"I drøftelserne af opgaveoversigten, Underbilag 2.1 § 5 stk. 1 og stk. 2, indgår en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver".

Sådan lyder linjerne i det arbejdstidsbilag til lærernes overenskomst, som de to parter er uenige om, hvordan skal tolkes.

Kort efter formand for KL's Løn og Personaleudvalg Michael Ziegler og formand for DLF Anders Bondo Christensen havde skrevet deres navne nederst på overenskomstdokumentet, sendte KL et brev ud til alle kommuner. Her understregede Michael Ziegler, at skolelederne ikke er forpligtet til at sætte tid på det forventede omfang af lærernes opgaver - heller ikke på tiden til forberedelse.

"Der skal selvfølgelig være tid til at løse opgaverne. Derfor skal leder og lærer i dialogen om opgaverne forholde sig til, at det også skal være muligt for læreren at løse de opgaver, der er rundt om undervisningen, herunder også at læreren har mulighed for at forberede sig. Men det er ikke det samme som, at kommunerne er forpligtet til at sætte et konkret timetal på forberedelsesopgaven", skrev Michael Ziegler dengang i brevet til kommunerne.

Arbejdsretten skal løse uenighed om forberedelsen

Skal tidsforbruget drøftes?

Men Anders Bondo mener, at der i overenskomstbilaget, som parterne blev enige om, tydeligt står, at der netop skal indgå en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelse.

"Vi var enige om, at forberedelsen ikke bare var den resttid eller residualtid, der var tilbage, når alle andre opgaver var løst. Derfor skulle lærer og leder drøfte tiden til opgaverne, herunder forberedelsestiden", siger Anders Bondo.

For ham var det helt uforståeligt, at KL sendte det omdiskuterede brev.

"Man kan ikke drøfte det forventede tidsforbrug, hvis lederen ikke fortæller, hvad det forventede tidsforbrug er", lyder det fra Anders Bondo.

Parterne kunne ikke blive enige, og derfor valgte DLF at anlægge sag mod KL.

"Vi anerkender, at det kun er det forventede tidsforbrug, man drøfter. Og der er ikke tale om, at leder og lærer laver en aftale om tidsforbruget. Men en mulighed for at drøfte, om tiden til forberedelse er fornuftig og tilstrækkelig i forhold til de tanker skolelederen har, er vigtig for os", siger Anders Bondo Christensen før parterne skal mødes i Arbejdsretten i eftermiddag kl. 14.30 til en såkaldt hovedforhandling.

Sagen gavner ingen

"Det er utroligt, at det overhovedet er nødvendigt at skulle bruge Arbejdsretten i noget, som er så åbenlyst fornuftigt. Selvfølgelig skal man drøfte skolelederens forventninger til, hvor meget tid, læreren skal bruge til forberedelse, og det er endnu mere uforståeligt, når teksten i min forståelse er så klokkeklar som den er".

Anders Bondo har opfordret KL til at indgå et forlig og har også telefonen åben i fald de ringer.

"Der er ingen, der har gavn af den her sag. KL skaber mistillid igen. Når de har tilkendegivet, at de gerne vil tage et medansvar og så kort tid efter undsiger et punkt i den fælles forståelse, vi har lavet", siger han.

Men hvorfor rejser DLF en sag, hvis du mener, den ikke gavner nogen?

"Det bliver vi nødt til. Det var jo afgørende for os, at leder og lærer har mulighed for at drøfte, lederens forventning til lærerens forberedelsestid. Det er det, som skal sikre, at tiden til forberedelse ikke blot er den tid, der er til rest. Det var vi jo enige med KL om under forhandlingerne".  

Folkeskolen.dk følger sagen i Arbejdsretten i dag. 

Arbejdsretten: OK15-forhandlinger gennemgås grundigt