»De nye arbejdstidsregler signalerer mistillid til det arbejde, jeg udfører«.

Den sætning er hele 83 procent af lærerne i et nyt stort forskningsprojekt helt eller delvist enige i - på det nationale plan. Et stort flertal mener, at reglerne handler om kontrol, og at de på ingen måde understøtter lærerne i at udnytte arbejdstiden bedst muligt.

Men når man kigger på, hvordan skolens ledelse har implementeret arbejdstidsreglerne lokalt på skolen, er billedet meget mere varieret fra skole til skole. Godt 27 procent oplever ligesom på landsplan, at den måde, skolelederen implementerer reglerne på, signalerer mistillid. Men langt flere oplever det modsatte.

Skoleledere skal appellere til lærernes følelser 

Undersøgelsen blandt omtrent 2.000 lærere er starten på et stort forskningsprojekt, hvor de pågældende læreres 99 skoleledere skal uddannes i tre forskellige ledelsesmæssige tilgange til at nå skolernes målsætninger. I 2017 vil man vide, hvilke af disse tilgange der bedst motiverer lærere. Og forskerne med professor Lotte Bøgh Andersen fra Aarhus Universitet i spidsen har allerede identificeret to ledelsesindsatser, som ser ud til at gøre en forskel. Analysen viser en stærk positiv sammenhæng mellem skolelederens brug af såkaldt »betinget ros« og af såkaldt »transformationsledelse« og så lærerens oplevelse af, at lederen implementerer arbejdstidsreglerne ganske fornuftigt. »Betinget ros« betyder, at lederen roser, når en medarbejder yder en særlig god indsats eller opnår særlig gode resultater, og »transformationsledelse« er, at lederen sætter, deler og udvikler en tydelig vision for skolen - og begge dele er målt via spørgeskemaer til lærerne om deres oplevelse af deres egen skoleleder.

Kæmpe forsøg skal vise, hvordan lærere bedst ledes

Lærere vil gavne samfundet

Projektet bygger på en tidligere undersøgelse af læreres jobmotivation, og derfor har forskerne en tidligere undersøgelse af læreres jobtilfredshed og jobmotivation at sammenligne med.

Sammenligningen viser, at lærernes jobtilfredshed og motivation for de konkrete daglige arbejdsopgaver er faldet fra 2011 til august-september 2014, mens de fortsat har en meget høj motivation for at levere gode offentlige ydelser for samfundets og børnenes skyld. Men som forskerne understreger i et foreløbigt notat, så kan ledelse sagtens være påkrævet, selvom de ansatte er motiverede af et ønske om at gøre noget godt for samfundet:

»Public service-motivation giver nye styringsmæssige udfordringer, hvis de ansatte har en anden forståelse af, hvad det at gøre godt for samfundet og andre betyder i en konkret kontekst, end de folkevalgte beslutningstagere eller brugerne har«.

Her er dialog mellem parterne vigtig, og der er netop også lagt op til en tæt dialog undervejs i hele projektet Ledelsesadfærd og Performance, kaldet Leap. Derfor beder forskerne nu Skolelederforeningen, DLF, KL, Undervisningsministeriet og Børne- og Kulturchefforeningen om at kommentere på de foreløbige resultater. Denne korte artikel er skrevet, før de havde lejlighed til at kommentere.

God skoleledelse er afgørende - men kan ikke ændre rammerne

Skolelederformand: Det går ikke så skidt

KL til skolelederne: Godt gået