Dommen har form af en frifindelse af KL for at have brudt loyalitetspligten i den hovedaftale, som er udgangspunktet for overenskomsterne mellem KL og Lærernes Centralorganisation (LC). Arbejdsretten mener ikke, at LC har godtgjort, at punkt 3 i arbejdstidsbilaget til Overenskomst 15 - af retten kaldet "det politiske papir" - "tydeligt fastslår en forpligtelse for ledelsen til at med­dele læreren et skøn over, hvor megen tid læreren sam­let set forventes at anvende til forberedelse i det pågældende år".

Arbejdsretten: Har KL brudt loyalitetspligten? 

Striden står som bekendt om punkt 3, som siger, at der er i drøftelserne mellem lærer og skoleleder om lærerens opgaveoversigt "indgår en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver".

Det mener Arbejdsretten altså ikke nødvendigvis skal læses som, at skolelederen skal give læreren et skøn over, hvor meget tid, han eller hun har til forberedelse.

"En fornuftig balance"

"Ordlyden kan nemlig for­stås således, at ledelsen og læreren i forbindelse med udarbejdelsen af opgaveoversigten skal drøfte, om der er en fornuftig balance mellem de opgaver, der skal udføres i løbet af året, og den arbejdstid, der er til rådighed, når undervisningstiden fratrækkes, uden at læreren skal have meddelt et skøn over for­ventet tidsforbrug til den samlede forberedelse", skriver dommerne. 

Anders Bondo Christensen er lige nu undervejs fra et møde på Island, og folkeskolen.dk har ikke kunnet træffe ham for en kommentar. Men forud for dommen skrev han i går et indlæg på folkeskolen.dk, hvor han gav udtryk for, at det reelle problem er, at 80 procent af lærerne oplever, at de ikke har tid nok til at forberede en ordentig undervisnng til eleverne. Det er derfor eleverne, som taber uanset dommens udfald, mener han. Om den konkrete sag skriver han: 

"Vi ved, at der i det planlægningsredskab som mange skoleledere bruger, indgår et forventet tal på forberedelsestiden. Men KL's besked er, at det tal behøver skolelederen ikke drøfte med læreren - på trods af ordlyden i vores aftale. Den form for personalepolitik underminerer den sociale kapital på skolen. Ministeren siger, at skolelederen skal sikre, at læreren har den nødvendige tid til forberedelsen, og KL siger, at skolelederen ikke behøver drøfte med læreren, hvor meget tid, der skal bruges til forberedelsen - hvordan hænger det lige sammen?"

Vejen til Arbejdsretten

Han skriver, at dommernes afgørelse ikke er det vigtigste:

"Det er langt vigtigere, at KL får genopbygget sin troværdighed, og at KL påtager sig sit ansvar for, at ledere og lærere kan lykkes med deres opgave. Hvordan vil KL sikre, at lederen rent faktisk har de nødvendige resurser til rådighed for at kunne indfri alle politikernes krav til skolen? Hvordan vil KL sikre, at mange lærere ikke forsat skal opleve, at tiden til forberedelse ikke bare er den tid, der er tilbage, når alle andre opgaver er løst? Hvordan vil KL sikre, at lærere ikke fortsat forlader skolen i stort tal, fordi de oplever, at de ikke kan lykkes med deres opgave?"

Ziegler: Det skal vi hurtigst muligt lægge bag os