Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Alting forandrer sig. I naturen sker det helt af sig selv som nu, hvor træer og blomster folder sig ud. I folkeskolen er det hårdt arbejde. Det er det konkrete indhold i folkeskolereform og lov 409, som skal forberedes lige nu.
Det er godt et år siden, at Folketinget dikterede lov 409, som gjorde op med 200 års tradition for, hvordan man tilrettelægger lærernes arbejdsliv. Lige efter vedtog de samme politikere reformen, som lockouten havde banet vej for.
Begge skal træde i kraft efter sommerferien. Så der er al mulig anledning til at tænke krise i den udgave, som humoristen Storm P. definerer således:
»Krise er, når ingen ved, hvad man skal gøre, men det skal være nu«.
Overalt er lærere, team og ledere i gang med at finde ud af det. Nogle er stadig så rasende, at de næsten ikke orker at tænke på, at de nu oven i købet selv skal levere planer for det konkrete indhold i reformen og deres egne ekstra lektioner!
Andre har besluttet sig for, at der ikke er andet at gøre end selv at tage affære, ud fra devisen: Hverdagen er for trist, hvis man er langtidsskuffet, som foredragsholder og lærer Erik Lindsø siger. Reformen er her, vi skal leve i den, så lad os selv finde det bedst mulige indhold.
Når man er under pres, kommer man nemt til at bide ad hinanden, som ægtepar, der har haft små børn med ud at købe ind i ulvetimen, ved. Men det er vigtigt, at der er plads til alle. Den langtidsskuffede, den vrede, den konstruktive og den lalleglade. Alle skal samarbejde om at levere den bedst mulige undervisning til eleverne. Det er en professionel opgave, som ingen naturligvis har mulighed for at lægge fra sig.
Det er hårdt, og man kan blive helt åndeløs.
Derfor kan man finde et mentalt pusterum ved at lytte til modtageren af Politikens Undervisningspris for grundskolen. Hun er en af den slags lærere, som hele tiden får ideer, der skal prøves af. Men Mette Teglers underviser på Søndermarkskolen på Frederiksberg, en kommune, hvor der ikke er indgået lokale aftaler mellem kommune og lærerkreds. Hun er usikker på fremtiden og bange for at miste sin fleksibilitet. Men hun har besluttet sig for at tage det roligt.
Prisvindende lærer: "Jeg har ikke travlt med reformen"
»Da mine ledere i går sagde: Vi har travlt med at blive klar til reformen, så tænkte jeg: Ja, ja - skolen har travlt. Jeg har ikke travlt. Jeg vil gerne lave reformen, og jeg går ind i det med engagement, men det er ikke mit ansvar, om det lykkes. Jeg har besluttet mig for ikke at bekymre mig for meget - jeg må gøre det, så godt som jeg kan, inden for de rammer, der bliver stillet til rådighed«, siger Mette Teglers til folkeskolen.dk
Alt står ikke skinnende toptunet til august. Dette forår er et af de tidspunkter, hvor det giver mening at skynde sig langsomt. Det
gælder om at få alle med.