En spritny kæmpeskole, en fattig kommune tæt på at blive sat under administration, 1.100 børn, der læser, lærer og leger. Nordstjerneskolen i Frederikshavn ligger som en stor stjerne tæt på sports- og kulturcentret Arena Nord. Her arbejder omkring 140 lærere og pædagoger i den nye skolevirkelighed.

Arbejdspladserne til lærerne er ikke klar endnu. Der går et par uger mere til omkring 1. september. Tre lærere skal så dele et hæve-sænke-bord og en stol.

På trods af lokalaftale: Tidstyraniet sidder i kroppen

 Det er arbejdsdag nummer tre, efter at eleverne er mødt, og stemningen er høj. Lærerne er glade for at være på arbejde igen, men alle taler om en underlig ferietid helt uden forberedelse. De kendte ikke deres skemaer, så de kunne ikke forberede sig. Skemaet fik de for en uge siden.

Personalet har taget en beslutning: Det kan godt være, at meget sejler og er ukendt her i reformens begyndelse, men det skal ikke gå ud over børnene. De skal ikke kunne mærke noget.

For eksempel er der ikke lærerpersonale i alle team til at dække elevernes skema. Det betyder, at enkelte undervisningstimer som kristendomskundskab, dansk og matematik i nogle af klasserne vil blive læst af pædagoger, fortæller tillidsrepræsentant Søren Frost.

»Mig bekendt må pædagoger ifølge loven ikke undervise i et fag et år. Det er spændende, hvem der skal have ansvaret for undervisningen. Pædagoger er lige så gode mennesker som lærere, men de har en anden uddannelse og overenskomst«.

Geden var for dyr

Indtil arbejdspladserne står klar, har de aftalt, at det er okay at køre hjem og forberede sig.

»Men vores indstilling er også, at nogen har bestemt, at det er bedst for os at være her på skolen i forberedelsestiden, så det er vi. Vi føler ingen forpligtelse til at lappe på tingene, så må det blive derefter«, siger Søren Frost.

Han fortæller, at skolen i uge 6 og 7 havde reformforsøg for at øve sig på den nye virkelighed. Dér prøvede de understøttende undervisning, tænkte mere bevægelse ind i undervisningen og udarbejdede selv skemaer med samlede blokke af undervisning og forberedelse. Men konteksten har flyttet sig siden. Det er stort set ikke muligt at bringe de positive elementer fra forsøget i spil nu. Økonomien er ikke til det.

Allerede under reformforsøget var der flere ideer, der ikke kunne prøves.

»Vi regnede på det forslag, som undervisningsministeren kom med, om at slagte og partere en ged sammen med eleverne. Men det havde vi slet ikke råd til her på skolen«, fortæller lærer Mark Andrew Jewkes, der underviser i udskolingen. Han underviser i historie, geografi, tysk, kristendom og samfundsfag.

De burde stole på os

Mark Andrew Jewkes ville ønske, at politikerne havde sagt, at lærerne skulle være til stede på skolen i 32 timer om ugen og ellers have nogle timer, de selv råder over.

»Og så skulle de stole på os og på, at vi forbereder os. Men de stoler jo ikke på os. Jeg er en af de mange lærere, der har overvejet et andet job, men jeg kan rigtig godt lide lærerjobbet«.

Han har været lærer i 17 år.

»Vi er inde i et firkantet system, og så styrer vi efter dét. Inden ferien var der mange uafklarede ting, der ikke var styr på. Her i udskolingen vidste vi dog, hvilke fag vi skulle undervise i. Det vidste vores kolleger ikke. Jeg nød min ferie og kunne ikke lade være med at interessere mig for Kretas historie og geologi, da jeg var af sted. Jeg havde meget lyst til at komme i gang igen efter ferien. Mødet med eleverne er jo det samme«.

Han har et ønske: »Lad os da arbejde hjemme, og så kan kommunen spare de penge til hæve-sænke-borde. Jeg vil gerne støtte kommunen med min arbejdsplads derhjemme«.

»Jeg vil ikke bytte med en nyuddannet lærer. Jeg har fundet min identitet som lærer, og jeg kan godt hive et forløb ud af ærmet i en undervisningstime, hvis jeg skal. Men det er, hvordan eleverne reagerer, der er interessant. Det er dér, man skal justere og skifte materialer ud. Jeg er så gammel, at jeg kan overleve i en klasse, men jeg kan selv mærke forskellen på god forberedelse og manglende forberedelse. Jeg håber bare, at eleverne ikke kan mærke forskellen«, siger Mark Andrew Jewkes.

Personalet undrer sig

Rundt på skolen er der gang i undervisningen, og i et af personalerummene prøver nogle at forberede sig mellem mad og bradepandekage. De undskylder, at det roder, men de har jo ingen arbejdspladser.

Tillidsrepræsentanten fortæller, at de har været udfordret af ventilationsanlæggene. De er under pres i de små personalerum med mange mennesker fra klokken 8 til 16.

»Byggeriet blev presset igennem. Finansieringen skulle være på plads inden en bestemt dato, så indimellem gik det hurtigt. Vi har nogle problemer med, at vinduerne åbner automatisk, hvis luften bliver tung, og gardinerne går ned, når lysindfaldet bliver højt. Det ville være rart at kunne styre det selv. Men det er da ellers rigtig lækkert at arbejde på en helt ny skole«, siger Søren Frost.

Forskelligt undrer dog de ansatte. Hvorfor skal faglokalerne være så små, at der ikke er plads til en klasse? Det giver skemaudfordringer. Hvorfor har nogle klasser instruktionslokaler i stedet for klasseværelser? Lokalerne er meget små og har kun få stole.

Hvorfor er skolen bygget uden idrætsfaciliteter? Der er ikke plads nok i Arena Nord til at dække det hele, så to af de gamle skoler bruges. Den ene ligger to kilometer væk, og den anden står tom her ved siden af. Med et meget ildelugtende omklædningsrum.

Meget at øve sig på

I en af stjernetakkerne står lærer Henriette Christensen med sit nye fag it og et hold elever fra 5.-klasserne. De har krea-bånd i to timer med it. Henriette Christensen er lidt overrasket, for der er to elever mere på holdet end på hendes liste. To elever fra specialklassen. Men sådan sker der så meget for tiden.

Hun har været lærer i ni år og fortæller, at denne sommerferie var meget anderledes end ellers.

»Jeg plejer at forberede mig noget tid inden skolestart, men det kunne jeg ikke i år, for jeg vidste ikke, hvad jeg skulle undervise i. Jeg fik først skemaet, da jeg mødte. Jeg har fået alt det, jeg gerne ville have, plus it«.

Henriette Christensen underviser i 4.- og 5.-klasser i dansk, svømning, idræt, it og natur/teknologi.

»Som udgangspunkt synes jeg, at forandringer er godt, og jeg er klar over, at al begyndelse er svær. Jeg har meget at lære i år. At forberede mig på skolen, at øve mig i at finde de kreative sider frem, når jeg sidder på skolen. Men hvis en forælder ringer om aftenen, tager jeg altså telefonen«.

Hun fortæller, at hun føler sig puttet i en kasse, og at det er træls.

»Lærerne har haft lang tid til at forberede sig på reformen, får vi hele tiden at vide af politikerne, men hvorfor er ledelsen, kommunen og arbejdspladserne så ikke klar? De har da haft lige så lang tid til at forberede sig«, siger hun.

»Men vi gør, som vi plejer - tilpasser os forholdene og får det bedste ud af tingene«.

»Børnene er dem, der holder mig i live - og mine gode kolleger. Vi møder op om morgenen og glæder os til arbejdet, og vi får det til at fungere«.

Nye roller til alle

Lærerne på Nordstjerneskolen har aftalt indbyrdes, at de ikke vil holde øje med, hvornår kollegerne forlader skolen. Der er jo en grund, og de vil ikke være politibetjente. Aftalen er også, at det er tillidsrepræsentanten, der forhandler. Det gælder et godt arbejdsmiljø, og ikke hvilken lærer der bedst kan få noget igennem.

»Som tillidsrepræsentant har man også fået en ny rolle. Ledelsen kan ikke drive skolen uden samarbejde med personalet, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant. Her i opstartsfasen bliver alle klogere - også ledere og forældre. Jeg håber, at vi via samarbejde kan få opbygget en god tillid«, siger Søren Frost.

Han understreger, at han er tillidsrepræsentant 24 timer i døgnet. Man ringer, hvis man har behov.

Den nye virkelighed ramte Mark Andrew Jewkes på en pudsig måde i går. Om tirsdagen har han fem timers samlet forberedelse fra klokken 7.30 og så to undervisningstimer bagefter.

»Jeg prøvede at forberede mig fem timer i træk på skolen, men det kunne jeg ikke klare. Så længe plejer jeg ikke at forberede mig på én gang. I går kunne jeg rydde op, men jeg ved ikke, hvordan jeg fornuftigt skal bruge tiden næste tirsdag. Normalt sidder jeg heller ikke på en skrivebordsstol og læser faglitteratur«, siger han.

Men nichen med puder og sofaen ude på gangen er forbeholdt eleverne. I hvert fald har han ingen planer om at slænge sig dér med en bog i hånden.