmærksom på, at børnehaveklasseledernes opgaver ikke ville kunne rummes inden for deres timetal. Men kommunen ville ikke give ekstra ressourcer, og når skolerne har lønsumsstyring, ville Ulla Andersen altså være nødt til at tage timer fra andre ansatte, hvis børnehaveklasselederne skulle op i tid.

'Jeg tog en snak med børnehaveklasselederne, hvor vi kiggede på de arbejdsopgaver, de har, og sagde så til Ulla, at jeg ikke troede, opgaverne kunne rummes inden for arbejdstiden', fortæller Claus Kühne.

'Jeg kunne godt se, at der var nogle ting, jeg ikke havde fået med, blandt andet kurser - til gengæld måtte jeg så også forklare børnehaveklasselederne, at sådan noget som oprydning efter undervisningen nu ligger inden for pauseakkorden - og det endte med, at hver børnehaveklasseleder får mellem 55 og 60 timer mere om året', fortæller Ulla Andersen. Det lykkedes også at finde timerne inden for lønsummen, uden at det blev nødvendigt at sætte andre ansatte ned i tid.

Helhedsaftaler og selvstyrende team blev det ikke til i denne omgang på Syvstjerneskolen.

'Så langt er vi ikke endnu, men vi gør nogle erfaringer i de alternative uger, de såkaldte A-uger, som vi prøver for første gang i år', siger Ulla Andersen. I de seks A-uger er de almindelige skemaer pakket væk - det er her, de store projektorienterede arbejder ligger, lejrskoler, eventuel lærerafspadsering, og det er lærerteamene, der planlægger, hvad der skal ske, og så må struktur og arbejdstid underordne sig indhold og mål.

'Målet på længere sigt er 'den fleksible skole''.