Reform og lov 409: Lærerne frygter for undervisningens kvalitet

På baggrund af undersøgelsen om lærernes forventninger til hverdagen efter folkeskolereformen og den nye arbejdstidslovs indførelse spurgte Folkeskolen undervisningsminister Christine Antorini og DLF's formand Anders Bondo Christensen, om de frygter for et kvalitetsfald i folkeskolen. Om lærerne skal slække på egne krav, og hvad der vil være godt nok. Vi spurgte, om de nye vilkår vil give en bedre folkeskole, og om de fremover forventer samme eller bedre undervisningsdifferentiering end i dag.

»Jeg frygter bestemt for et kvalitetsfald«, siger Anders Bondo Christensen med eftertryk.

»Der er nogle, der siger, at nu må jeg holde op med den konfliktretorik og se at komme videre. Men det, vi sagde under konflikten, mener vi faktisk. Det var ikke et skræmmebillede, vi kom med. 
Det var ikke retorik. Hvis lærerne bare skal undervise flere lektioner, så bliver det dårligere kvalitet. Når de fra næste skoleår i gennemsnit får tre lektioner mere, så bliver det dårligere. Det handler ikke om surhed over en konflikt. Det er netop den dårligere forberedelse, der bekymrer lærerne: 'Hvordan skal jeg udvikle undervisning af den høje kvalitet, som jeg selv ønsker at leve op til'. Det er dét, der bekymrer dem«.

Han uddyber: »Og når ministeren taler om en mere spændende og mere praksisorienteret undervisning, så ved lærerne, at den form for undervisning kræver langt mere forberedelse. Her kan politikerne ikke bare komme med deres juhu-ord. De bliver nødt til at tage det alvorligt. Det er præcis det, jeg gerne vil drøfte med statsministeren og undervisningsministeren. De må påtage sig et ansvar. De kan ikke bare sige, at nu har vi lavet en reform og en arbejdstidslov, så må skolelederen finde ud af resten. For så bliver det bare en decentralisering af magtesløsheden«.

Dårligere differentiering

Anders Bondo Christensen mener ikke, at reform og ny arbejdstidslov vil give en bedre folkeskole. Tværtimod.

»Undervisningsdifferentiering er præcis det, der står i folkeskoleloven. At man skal tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elev og kunne følge op over for den enkelte. Det er undervisningsdifferentiering. Hvis lærerne skal lave mere praksisorienteret undervisning, stiller det langt højere krav til forberedelsen, hvis det ikke bare skal blive en tur i spejderhytten. Hvis det ikke blot skal være aktiviteter for aktiviteternes egen skyld - og de aktiviteter er ligegyldige«, siger han.

»Så ja, undervisningsdifferentieringen vil fremover blive dårligere end i dag. Det vil den blive, når lærerne får tre lektioner ekstra om ugen. Lærerne er fyldt op. De knokler«.

Han forklarer: »Politikerne er blevet ved med at sige - som deres spindoktorer har sagt, at de skal - at jo flere timer eleverne er sammen med lærerne, jo bedre bliver de/jo mere lærer de. Nej, det kommer meget an på, om lærerne kan levere kvalitet eller ej. Jeg har illustreret det mange gange: Eleverne er sammen med en udslidt lærer eller en begejstret lærer. Seks timer med den udslidte lærer giver bestemt ikke mere end fire timer med den begejstrede. Men den viden er man ligeglad med«.

»Vi har brug for nogle ansvarlige politikere, der ikke bare sidder med et regneark foran sig og tænker: 'Hvis det her skal gå op, så skal alle lærere undervise tre lektioner mere. For så passer det med økonomiaftalen'«, siger Anders Bondo Christensen.

»Nogle ansvarlige politikere, der ser på, hvordan lærerne kan fungere i dette. Det er skolelederne, der sidder med aben. Den har politikerne placeret hos dem ... Og det er helt urimeligt over for skolelederne«.