Rådet for Børns Lærings formandskab præsenterede i dag på et pressemøde i Undervisningsministeriet sine anbefalinger. I forhold til arbejdet med folkeskolereformen går anbefalingerne overordnet på en klar strategi - mål og opfølgning, forandringsagenter, der kan bidrage til at løfte strategien i hverdagen, opbakning fra de mest centrale nøgleaktører 
og prioritering i hverdagen.

Råd: Reformen kræver lærernes opbakning 

Undervisningsminister Christine Antorini kvitterede for rådene, som hun vil tage med til forligskredsens videre arbejde. 


"Jeg er meget enig i den lokale prioritering. Der er jo noget, man skal - eleverne skal kunne vælge tysk eller fransk fra 5. klasse, men der er også noget, hvor man kan beslutte, hvordan man griber det an. Det er i orden, at det ikke er alting på en gang. Men man er til gengæld forpligtet til at fortælle forældrene, hvad man gør og hvornår. De fleste forældre bakker op, men de vil gerne vide, hvad der sker", sagde Christine Antorini og kiggede i den forbindelse særligt på skoleledernes formand Claus Hjortdal.

Han svarede da også, at hun har helt ret.

"Christine har helt ret i, at vi ikke har haft nok fokus på den kommunikative side af reformen. Vi har ikke haft nok fokus på at få forældre og skolebestyrelser med. Det er vigtigt at skabe medarbejderskab til reformen. Men nu skal vi også se på, hvordan vi sikrer at dem, der er brugere skolen også får de information der er nødvendige. Det har vi set for sent, men vi skal nok nå at rette op på det".

Ikke flere læringskonsulenter 

I forhold til Rådets bekymring om, at de nationale mål kan bliver for simple, hvis der ikke følger et lokalt arbejde med, var ministeren også enig.

"Det har aldrig været sådan tænkt fra forligskredsen, at vi satte nogle overordnede mål, og så var den hellige grav vel forvaret. Men igen med inspiration fra Ontario; hvis man ikke skal risikere, at de nationale mål styrer det hele, så skal der være ekstremt få, så man er tvunget til at gå ind lokalt. Risikoen er selvfølgelig, at det er for simpelt", sagde ministeren.

Hun er også glad for fokus på læringskonsulenter som forandringsagenter, men hun mener ikke, at det nødvendigvis er det rigtige at udbygge korpset med flere ansatte, som de kan besøge alle skoler, som rådet anbefaler.

"Det er ikke antallet, der er svaret. Jeg hører på skoler, hvor man har en lokal læringsvejleder på skolen, som kan supplere sit samarbejde med et nationalt læringskorps. Det tror jeg vi kan få vanvittigt meget ud af".

Der er mange gode eksempler derude 

Rådet anbefaler, at man nedsætter en arbejdsgruppe, som samler gode eksempler på god organisering lærernes arbejdsforhold.

"Vi ser gerne, at partnerskabet finder frem til måder, hvorpå man har organiseret lærernes arbejde, så man både får lærere, som har et godt arbejdsmiljø og organiseret det så det fagligt giver mening", sagde formand for rådet Agi Csonka.

Ministeren forholdt sig ikke til de konkrete eksempler, men sagde:

"Det er jo indlysende, at det er en god ide, hvis alle bidrager med gode eksempler. Det er ikke det samme som at negligere der, hvor der er problemer. Men det er altså også en del af læringen, at alle prøver at bidrage med det, der er godt. Og jeg er nødt til at sige, at der sker altså også rigtigt meget godt ude på skolerne. Når man tænker på, hvor stor en reform det er, så er der altså virkeligt mange eksemplariske læringsmiljøer".

Råd: Gør ikke testene high stakes 

Endelig fremførte rektor for professionshøjskolen Metropol Stefan Hermann, som sidder i rådets formandskab, en bøn til ministeren.

"I den internationale uddannelsesforskning sondrer man klart mellem test som er low stakes eller high stakes. Når man gør dem til high stakes,  så der er en belønning eller straf fx på undervisernes ansættelse, så får man en skævvridning. Vores bøn er: fasthold at de er vigtige, men gør dem ikke til high stakes i fx kommunale økonomiforhandlinger".