"Vi har i hovedstyrelsen brug for at få et nuanceret billede af de udfordringer, lærerne står i ude på skolerne. Der er ikke nogen som helst, der giver nogen form for svar på, hvordan reformen og den mindre forberedelsestid skal kunne lade sig gøre i praksis. Hverken ministeriet, skolelederne eller KL har nogen svar".

Sådan forklarer næstformand i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, baggrunden for beslutningen om, at medlemmerne af DLF's hovedstyrelse på skift over en periode på tre uger tager ud til stormøder med lærere overalt i landet.

På den måde håber DLF-toppen at få større indblik i de specifikke problemstillinger på skolerne, end det er muligt at opnå gennem den sædvanlige kontakt med de lokale kredse.

"Kredsformændene har et overordnet billede af deres område. Vi samler dem til møde hver anden måned og får derigennem vigtig viden. Her kommer vi dog meget tættere på de konkrete udfordringer, som lærerne står i derude", siger Dorte Lange.

Vejen til en ny hverdag

Debatten skal tages på skolerne

Alle skoler i en kreds opfordres til at stille med seks mand, hvoraf de to er lærernes tillids- og arbejdsmiljørepræsentant på skolen.

"På den måde håber vi at styrke debatten på den enkelte skole. Noget af det værste ved det hele situationene er jo, at vi ikke har noget ansvar for den, og derfor ikke kan rådgive lærerne i, hvad de skal gøre, for at det bliver godt. For det har vi svært ved at se, at det kan blive", siger Dorte Lange.

"Men vi kan opfordre lærerne til at fortsætte arbejdet med at kommunikere med hinanden på skolerne, om hvordan de kan værne om deres arbejdsmiljø. Og så kan vi rådgive om, hvordan de kan stille de gode spørgsmål til ledelsen, om hvordan man skaber så gode rammer om undervisningen som muligt, med de vilkår vi nu engang er blevet påført".

Uklare udmeldinger fra skoleledelserne

Torsdag aften var Dorte Lange selv ude at møde lærerne i København, der fordelt på to møder, mødte op cirka 100 mand høj.

Et stort tema var de udmeldninger eller mangel på samme, lærerne på de enkelte skoler havde fået fra ledelsen.

Flere skoler meldte, at man endnu ikke fået noget konkret udspil om skoleåret 14/15 fra ledelsen. Et andet sted mente lærerne, at det udspil, de havde fået, var så ugennemarbejdet, at det var svært at forholde sig til.

"Mange er frustrerede over, at ledelsen i det omfang, de har meldt noget ud, er kommet med noget, der er så ufærdigt. Der er ikke tænkt over de simpleste logistiske ting, som for eksempel om lokalerne er ledige og den slags. Det giver en enorm utryghed, for august nærmer sig altså. Og hvis det hele styrter sammen, hvem får så skylden for det?", siger Dorte Lange. 

På en enkelt skole var de blevet præsenteret for flere konkrete tiltag, men havde svært ved at gennemskue, om det, at de bliver bedt om at tage stilling til tiltagene, også betyder, at de får indflydelse i sidste ende.

"Det har vi hørt flere gange. Der er mange lærere, der gerne vil vide, om de reelt har medindflydelse, når ledelsen kommer og spørger dem. Ellers vil de gerne bare have besked om, hvordan det bliver, så ledelsen ikke kan dække sig ind under, at lærerne er blevet hørt. Skoleledelserne har ledelsesret og dermed også ledelsesansvar", siger Dorte Lange.

Usikkerhed om arbejdspladser

På flere af de i forvejen tætpakkede københavnske byskoler er der også en vis bekymring angående de arbejdspladser, ledelsen skal stille til rådighed for lærerne, hvis de efter sommerferien skal opholde sig en større del af arbejdstiden på skolen.

Der blev udtrykt bekymring for, om når læreren ser et klasselokale, der er tomt, fordi eleverne har idræt, så ser ledelsen en plads til forberedelse.

"Alle skoler har mulighed for at finde arbejdspladser"

Andre gav udtryk for bekymring for, om de ville kunne finde ro på skolen - både for larmende elever og for kollegaer, der ikke ville finde på at ringe, hvis man sad hjemme og forberedte sig, men nok ville kunne finde på at stikke hovedet ind for lige at høre om noget, hvis man sidder på skolen.

De københavnske lærere gik fra mødet med en opfordring til at gå hjem og kommunikere med hinanden om udfordringerne og til at stille spørgsmål til ledelsen på deres respektive skoler.

Antorini: Kommunerne skal sørge for lærer-arbejdspladser

Konkrete udfordringer på blokken

Dorte Lange kunne gå fra mødet med nogle konkrete problemstillinger, som hun nu kort skal præsentere for resten af hovedstyrelsen. Når alle møderne er afholdt vil hovedstyrelsen på et møde i februar lave en større opsamling som led i at formulere en større strategi.

"Reformen skaber en alvorlig situation, som vi skal finde vores ben i som forening. Vi skal være i stand til at give lærerne nogle svar på, hvordan de kan agere i sådan en situation. I arbejdet med at lave den strategi, er det et vigtigt led, at vi får snakket med så mange lærere som muligt og komme et skridt tættere på deres hverdag", siger Dorte Lange.

Samtidig kom der på mødet en række konkrete forslag til Lærerforeningen, som hovedstyrelsen også skal tage stilling til.

"Jeg fik flere konkrete forslag med hjem fra møderne, som vi vil undersøge, om vi kan sætte i værk. For eksempel opfordrer vi på møderne lærerne til at stille kvalificerede spørgsmål til ledelsen på deres skoler. Der spurgt til, om vi kan samle spørgsmålene fra møderne sammen, så man kan se, hvad andre har spurgt deres ledelse om. Det vil vi se på om kan lade sig gøre", fortæller Dorte Lange.

Plancher tager toppen af reform-frustrationer

Der bliver i alt afholdt 88 møder over hele landet. Første møde var den 13. januar i Frederikshavn og sidste møde bliver afholdt den 5. februar i Svendborg.