Skolelederne skal fra næste år lede og fordele arbejdet, så alle de ekstra undervisningstimer bliver dækket, og der er ikke længere nogen rammeaftale, der fortæller, hvor meget tid der skal bruges på en given opgave. En opgaves tidsforbrug bestemmes lokalt ude på skolerne.

Den øvelse, viser en undersøgelse foretaget for fagbladet Folkeskolen af Scharling Research, er lærerne absolut ikke trygge ved. De frygter, at det vil give både dårligere arbejdsmiljø og en ringere kvalitet for eleverne.

Baggrunden er, at folkeskolereformen primært er finansieret via mere undervisning fra den enkelte lærer. I gennemsnit skal lærerne undervise to klokketimer ekstra om ugen. Det er en nødvendighed for, at det forhøjede timetal, der er en grundsten i folkeskolereformen, kan gennemføres.

Lærerne tror ikke, at lederne kan løfte skolereformen

Samtidig satte Folketinget lov 409 ind i stedet for de hidtidige arbejdstidsaftaler, så forhandlede akkorder for arbejdet ikke længere findes. Halvdelen af lærerne i Folkeskolens undersøgelse regner med, at deres skoleledelse fra næste skoleår vil bruge deres mulighed for at give forskellig forberedelsestid til fagene. Syv ud af ti af dem har ikke tillid til, at lederne kan bedømme, hvor meget forberedelsestid deres fag kræver.

»Indtil nu har vi måske ikke brugt lige meget forberedelse til de enkelte fag, men det har jo udjævnet sig over et år. Derudover kan man have et fag, der måske ikke kræver så meget forberedelse, men til gengæld have en klasse eller et andet fag, der kræver endnu mere forberedelse end det tildelte. Det er jo den fleksibilitet, der indtil nu har ligget i at udføre lærerarbejdet«, skriver en lærer i undersøgelsen.

Leder: Differentieret forberedelse giver god mening

Thomas Dandanell, som er ny skoleleder på Gåsetårnsskolen i Vordingborg, kan sagtens genkende, at han står over for utroligt mange udfordringer.

»I de mere end 25 år, jeg har været i folkeskolen, kan jeg ikke komme i tanke om en situation, hvor vi har haft mere brug for samarbejde end nu. Og samtidig har det aldrig været sværere på grund af konflikten. Det er utrolig vigtigt, at vi finder en god samarbejdsform og udvikler det her i fællesskab«, siger Thomas Dandanell, der derfor går og pusler med at organisere en række dialogmøder, hvor alle medarbejdere kan diskutere, hvordan de mener, at fremtiden skal blive.

På den mere strategiske side skal lærernes måde at forberede sig på laves grundlæggende om, og de skal undervise mere.

»Der ligger en opgave i at forklare lærerne rimeligheden i, at de skal undervise mere. Og det vil kræve, at vi i ledelsen kan pege på noget, som vi kan lette fra deres skuldre. Lærerne arbejder meget allerede nu. Men kan forberedelse og planlægning for eksempel arrangeres anderledes? Vi må tænke os om sammen«.

For Thomas Dandanell giver det absolut mening, at forberedelsen fremover kan fordeles forskelligt.

 Skoleledere vil i dialog med lærerne om reformen

»Det giver langt mere mening end et standardtal. Jeg ved godt, at det bliver svært, men det er bedre, at man kan differentiere efter opgaven. Jeg har 114 lærere, så selvfølgelig er jeg ikke tæt nok på til at kunne bedømme, præcis hvor lang tid de skal bruge. Men det er heller ikke mig, der skal gøre det alene. Det skal foregå i samarbejde med lærerne, og det skal ikke være de lærere, der er gode til at forhandle eller argumentere, der får mest tid«.

Rent praktisk er hans ledelsesteam i gang med at finde ud af, hvordan de skal muliggøre lærerarbejdspladser, og på den pædagogiske ledelsesfront glæder han sig til at komme tættere på lærerne. Han havde allerede før reformen besluttet, at alle klasser skal have besøg af ledelsen inden efterårsferien, og indtil nu har han været i 25 ud af 61 klasser. »Det var første skridt til at komme ind ad den lukkede dør. Samtidig var det en rigtig fin anledning til at værdsætte og anerkende lærernes undervisning, for der er sindssygt meget kvalitet derude«.

Lærere: Socialt dårligere klima

Lærerne i Folkeskolens undersøgelse er også blevet spurgt om, hvad de tror, den differentierede fordeling af tid vil betyde for det sociale klima blandt lærerne.

Lederne skal op i gear

De er mere end skeptiske, i forhold til om det kan lykkes at bjærge skolens gode arbejdsmiljø frelst gennem forandringerne:

86 procent forventer, at det vil skabe et socialt dårligere eller markant dårligere klima. De frygter, at korridoraftaler, mere eller mindre venskabelige forhold til ledelsen og andre tilfældigheder vil komme til at afgøre, hvordan lederne skal fordele arbejdet.

»Jeg forventer, at der vil opstå konflikter mellem lærerne om, hvem der skal have mest eller mindst tid til forberedelse, og at kampen vindes af dem, der er mest venner med ledelsen, og dem, der har flest funktioner«, skriver en lærer.

Steen Hildebrandt, der er professor i organisations- og ledelsesteori på Institut for Marketing og Organisation ved Aarhus Universitet, ser svarene i lyset af forårets konflikt, der har resulteret i bitterhed hos nogle lærere, nogle gange rettet mod den lokale leder, der ikke har nogen andel i konflikten.

»Der er et reparationsarbejde, der skal gøres. En nødvendig del af det er at etablere fora, hvor man taler sammen og bearbejder den stemning af bitterhed, der måtte være. Og det kan godt være, at man skal have hjælp til det udefra«.

Ifølge undervisningsminister Christine Antorini skal lærerne se på andre moderne vidensvirksomheder for at forstå deres nye arbejdssituation. Her har man heller ikke denne type rammeaftaler. Moderne ledelse handler for ministeren om at være i tæt dialog med sine medarbejdere og derigennem udforme, hvordan opgaverne skal være. Uden en defineret akkord på for eksempel forberedelsestid.

»Så er der steder, hvor ledelsen ikke fungerer godt nok. Og der har man jo sin tillidsrepræsentant, der kan gå ind at sige, at det her er ikke rimeligt«, siger Christine Antorini.

Balle: Ledelse på opgaver - ikke på tid

Formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, gør opmærksom på, at netop de rammer, der er besluttet via forliget om folkeskolereformen, betyder, at lærerne skal undervise mere:

»Lederne skal ikke fordele forberedelsestid, de skal fordele arbejdsopgaver og sammensætte team. Og så skal de have en drøftelse med teamene om, hvorvidt det er realistisk inklusive den forberedelse, der hører til. Og det er klart, at lederen skal lægge pres på - for udgangspunktet er, at alle skal undervise mere«, siger Anders Balle.

Aftaler er en metode til at forebygge konflikter. Altså nogle rammer, som arbejdstiden kan ligge inden for. Det har de gjort i Aarhus, hvor den lokale lærerkreds og kommunen har indgået den såkaldte »Aarhus-aftale«. En vej, som Danmarks Lærerforening mener er den rigtige at gå.

»Aarhus har indgået en aftale om nogle planlægningsbestemmelser, og det er et eksempel på, at man prøver at give lederen nogle værktøjer at få planlagt dagligdagen på«, siger DLF-formand Anders Bondo Christensen. Han understreger, at Aarhus-aftalen skal følges op på den enkelte skole.

Han er bekymret for, at lederne i fremtiden kommer til at skulle snakke langt mere arbejdstid end pædagogik med deres medarbejdere.

»Det er en af grundene til, at vi synes, at det er helt galt med de nye manglende regler for lærernes arbejdstid. Hvis man forestiller sig, hvor meget tid lederen kommer til at bruge på at sidde og drøfte med den enkelte lærer, hvor meget tid læreren skal bruge på de konkrete opgaver - så får vi igen hevet ledelsestid væk fra skolerne«, siger Anders Bondo Christensen.

Skolerådet: Undgå nye stive systemer

Det er afgørende, at der ikke indgås aftaler, mener Jørgen Søndergaard, der er formand for Skolerådet:

»Jeg tror, at det er enormt vigtigt, at lærerne og skolelederne bliver klar over, at helt grundlæggende i folkeskolereformen ligger der en forventning om, at skolerne hele tiden kan forandre sig. Så man skal passe på, at man ikke bare erstatter de gamle overenskomstregler og aftaler med andre stive systemer. Der vil hele tiden være nogle lærere, der bruger arbejdstid på at udvikle nye ting, mens andre lærere ikke gør det. Det vil være en del af den forskel, som lærerne kommer til at opleve«.

Passer opgaven og resursen?

Presset på lærerne kommer til at stige, fordi de skal undervise mere. Det vil få betydning for kvaliteten: 67 procent af de lærere i undersøgelsen, der forventer, at lederen vil differentiere arbejdstiden, svarer, at de tror, at det vil betyde, at undervisningens kvalitet vil blive dårligere eller markant dårligere.

Flere lærere frygter især, at den forøgede opgave - mere undervisning fra den enkelte lærer - kombineret med at medarbejderresursen fastholdes, vil give store udfordringer. Især fordi reformen kommer oven på en årrække med besparelser i skolebudgetterne.

»Ledelsen er halveret siden sommerferien, og derfor uddelegeres flere og flere opgaver til fodfolket, blandt andet undertegnede som læsevejleder, der dækker det, som to læsevejledere og en testlærer lavede tidligere. Inden for næsten samme akkord«, skriver en lærer.

For DLF-formand Anders Bondo Christensen er udfordringen med at få opgaven og resursen til at passe sammen afgørende.

»Det er nok hoveddilemmaet, for lærerne har store ambitioner på egne og elevernes vegne: De vil noget med undervisningen«, siger lærerformanden, der fortæller, at lærerne er forpligtede over for en lang række ting i folkeskoleloven.

»Skal vi så sige, at vi er ligeglade med loven, fordi vi ikke har tiden til det? Lige nu beslutter kommunalbestyrelserne rundt i landet, at der skal undervises to timer mere om ugen. De forholder sig ikke til, hvordan det hænger sammen med de krav, der er til lærernes undervisning. Og så ender aben ude hos skolelederen, der skal have enderne til at nå sammen«, siger Anders Bondo Christensen.

Skolelederne skal ifølge deres formand Anders Balle i første omgang forsøge at lægge opgaven ud til de enkelte lærerteam. Det er teamene, der i samarbejde med ledelsen kan prioritere, hvordan deres samlede arbejdskraft er bedst brugt.

»Hvis for eksempel 5. årgang siger, at det går ikke godt, det her, vi når ikke de faglige resultater, som vi skulle, og jeg som skoleleder ikke har flere resurser, så er jeg nødt til at sige: Så må vi nøjes med det. Så er det det, vi kan levere, med den resurse vi har«, siger Anders Balle.

Han mener i øvrigt ikke, at lederens opgave på den måde adskiller sig fra lærernes. Der kan altid gøres mere med flere resurser.

Undervisningsminister Christine Antorini kan ikke svare generelt på, hvad der skal gøres, hvis det bliver et problem at få resursen og opgaven til at hænge sammen. For hende er det kernen i ledelsesopgaven at prioritere anderledes, hvis resursen ikke er tilstrækkelig, men ministeren er klar over, at hverdagen kan være problematisk.

»Der kan komme situationer, hvor man bliver nødt til at gentænke og få løst det her. Det er derfor, man skal have dygtig ledelse. Det er ledelsens opgave, og hvis man ikke synes, at ledelsen håndterer det godt nok, så har man sin tillidsrepræsentant«, siger Christine Antorini.