Sammenligning med Holland

- fejl for fejl

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ugebrevet Mandag Morgen er den skrevne presses svar på ugens uundgåelige: I radioen, i kantinen og i tv-nyhederne, uanset hvor man vender sig hen, skal man høre om Mandag Morgen.

Det gjorde man også 5. januar. Da offentliggjorde bladet 'en detaljeret sammenligning af skoleforholdene' i Danmark og Holland. Undersøgelsen viste, at danske lærere underviser væsenligt mindre end deres hollandske kolleger, og den understregede, mente journalisten, at 'arbejdstidsforholdene for danske lærere nødvendigvis må blive et centralt tema i enhver model, der skal forbedre folkeskolens samlede økonomi og faglige situation'.

Sammenligningen blev fyldigt citeret og kommenteret i medierne, og med kommentarer fra blandt andre undervisningsminister Ole Vig Jensen (Det Radikale Venstre) var den med til at sætte den politiske dagsorden.

Desværre skete det på et helt forkert grundlag: Analysen var nemlig fyldt med fejl og overdrivelser. De værste følger her:

'Lavt dansk undervisningstimetal resulterer i svage faglige resultater'.

Der er ingen dokumentation for den påstand i artiklen. Mandag Morgen henviser ganske vist til en international prøve, Timss, hvor danske elever klarer sig dårligere end de hollandske, men der er ingen dokumentation for, at det skyldes et lavt dansk undervisningstimetal. Mandag Morgen fører læserne bag lyset ved at hævde en sammenhæng, de ikke beviser.

'Mandag Morgen har analyseret skoleøkonomien i Holland og Danmark'.

Det er lånte fjer, Mandag Morgen pynter sig med. Ugebrevet har ikke analyseret skoleøkonomien i Holland og Danmark. Det har OECD, og alle tal i Mandag Morgens sammenligning stammer fra OECD's rapporter og her især 'Education at a Glance', der udkom i december. Mandag Morgen har kun ydet to selvstændige bidrag til analysen: Det har omregnet OECD's procenttal til kroner og øre, og det har tilføjet et nyt tal for lærernes undervisningsmængde. Tallet er desværre forkert (se hosstående artikel).

'Selvom Danmarks skoleomkostninger ligger helt i top, får danske skoleelever betydelig mindre undervisning end elever i de fleste andre EU-lande. Forskellen er særlig tydelig og særlig relevant, når man sammenligner med Holland'.

Det kommer helt an på, hvordan man regner. En dansk skoleelev får mange flere lærertimer end en hollandsk. Hver dansk elev har i gennemsnit 80 timers lærertid til sin rådighed på et år. I Holland har læreren kun 56 timer per elev per år, og OECD-gennemsnittet er 59. Det er dog rigtigt, at en dansk skoleklasse har færre undervisningstimer end en hollandsk.

'Det viser en detaljeret sammenligning af skoleforholdene i de to lande, som Mandag Morgen har foretaget'.

Mandag Morgen har intet foretaget sig bortset fra at omregne procent til kroner og indføre et forkert tal.

'Der ligger et betydeligt potentiale for at forbedre indlæringsforholdene i folkeskolen, hvis undervisningstiden blev bragt på niveau med forholdene i Holland'.

Ifølge OECD's tal er det den lave elev/lærer-ratio, der gør den danske folkeskole relativ dyr (11 mod Hollands 19). Hvis Mandag Morgen har andre tal end OECD's, oplyser det ikke, hvad det er for nogle tal, og hvor de kommer fra. Intet tyder på, at Mandag Morgen har andre tal end OECD's.

'Analysen viser således, at mens en hollandsk lærer leverer over 1.100 undervisningstimer om året, så underviser en dansk folkeskolelærer typisk kun 644 timer . . .'.

De 1.100 er som nævnt resultatet af en regnefejl på Mandag Morgens redaktion. I øvrigt kan man ikke sammenligne et maksimumtal som det hollandske med et teoretisk gennemsnitstal som de 644 fra Finansministeriet. Tallet for lærernes undervisningsmængde er det eneste i ugebrevets analyse, som ikke stammer fra OECD. Ugebrevet Mandag Morgen nævner hverken, at tallene for undervisningsmængden adskiller sig væsentligt fra dem, OECD bruger i de internationale sammenligninger, eller hvordan tallene er fremkommet. Læserne får ikke en chance for at tjekke udsagnets rigtighed og kildens troværdighed. Endelig skal man, når man sammenligner antallet af undervisningstimer, være opmærksom på, at mens danske læreres timer minutiøst registreres som enten U-, F- eller Ø-tid, er der ingen kontrol med eller registrering af de hollandskes.id