En længere skoledag er ikke et nyt begreb for elever og lærere i Odense. I august i år fik indskolingseleverne en skoledag fra 8-14, og planen var, at også mellemtrinnets elever skulle indføjes i den såkaldte »Sammenhængende Skoledag« fra næste skoleår. Men nu kommer folkeskolereformen, så nu er det selvfølgelig dens timetal, Odense-skolerne må rette sig efter.

»Der er mere undervisning i reformen end i 'Den Sammenhængende Skoledag'. Men vi kommer til at leve fuldstændig op til reformen, og det er lærere, der kommer til at have undervisningen«, siger kommunens skolechef Poul Anthoniussen.

Når man kan være i tvivl om, hvorvidt det kan passe, er det, fordi byrådet har indgået et budgetforlig, der skal spare 135 millioner på børne- og ungeområdet. Mellem 70 og 90 stillinger på skoleområdet er i den forbindelse varslet nedlagt. Så hvem skal undervise de flere timer, der følger med reformen? Det spørgsmål viser sig at være svært at få svar på i Odense.

Formand: Vi mangler mindst 100 lærere

Formand for Odense Lærerforening Anne-Mette Kæseler Jensen siger:

»Enten er skolereformen slet ikke finansieret i Odense, eller også har ingen dannet sig et overblik over, hvordan den bliver til virkelighed. Jeg er dybt bekymret uanset hvad. Byrådet melder bare ud, at man vil fyre 70-90, primært folkeskolelærere. Men hvis man satte sig ned med skolereformens timetal, er det åbenlyst, at vi behøver over 100 lærere til opgaven«, siger hun og henviser til en beregning, som Lærerforeningen har foretaget på baggrund af Odense Kommunes egne tal og KL's budgetvejledning, der foreslår, at lærere og pædagoger deler reformens understøttende undervisning fifty-fifty mellem sig.

»Det er svært for mig at være præcis«

Lærerforeningens beregninger viser, at reformen skaber et behov for lærere i Odense svarende til 43,3 stillinger til den reelle undervisning plus 87,5 lærerstillinger til den understøttende undervisning, i alt 130,8 lærerstillinger.

Skolechefen afviser regnestykket

Skolechef Poul Anthoniussen vil ikke forholde sig til Lærerforeningens regnestykke.

»Den opgave, vi får næste år, er jo ikke bare at omsætte en skolereform: Vores opgave er at omsætte hele budget 14, og her er jo en bunke andre ting end reformen. Så skal man sige det på jævnt dansk, så lægger folkeskolereformen noget til, mens der er en hel masse ting, der tager noget fra. Samlet set og netto er min forventning, at vi skal reducere med 70-90 medarbejdere i skoleafdelingen, heriblandt lærere«, fastholder han.

Men færre lærere betyder ikke flere undervisningstimer til den enkelte i Poul Anthoniussens verden. Lærerne i Odense har i forvejen et meget højt undervisningstimetal. De underviser allerede i gennemsnit 735 timer om året mod reformens gennemsnit på 733 timer.

»I de her dage er der ikke nogen, der går rundt i skoleafdelingen i Odense med en forventning om, at lærerne skal undervise endnu mere. Men den måde, hvorpå man beregner, hvad der tæller med som undervisning, den er vi undersøgende på i disse dage«, indrømmer Poul Anthoniussen. Det afhænger af opgørelsesmetoden, forklarer han.

Ansvaret er rådmandens

Folketingspolitiker og medlem af Odense byråd Alex Ahrendtsen (Dansk Folkeparti) er frustreret over at have stillet spørgsmål til reformfinansieringen gennem et år og nu kan se, at hullerne er så store, som Lærerforeningens beregninger tyder på. SF's børne- og ungerådmand Brian Dybro må, med Alex Ahrendtsens ord, se at få svaret på, hvordan han vil få det til at hænge sammen.

»Vi er blevet holdt hen med snak. Det er rådmandens ansvar, at de oplysninger, vi får forud for budgettet, hænger sammen med kommunens budget og med det, vi vedtager i Folketinget«, siger Alex Ahrendtsen. Dansk Folkeparti er en del af det budgetforlig, der sparer 135 millioner kroner på børne- og ungeområdet i Odense, men Ahrendtsen holder på, at Socialdemokraterne og SF bærer ansvaret.

»De har et flertal i kommunen bakket op af Enhedslisten. Det er dem, der har det politiske og økonomiske ansvar for det her«, understreger han.