Enhedslisten fremlagde i dag et beslutningsforslag om at forkorte skoledagens længde.

Den korte historie er, at forslaget kun blev støttet af Alternativet. Den lidt længere er, at flere af forligspartierne var enige i intentionen, men i stedet vil forsøge at løfte den i forligskredsen.

Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj fortalte fra talerstolen, at de lange skoledage er "tordnende upopulære", og at de har påvirket både elevernes trivsel og læring i en negativ retning. Og at de bliver ved med at gøre det, medmindre man forholder sig til det. Han kaldte det "fornuftigt", at undervisningsminister Merete Riisager (LA) sætter forsøg i gang, hvor det bliver muligt at forkorte skoledagen. Samtidig kaldte han en insisteren på, at der "skal ro om skolen" for udsigtsløs. Skolen har - sagde Sølvhøj - andre problemer som for eksempel læringsmålstyringen, men de lange skoledage er et "kerneproblem".

"De lange skoledage blev finansieret gennem lærernes arbejdstid og en besparelse på 1,2 milliarder kroner på fritidshjem og klubber. Derfor foreslår vi en nedkortning, hvor midlerne føres tilbage til de to finansieringskilder. Fejl-finansieringen skal rettes op ved at tilbageføre 1,2 milliarder til sfo'er og klubber, og der skal skabes rum til ordentlige forhandlinger for lærerne", sagde Jakob Sølvhøj. Og slog sin pointe fast:

"Den ustandselige gentagelse af, at løsningen på folkeskolens problemer er ro, er en umulig tilgang. Man må ind og se på årsagen til problemerne: Det handler om en mishandling af lærernes arbejdstidsregler og af sfo'er og klubber, det er man nødt til at rette op på. Ellers får man ikke ro", sagde Jakob Sølvhøj.

Riisager om forsøg med kortere skoledag: Resurserne skal bruges på god undervisning

Ministeren: Forsøg på vej

Merete Riisager pegede på, at det er muligt at forkorte skoledagen indenfor de nuværende rammer ved at bruge paragraf 16b. Derudover er forsøget med 50 skoler, der får mere fleksible rammer om skoledagen, på vej.

"Jeg vil inden længe invitere skoler til at deltage i et rammeforsøg. Det skal være fleksibelt uden at gå på kompromis med hensigten med reformen", sagde ministeren.

Annette Lind fra Socialdemokratiet ærgrede sig over, at det igen handlede om skoledagens længde:

"Jeg vil hellere tale indhold. Enhedslistens forslag vil forkorte med skoledagen med op til fem timer, men jeg vil hellere tale om varieret undervisning end om skoledagens længde. En kortere skoledag vil fjerne bevægelse, faglig fordybelse og åben skole", sagde Annette Lind, der fortalte, at hun har holdt møder med Danmarks Idrætsforbund og Dansk Skoleidræt, der melder om positive erfaringer med bevægelse og foreningstilslutning efter skolereformens indførelse.

"Et udmærket forsøg"

Alex Ahrendtsen kaldte forslaget "venligt og sympatisk", før han fortalte om reform-forhandlingerne i 2012-2013:

"Den socialdemokratisk ledede regering ville have timetallet op på 37 timer per uge. Efter et langt forløb fik vi ved hjælp fra K og til sidst også V tallet ned på 30, 33, 35 timer", sagde Ahrendtsen og fortalte at han godt kunne forstå forslaget, men at han rent praktisk ikke vil støtte det:

"Vi er med i forligskredsen, og hvis vi stemmer ja, træder vi ud af forliget, og det ønsker vi ikke. Vi holder øje med, at skoledagen ikke bliver for lang. Vi ønsker ikke en heldags- men en helhedsskole. Ministeren vil sætte et udmærket forsøg i gang, og tolærerordning er nogle af de muligheder, der allerede findes på skolerne. Selvom vi forstår hensigten, vil vi ikke kunne støtte forslaget under en evt. andenbehandling", sagde Alex Ahrendtsen.

Nu tages de nationale test op i forligskredsen 

Jakob Sølvhøj ville vide, om de øvrige partier vil være med til at tilbageføre de to-tre milliarder kroner, man tjente på lærernes arbejdstid ved regeringsindgrebet og lov 409 i 2013?

"Man skulle have ladet lærerne indgå overenskomst med KL først. Derefter finde ud af, hvad der virker og til sidst lave en reform. Her gjorde man det omvendt: Først fandt man pengene ved at lade KL tryne lærerne i overenskomstforhandlingerne, derefter lavede man reformen og så følgeforskning. Til sidst ved man så i 2020, hvad der virker. Jeg kan godt forstå, at ordføreren synes, det er en underlig måde at gøre det på - det synes jeg også", sagde Alex Ahrendtsen.

Giver bedre indlæring

Anni Matthiesen fra Venstre mener, at rammen, der blev sat med folkeskolereformen, er vigtig:

"Blandt andet også i forhold til, at der blev tilført flere timer. Folkeskolereformen var en stor reform, den tager tid. Det er måske noget af det, vi politikere ikke har været gode nok til at italesætte. Følgeforskningen viser, at det går den rigtige vej. Der er mange gode eksempler på, hvor meget godt den her reform har været med til at skabe", sagde Anni Matthiesen og fortalte, at hun har været med til det samme møde som Annette Lind med Danmarks Idrætsforbund og taltom de positive effekter af bevægelsen.

"Det smitter af og giver bedre indlæring og skaber bevægelse for eleverne, der ikke tidligere har bevæget sig", sagde hun. Hun fortalte i øvrigt på vegne af Det Konservative Folkeparti, der ikke nåede frem til debatten, at de Konservative ville stemme imod forslaget.

Sikre ensartethed

Christian Poll fra Alternativet fortalte, at partiet er enig i forslagets "centrale intention".

"Men forslaget kan gøres endnu mere ambitiøts: skolebestyrelsen og skoleledelsen kan ændre skoledagens længde uden om kommunal bestyrelsen", sagde han og fortalte, at Alternativet godt kan stemme for forslaget.

Marianne Jelved, De Radikale, fremhævede, at reformen også handler om at få skabt ensartede timetal rundt om i landet.

"Jeg har været i Folketinget siden 1987 og har oplevet, at kommune efter kommune begyndte at bruge minimumstimetallet. Det gav en ulighed, at nogle valgte minimums- frem for det vejledende timetal. Reformen var også for at sikre ensartethed omkring timetildeling henover land og rige", sagde Jelved og pegede på en varieret skoledag og flere timer i dansk, matematik og fremmedsprog som grunde til at støtte reformen og forkaste Enhedslistens forslag.

Ja, skoledagen er for lang

SF's Jacob Mark fortalte, at især mange elever spørger ham, hvorfor skoledagen er blevet længere:

"For SF var det afgørende med flere timer i dansk og matematik, men også et ønske om flere timer, der ikke var fagfaglige, så man kunne komme på tur, have fortællende timer med mere", sagde Jacob Mark og forklarede, at det også har et socialt aspekt. For nogle børn er tiden i skolen dagens bedste tid, derfor skal de have mere tid med voksne, der tager sig af dem, forklarede Jacob Mark, før han stillede sig selv et spørgsmål:

"Er skoledagen for lang? Ja, det mener SF, at den er", svarede han, men SF vil alligevel ikke Enhedslistens forslag, fordi problemet skal løses i forligskredsen.

"I starten troede jeg, at paragraf 16b kunne løse tingene, men 16b udhuler normeringen i sfo'erne. Forligskredsen må sætte sig ned og løse det her - der kommer ikke ro på folkeskolen, før det er løst", sagde Jacob Mark og fortalte om SF's forslag om at gøre skoledagen en halv time kortere, og at pengene skal bruges på at sænke klasseloftet.

"Det er vigtigt, at det bliver besluttet af forligskredsen, det er vigtigt, at der er enighed, og vi vil rejse det i forligskredsen", sagde han.

Blog: Gør skoledagen kortere og indfør et klasseloft på 24 elever i alle klasser