»Fornuften er smidt i skraldespanden«, mente en af lærerne på kredsmødet på Sundskolen ved Nykøbing Falster. Der var mange spørgsmål til formanden for kredsen i Guldborgsund om den nye hverdag for lærerne: Hvad med fleksibilitet – og hvordan med forældremøder?Foto: Sven Christoffersen
Debat om arbejdstid: Vi skal nå det hele på skolen
Hvad med vores telefonnumre på skolens hjemmeside? Kan jeg ikke få lov til at arbejde bare en lille smule om aftenen? Der var mange flere spørgsmål end svar, da lærerne på Sundskolen ved Nykøbing Falster diskuterede fremtiden efter lov 409.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kommunen har meldt ud, at der bliver fuld tilstedeværelse og ingen aftale med kredsen i Guldborgsund Kommune på Lolland-Falster. Derfor turnerer kredsformanden rundt til alle skolerne til møder i faglig klub.
Annonce:
Emnet: Lov 409, reformen og fremtiden.
Kredsformand Henrik Hansen har medbragt en række slides, som fortæller om rammerne. Han stiller sig op ved smartboardet, mens lærerne henter kaffe og sætter sig ved de solide skoleborde.
Da bradepanden med kage er sendt rundt, begynder spørgsmålene: Undervejs bliver kredsformanden mødt med mange spørgsmål om, hvordan hverdagen kan blive. Der er frustrationer i luften.
Må man gå hjem, når man skal rette stile? Må man lige lægge et ekstra forældremøde ind, hvis man er parat til at arbejde uden at få tillæg for det?
Annonce:
Flere spørgsmål end svar
Netop denne dag er kredsformand Henrik Hansen en kende mere optimistisk, end han har været tidligere. Kommunen har samme dag afholdt et dialogmøde, hvor man sammen med skolelederne, arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og lærere har taget hul på en snak om fremtiden. Han forklarer, at det er klart for ham efter mødet, at det er skolelederne, der har de største problemer:
»Vi skal godt nok ændre vores arbejdskultur. Men det er skolelederen, som har udfordringen med at få fordelt opgaverne inden for de rammer, der er udstukket«.
»Det betyder, at hvis vi byder ind med noget, kan vi også få indflydelse. Vi kan få nogle fælles forståelser af, hvordan vi gør tingene. Når vi bliver inviteret til møde, er det jo, fordi de ikke kan gennemføre det, uden at lærerne er med«, forklarer han.
Spørgsmålene undervejs får ham til mange gange at understrege, at lærerne må holde sammen og ikke gå efter individuelle løsninger. Når kommunen har meldt ud, at der er fuld tilstedeværelse på skolen, skal man ikke arbejde hjemme.
Telefonnumre skal slettes
»Vi skal vænne os til, at vi skal nå arbejdet inden for arbejdstiden på skolen. Og hvis ikke vi kan det, er det et fælles problem for hele skolen. Der er lærere, som ikke har forstået, at det er slut med at gå hjem og rette stile. Men sagen er, at der kun kan aftales hjemmearbejde, hvis læreren selv ønsker det. Lad være med det, for så tænker I jeres rettigheder væk«, advarer kredsformanden, som understreger, at ledelsen ikke bare kan sende lærerne hjem at arbejde.
Annonce:
Debatten cykler rundt i lokalet. Den kredser også om at blive ringet op af forældre uden for skoletid.
»Vores telefonnumre skal slettes fra forældreintra, og vi skal ikke længere bruge vores private mobiler til at tale med forældre«, lyder det fra en af lærerne. De andre nikker.
Andre taler om, hvorvidt man kan holde et ekstra forældremøde, hvis der er brug for det. Det skal nu aftales med ledelsen, forklarer kredsformanden.
Og hvad så hvis man læser Bjarne Reuter i sin sommerferie for at bruge det i undervisningen? Og hvem vil melde sig til at føre opsyn med fysiksamlingen? Den tid vil gå fra den tid, der er til forberedelse, forklarer en lærer. Hun har ikke lyst til at melde sig.
Annonce:
»Jamen det kan godt være, at der skal noget aflæring til her«, siger Henrik Hansen og understreger, at lærerne jo stadig har et professionelt ansvar for undervisningen.
»Folkeskolen er for vigtig til at overlade til lederne alene«, siger han, og der nikkes rundtomkring.
Rationaliser forberedelsen
Lærerne taler også om, at de må rationalisere forberedelsen.
»Det er jo forberedelsen, der kan presses, så vi skal kæmpe for, at vores ledere ikke båndlægger den tid, hvor vi ikke underviser«, siger Henrik Hansen. Men han foreslår, at lærerne også selv må rationalisere forberedelsen og for eksempel bytte forløb med hinanden. Der nikkes eftertænksomt. Nogle siger, at det gør de allerede.
Til sidst bliver det næsten for meget for en af lærerne:
»Jeg vil jo gerne kunne være her om aftenen til et ekstra forældremøde, bare som en del af arbejdstiden - uden tillæg«, hun ser appellerende rundt på de andre.
Men det er ikke muligt, får hun besked på.
»Så er det, jeg siger stop! Jeg vil jo bare gerne have det til at glide ...«, siger hun. Og hvisker, at hun næsten ikke kan holde ud at skulle være lærer på den måde. Det giver ikke mening:
»Det er fornuften, der ligger derhenne i skraldespanden. Det kan jeg ikke have«, udbryder hun.
Men skal vi slet ikke være fleksible? bliver der spurgt. Hvad så hvis en forælder kommer, lige når man er på vej hjem. Skal jeg så sige nej? spørger en anden.
»Nej, du tager samtalen, og så går du ind til din leder dagen efter«, svarer Henrik Hansen. Men læreren mener ikke, at han vil gøre det, i en tid hvor der er fyringsrunder på skolerne.
»Det er ledelsen, som skal fordele arbejdet. Hvad så hvis jeg bliver skoldet, fordi jeg har en problematisk klasse«, lyder et andet spørgsmål.
»Jamen du har stadig ret til at lade dig repræsentere af din tillidsrepræsentant«, siger kredsformanden. Og medgiver, at der er mange flere spørgsmål end svar lige nu.
Alt er i spil, understreger han og forklarer, at i løbet af foråret vil mere og mere blive afklaret. Kredsen er parat til at indgå alle former for aftaler og gør alt, hvad den kan, for at holde døren åben til kommunen, understreger han.
Lærerne pakker kagen og kaffen sammen. På vej ud fortæller en lærer til journalisten, hvor ked han er af, at han ikke længere får tid til at lave den konstruktive og gode opgaveretning, som har bragt hans elever op på 10,4 i snit!