Fagbevægelsens Hovedorganisation med 1,4 millioner medlemmer har muskler så store, at ledelsen kan lægge arm med Finansministeren. Over årene har arbejdsgiverne centraliseret kræfterne, og det har betydet, at arbejdsgiverne står stærkere end fagforeningerne. Derfor dækker den nye Fagbevægelsens Hovedorganisation et behov for, at faglige organisationer får en stærkere politisk stemme, lyder det fra professor emeritus på CBS, Ove Kaj Pedersen.

Men han understreger, at som alle sammenlagte organisationer står den ny hovedorganisation over for massive udfordringer.  

"Hvad har stilladsarbejdere og folkeskolelærere egentlig ud af at være sammen i den samme hovedorganisation? Det kommer til at betyde meget, hvordan man får to forskellige kulturer, to forskellige historier til at bøje mod hinanden, således, at der kan skabes en fælles interesse. Det er en stor udfordring", siger Ove Kaj Pedersen.

Buschaufføren og læreren skal sammen løfte folkeskolen 

Han har fulgt sammenlægningen mellem hovedorganisationen FTF - som lærerne hørte til - og LO tæt.

"Jeg tror, den største udfordring bliver, hvordan man får private og den offentlige ansatte til at få fælles interesser inden for en fælles hovedorganisation", siger han. FTF og LO har begge rummet både privat og offentligt ansatte. Men majoriteten var klar - FTF havde flest offentligt ansatte - LO flest privatansatte.  

"Majoriteterne har været forskellige, og vægtfordelingen mellem de to sektorer bliver forhåbentlig mindre vigtige her. I hvert fald udadtil, men indadtil vil det give en del konflikter og en del interessemodsætninger. Det er der slet ikke tvivl om", lyder vurderingen fra Ove Kaj Pedersen. 

Professor: Lærerne skal på banen for at definere folkeskolens formål  

DLF er en lilleput

De stærke arbejdsgivere har været den presserende årsag til, at LO og FTF er blevet enige om at slå sig sammen.

"Arbejdsgiverne har gennemført en centralisering og en koncentration på deres side, som gør, at både private og offentlige arbejdsgivere står meget stærkere over for fagbevægelsen end tidligere. Det har vi set i  konflikterne på lærerområdet igennem de seneste fem-seks overenskomstforhandlinger. Overenskomstforløbene har vist, hvor meget magt arbejdsgiverne har opnået gennem den centrale position, som Finansministeriet i dag indtager", siger Ove Kaj Pedersen.

Og selv om lærerne i den grad har stået for skud de seneste år, så har andre organisationer også mærket presset. Og det er sikkert, at flere står stærkere sammen.

"En organisation som DLF er nok karakteriseret af et stort internt sammenhold, men er en lilleput i forhold til regering og Finansministeriet. Både i det private og i det offentlige er der mange fagforbund. Det har vist sig at give arbejdsgiverne mulighed at skabe splittelse mellem forbundene".

Hovedorganisationens opgaver

Fagbevægelsens Hovedorganisation skal varetage medlemmernes interesser over for arbejdsgiverne. Men det det er et godt spørgsmål, hvilke interesser medlemmerne har, siger Ove Kaj Pedersen.

"Lønmodtagerinteresserne har udviklet sig meget hen over de seneste 25-30 år. Det hænger sammen med, at man traditionelt taler om lønmodtagernes interesser som løn- og arbejdstidsspørgsmål, altså klassiske overenskomstspørgsmål. Men gradvis er der sket en integration af velfærdspolitik med overenskomster", siger han og forklarer, at i dag handler mange dele af overenskomster om velfærdsydelser som sundhedsforsikringer og barsel.

Ove Kaj Pedersen: "Dannelse og arbejde hænger uadskilleligt sammen" 

"Hvis de faglige organisationer skal varetage deres medlemmers interesser, skal de blande sig meget mere åbenlyst politisk og varetage åbenlyse politiske interesser".

Og det er netop beskrevet i formålet for den nye hovedorganisation, som Ove Kaj Pedersen har studeret grundigt.

"Det meget svært at se forskel på et egentlig overenskomstspørgsmål og et lovgivningsspørgsmål og mellem en hovedorganisation og en politisk organisation - eksempelvis et parti. Det er meget svært at se skillelinjen mellem en partiorganisation og en faglig organisation. De to er integreret ganske kraftigt i den formålsbeskrivelse, der er for den nye hovedorganisation".

Og den indflydelse, som hovedorganisationen skal øve, rækker ud over Danmarks grænser og kræver også et stor indsats i det europæiske system.

"Fagbevægelsen har brug for resurser og analytisk kapacitet til at påvirke regeringen. For meget af det som er interessant for overenskomstansatte, er det som foregår i lovgivningen og dermed i parlamentet", lyder det fra Ove Kaj Pedersen.

Han mener, at fagbevægelsen til dels har forsøgt at sætte sig mere på politiske dagsordener, og at FTF har påvirket dagpengereglerne, men at en stor samlet organisation som Fagbevægelsens Hovedorganisation kan få meget mere gennemslagskraft.

På tide at handle

Ove Kaj Pedersen mener, at det er på tide, at fagbevægelsen samler sig for at blive stærkere.

"Hovedorganisationen er en reaktion på de udfordringer, som fagbevægelsen har haft i konkurrencestatsperioden. Finansministeriet og regeringen har været hurtigere til at indtage magtpositioner i den udvikling", siger han. "I hele den offentlige debat om konkurrencestaten er faglige organisationer nogle af de største kritikere af udviklingen. Det er der god begrundelse for, men hvorfor blev kritikken ikke formuleret i slutningen af 80'erne og op gennem 90'erne, hvor konkurrencestaten opstod?", spørger han og siger, at han hellere havde set, at fagbevægelsen løbende havde gjort sin indflydelse gældende i stedet for først at reagere nu.

Han råd til den nye hovedorganisation lyder:

"Tilrettelæg en intern integrationsproces, hvor der tages meget hensyn til alle interesser, og hvor der over tid opbygges en tradition for kompromisser. Der vil ikke være plads til, at nogle af de stærke sætter sig ned og slår i bordet. Der skal bygges nye traditioner for kompromisser op internt i organisationen. Og det tager tid. Og det kræver stor opmærksomhed, meget vilje og meget åbenhed. Der er mange mindre interesser, og der er meget kultur og derfor er der også mange følelser på spil".

 Anders Bondo om ny hovedorganisation: "Et stort fællesskab"