17.000 uddannede lærere arbejder ikke i skolen. Det viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som DLF har bestilt. Undersøgelsen viste også, at en stor del af dem, som fravælger at arbejde i grundskolen tager valget kort efter, de er færdige med læreruddannelsen.    

Adjunkt, ph.d., Pia Rose Böwad er for Professionshøjskolen UCC i gang med en undersøgelse af tidsstyring i folkeskolen. I den forbindelse har et forskerteam gennemgået 400 læreres svar på, hvorfor de har forladt skolen. Og svarene er overraskende entydige, fortalte Pia Böwad, da hun åbnede DLF's arrangement om folkeskolens rekrutteringsproblemer på Folkemødet på Bornholm.

"De korte svar var: Lockouten, negativ omtale af lærerjobbet i medierne, folkeskolereformen og dårlig ledelse", sagde hun. "Tid spiller klart en rolle. Nogle siger, der mangler tid til forberedelsen, men det er ikke det, som er det primære. Det er det, at der mangler tid til de mellemmenneskelige relationer", sag de Pia Böwad.

Lærere forlader folkeskolen for at få tid til at gøre lærerjobbet professionelt

DLF: Sveriges lærermangel skræmmer

Den konklusion kommer ikke bag på DLF-formand Anders Bondo Christensen.

"Det er udtryk for en medarbejdergruppe, der sætter deres ansvar meget højt. Så højt, at man ikke kan gå på kompromis", sagde Anders Bondo og understregede, at man bliver nødt til at gå ind i et samarbejde for at få løst rekrutteringsproblemerne, så Danmark ikke ender i samme situation som Sverige, hvor der er markant lærermangel.

Bondo på Borgen: Akut lærermangel på skolerne

KL: Rekrutteringsproblemer bliver løst i 2020

Formand for KL's Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler er også optaget af, at kommunerne kan skaffe de medarbejdere, de skal bruge. KL har netop lavet en grundig analyse af situationen på lærerområdet, fortalte han.

"Status er, at kommunerne faktisk kan få de lærere, de skal bruge. Der er ikke generel og akut mangel på medarbejdere, men ansøgningsbunkerne er blevet lidt tyndere, og der er udfordringer geografisk og inden for visse fag", siger Michael Ziegler.

Han understreger, at der ikke er tale om lærerflugt.

"Vi er kun en lille bitte smule højere i afgangen af lærere, end vi var, inden reformen trådte i kraft. Det store problem er optaget på læreruddannelsen".

Michael Ziegler mener, at problemet med tiden vil blive mindre.

"Børnetallet falder. Det reducerer efterspørgslen efter lærere. Aldersprofilen blandt lærere ændrer sig. Det vil også formindske problemet. Og så kommer tilbagetrækningsreformen, som også vil reducere udfordringen. Analysen viser, at vi vil have den samme udfordring som nu frem til år 2020 - og derfra vil det hænge bedre sammen".

Ellen Trane til kommunerne: Lad skolelederne lede skolen

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby begyndte med at understrege, at lærerne gør et kæmpestort stykke arbejde for at få det til at lykkes, at børn får en uddannelse.

"Vi skal passe på med ikke at tale det ned, for så bliver det svært at tiltrække studerende til læreruddannelsen", sagde hun.

Men hun sagde også, at der er lærere, der oplever dårlig ledelse i skolen.

"Det må være dødfrusterende de steder, hvor ledelsesstrukturen ikke fungerer", sagde hun.

"Hele tanken omkring L409 var, at man skulle have ledelsesretten ud på skolerne. Det, vi har oplevet nogle gange er, at ledelsesretten er endt hos forvaltningen. Det giver problemer - for det handler om at få en stærk lokal ledelse som i dialog med medarbejderne kan være med til at sætte rammerne for, hvor man udvikler sin lokale skole til at blive stærk - og der er forskel på skolerne".

Fælles undersøgelse af rekrutteringsproblemerne

Ellen Trane Nørby fortalte, at Undervisningsministeriet sammen med DLF og KL er i gang med at lave en fælles undersøgelse, hvor man vil kigge nærmere på, om der er geografiske udfordringer eller særlige fag som har problemer.

"Hvad er det, der kan være med til at fremme en rekruttering henholdsvis tilbageholde en rekruttering. Vi har alle en fornemmelse af, at der er nogle kommuner, der gør det bedre end andre. Og det vil være rart, at det ikke bare er fornemmelser, men at det bliver viden, så vi kan se, hvor man lykkes med opgaven, og vi kan bruge det som udgangspunkt for, hvordan vi skaber en bedre struktur", sagde Ellen Trane Nørby.

"Det skal vi gøre i fællesskab", lød budskabet fra ministeren.

Anders Bondo var enig. Han mente, at debatmødet netop viste, at der er brug for et fælles billede - for det billede, som Michael Ziegler beskriver, kan han ikke genkende.

"Det der med at bare sige, at i 2020, der har vi løst den udfordring, vi har. Det er at stikke sig selv blår i øjnene. Og derfor ser jeg rigtig meget frem til, at vi får en fælles løsning".