Lov 409 fik dødsstødet
Lærerne har nu igen en aftalt arbejdstidsaftale. Med 67,2 procent jastemmer er den nye centrale arbejdstidsaftale en realitet – og lov 409 fortid.
FAKTA OM AFTALEN
• Siden 2014 har lærernes arbejdstid været fastlagt af densåkaldte lov 409. Især manglen på indflydelse og manglen påsammenhæng mellem opgaver og resurser har været et kardinalpunktfor lærernes forhandlere at løse ved samtligeoverenskomstforhandlinger siden. Med den nye aftale er lærernesarbejdstid igen en del af overenskomsten og altså ikke længerereguleret ved lov.
• Den nye aftale gør op med kravet om, at lærerne skal tilbringeal arbejdstid på skolen. Fremover skal ledelsen drøfte principperfor lærernes tilstedeværelse, mødeaktiviteter og balancen mellemden enkelte lærers selvtilrettelæggelse af arbejdstiden og detfælles kollegiale samarbejde med skolens tillidsrepræsentant.
• Forberedelsestid bliver igen noget, hver lærer får på sinopgaveoversigt. Den nye aftale gør det også klart, at forberedelsenikke kan ske i elevernes pausetid, og hvis en lærer oplever, atforberedelsestiden mindskes, fordi der kommer nye opgaver, kanlæreren bede ledelsen om at skemalægge tiden til forberedelse.
• Alle opgaver, der af ledelsen vurderes til at vare 60 timereller mere i løbet af skoleåret, skal tidsestimeres, og lærerenskal have udleveret opgaveoversigten senest fem uger førnormperiodens start.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Med en rekordhøj stemmeprocent blev det i sidste uge et ja til den aftale, som lærernes formand, Anders Bondo Christensen, og KL's chefforhandler, Michael Ziegler, præsenterede kun to dage inde i det nye skoleår.
Dermed bliver lov 409, der har dikteret lærernes arbejdstid siden 2014, udskiftet med en aftalt arbejdstid.
Det var derfor en glad formand for lærerne, der udtalte sig, kort efter at det stod klart, at et flertal af lærerne havde stemt aftalen hjem.
»Den her aftale erstatter ikke 1:1, hvad lærerne mistede ved lovindgrebet i 2013. Men vi står nu med et gennembrud for, at lærerne igen får indflydelse på deres arbejdstid og dermed forbedrer deres mulighed for at levere god undervisning til eleverne«, lød det fra Anders Bondo Christensen, der også slog fast, at det nu »er slut med, at tiden til forberedelse er den tid, der er tilbage, når alle andre opgaver er løst«.
Også glæde i KL
I KL blev lærernes ja ikke overraskende ligeledes modtaget med stor glæde.
»Det er et stort ja til en ny start for folkeskolen og et stærkt og forpligtende samarbejde om at skabe de bedste forudsætninger for, at alle børn og unge i Danmark får et stærkt afsæt i livet. Det kræver dygtige og engagerede lærere. Med den nye aftale har vi givet hinanden hånden på, at fremtidens folkeskole skal skabes i samarbejde«, kom det fra KL's formand, Jacob Bundsgaard (Socialdemokratiet).
KL's chefforhandler, Michael Ziegler (Det Konservative Folkeparti), fremhævede, at begge parter får noget ud af den nye aftale.
»Det har været vigtigt for lærerne, at de har indflydelse på og indsigt i, hvordan rammerne for deres arbejde fastlægges. Samtidig har det været vigtigt for kommunerne at fastholde en smidighed og fleksibilitet i hverdagen. Begge dele synes jeg, at vi er lykkedes med. Nu venter der et stort arbejde for både ledere, lærere og forvaltninger med at få aftalen til at virke i praksis«, sagde formand for KL's Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler.
Ja- og nejkredse er uenige om aftalen
