Debat

Frihed til bedre undervisning

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Er det lærernes eller elevernes behov, vi skal indrette skolen efter?« For lærere er de to hensyn én og samme ting. Lærere ønsker arbejdsforhold, der gør, at de kan skabe god undervisning for eleverne, så det handler i sidste ende om eleverne. Fokus for såvel de to nyudnævnte frikommuner, Esbjerg og Holbæk, som landets øvrige folkeskoler må være på netop det. At skabe god undervisning.

International forskning og læreres erfaringer viser helt entydigt, at god undervisning opstår, når lærerne har frihed til at bygge gode relationer til eleverne og skabe undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes behov. Det lyder som en selvfølge, men ofte bliver lærernes fokus flyttet væk fra elevernes behov af indsatsområder og projekter, der kommer udefra.

Den nye arbejdstidsaftale indeholder pligt til samarbejde mellem lærere og ledere, og det giver mulighed for, at vi kan vende bøtten og gøre folkeskolen til en attraktiv arbejdsplads, fordi lærerne får mulighed for at skabe undervisning, som tilgodeser elevernes behov. Lærerne er eksperter i at forstå de behov og sætte ind med undervisning, der kan løfte hver enkelt elev med den trivsel og selvtillid, der kommer af nye kundskaber og færdigheder fra skolens fag.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

International forskning har peget på tre kompetencer, som lærere skal besidde. Uddannede lærere i Danmark har de kompetencer, og hvis vi lader dem få spillerum, er vi godt på vej.

Først og fremmest er der relationskompetencen. Når læreren har mulighed for at give eleverne tid og nærvær, styrkes relationen mellem læreren og eleverne i klassen. Relationen er afgørende for at få undervisningen til at fungere, og for at eleverne får et godt udbytte af den. Relationsarbejdet kan ikke udliciteres, for det er tilliden mellem lærer og elev, der gør det muligt for læreren at lede undervisningen.

Og det er den næste vigtige kompetence: »Classroom management« som det kaldes på engelsk, men som i dansk kontekst er bedre kendt som »undervisningsledelse«. Den handler om at kunne fange elevernes opmærksomhed om stoffet, at kunne motivere alle elever til hver på deres niveau at lade sig opsluge og fordybe i det stof og det fag, de skal tilegne sig. Det er derfor, læreren ikke blot kan kopiere undervisningsforløb fra kollegaer - forløbene skal planlægges og tilpasses de elever, der er i klassen, og til det, der optager dem.

Viden om faget og dets didaktik er den tredje vigtige kompetence.

Med den nye arbejdstidsaftale skal der nu samarbejdes mellem lærere og ledere om prioritering af resurserne. Lærernes viden om undervisningen og elevernes behov skal høres, og det betyder fantastiske muligheder for bedre undervisning i folkeskolen.