Græsset er grønnest i Lyngby-Taarbæk, skrev Folkeskolen i maj måned efter at have sammenlignet den famøse lokalaftale i Lyngby med den manglende aftale i Rudersdal. Nu har hverdagen - den helt nye af slagsen - meldt sin ankomst. Dagene til forberedelse af skoleåret er forbi, og mandag den 11. august slog Trongårdsskolen i Lyngby dørene op for eleverne.

Nordstjerneskolen: Meget sejler nu, men det må ikke gå ud over børnene

Tidshysteri

»Meget er det samme som sidste år. Det sikrer vores lokalaftale os. Men det er også nye tider, for der er noget med tiden. Den har fået meget mere fokus end tidligere«, siger lærer Bent Roland Pedersen. Han underviser i natur/teknik, kristendom, matematik og engelsk i indskolingen og er frustreret over, at tiden er blevet en så stor faktor i hans arbejdsliv.

»Nu er jeg begyndt at kigge på, hvornår jeg går hjem. Det har jeg aldrig gjort før«.

»På trods af de ni timer, vi selv råder over hver uge, så er der meget mere arbejde på skolen. Vi er lige så præget af den nye lov som alle andre steder, fordi man hele tiden bliver bombarderet med i medier og andre steder, at nu er det hele helt nyt. Så det fylder meget«, siger Bent Roland Pedersen, som dog sammen med sine kolleger glæder sig over, at skolens ledelse ikke går ind for stempelure.

»Dem er der heldigvis ingen af«, siger han.

Lærer og tillidsrepræsentant Betina Sirin er glad for lokalaftalen. Hun mener, at den gør overgangsfasen med ny reform og arbejdstidslov nemmere. Men hun er enig med sin kollega i, at de ni timer om ugen, som lærerne kan vælge at lægge i hjemmet, ikke gør processen gnidningsfri.

»Der er meget større bevidsthed om at holde styr på sine timer. Jeg har ikke hørt om nogen, der bare vil arbejde, som de plejer. Selvom vi selv råder over ni timer om ugen, så er vi kulturelt på vej hen mod mere arbejde på skolen«, tilføjer Betina Sirin.

Er det negativt?

»Nej, det er fantastisk«, siger lærer Malene Kort, som underviser i dansk, engelsk, matematik og natur/teknik i udskolingen. Hun er glad for at have fri, når hun har fri. Men der er dog mangler i lov 409, siger hun.

»Det gør ondt på lærerne, at der er så lidt tid til forberedelse«.

»… Og på eleverne«, tilføjer kollegaen Betina Sirin. Undervisningen bliver uundgåeligt ramt på kvaliteten, når der ikke er tid nok til at forberede undervisningen, mener hun.

»Ledelsen siger, at fælles forberedelse er nøglen, men det er det altså ikke. Vi har brug for den individuelle forberedelse til nogle aspekter af forberedelsen, men den tid er mistænkeliggjort«.

Lokalaftalen sikrer en blødere overgang fra den tidligere arbejdslov til den nye, medgiver Bent Roland Pedersen. Men der er også problemer med den. Der mangler klarhed over, hvad lærerne skal bruge den individuelle forberedelsespulje på 360 årlige timer til, mener han.

»Svagheden i lokalaftalen er jo, at lærere, ledere og forvaltning ikke er enige i, hvad de 360 timer præcist skal gå til. Vores skoleleder siger, at vi selv bestemmer, kredsen siger, at timerne skal bruges på individuel forberedelse. I forvaltningen forventer de nok mere en kombination af det hele. Men det er altså meget rart at vide, hvor meget tid man har til en opgave«.

Meget mere arbejde


»Hvad hed en af hovedpersonerne under reformationen?« spørger Betina Sirin ud i den 6. klasse, hun underviser i historie. Men det kan eleverne ikke lige huske. Til gengæld er der en, der har godt styr på, hvornår Første Verdenskrig begyndte. Der er ro i klassen, når læreren snakker. Men der er masser af fingre i vejret, når Betina Sirin spørger om navnet på en historisk person eller begivenhed. Der er tydeligvis et godt læringsmiljø i klassen.

Betina Sirin fortæller og spørger, eleverne lytter og svarer. Det er en helt almindelig undervisningssituation, og alligevel er alt anderledes. Selv om man arbejder i en af de få kommuner, hvor en lokalaftale mellem kommune og lærerkreds sætter nogle overordnede rammer for lærernes arbejdstid, så er der stadig meget nyt under solen.

»Vi skal arbejde meget mere. Der er mange flere opgaver, som skal løses«, siger Betina Sirin og fremviser den opgaveoversigt, hun har fået »stukket i hånden« af sin leder. Tidligere var en opgaveoversigt noget, lærerne skrev under, hvis de ønskede det. Nu bliver den bare afleveret. Det politiske mantra om, at lederne skal lede og fordele arbejdet, bliver efterlevet.

»Jeg har lige fået nogle ekstra opgaver, som ledelsen slet ikke havde fortalt mig om. Jeg er åbenbart blevet formand for et par fagudvalg«, siger hun.

Listen over arbejdsopgaver er lang ifølge Betina Sirins opgaveoversigt. Personalemøde, aktionslæringsforløb, censorater, delt klasselærer, fagfordeling, fagteam, formand for histories fagudvalg, formand for samfundsfags fagudvalg, lærermøder, Med-udvalg, prøveafvikling, pædagogisk udvalg og tillidsrepræsentant. De opgaver er der afsat 982,4 timer til på et år, og i den tid ligger forberedelsen også.

Ved siden af arbejdsopgaverne og forberedelsen skal Betina Sirin undervise i 23 lektioner om ugen, eller hvad der også svarer til 690 timer på et år.

Det bedste alternativ

Betina Sirin er tilsyneladende ikke den eneste lærer, som er glad for lærernes aftale. Et håndgribeligt tegn på det er, at der ikke er en eneste lærer på Trongårdsskolen, som har sagt op i kølvandet på arbejdstidslov og ny reform. En enkelt lærer er blevet erstattet af en anden, men det handlede ikke om de nye arbejdsbetingelser, fortæller Betina Sirin.

Til gengæld er der blevet ansat en række nye lærere i Lyngby-Taarbæk Kommune, og mange af dem kommer fra Rudersdal, hvor lærerne ikke fik nogen aftale med kommunen. På en enkelt skole i Rudersdal har halvdelen af lærerværelset sagt op.

Lærer Lajla Hornshøj sidder og forbereder sig i en mellemtime. På Trongårdsskolen deles 30 lærere om seks lærerarbejdspladser, som allerede var etableret, inden lov 409 blev en realitet.

»Intet er forandret, andet end at der er kommet rotter i køkkenet«, siger hun med et glimt i øjet.

En økonomisk gevinst for Lyngby-Taarbæk Kommune ved at lade lærerne råde over ni ugentlige timer er, at der ikke har været det samme behov for at etablere arbejdspladser på skolen som andre steder, hvor alle arbejdstimer lægges på skolematriklen.

»Men det er altså kun rent fysisk, at intet er forandret. Mellem ørerne på lederne er der sket noget«, siger hun og nikker med hovedet over mod ledelsens lokaler.

»Jeg har da overvejet min fremtid. Måske skal jeg ikke være lærer for evigt. Men når jeg ser på alternativerne andre steder, er det bedst at være her«, slutter Lajla Hornshøj.