De fleste af de lokalkredse, der har meldt deres anbefaling ud, er enige om at anbefale et ja.

Nogle steder er der dog flere kredsstyrelsesmedlemmer, der siger nej, så kredsstyrelsens anbefaling er delt.

I en enkelt lærerkreds, Egedal i Nordsjælland, anbefaler et flertal i kredsstyrelsen medlemmerne at stemme nej.

Opfordring til at stemme: Nej

Den væsentligste grund er manglen på en form for tilbagefaldsregel, siger formand for Egedal Lærerkreds, Steen Herløv Madsen til folkeskolen.dk:

"Enhver kommune med respekt for sig selv vil fremlægge de relevante tal og indkalde til samarbejdsmøder, som arbejdstidsaftalen omtaler. Så kan vi diskutere og debattere og argumentere, og så kan kommunen melde ud, at 'der er, som vi vil have det'", siger han og tilføjer:

"Så har vi svært ved at indkalde det her nye rådgivningsorgan, for kommunen har gjort det, de skulle, ifølge aftalens paragraf 2 og 3, men har valgt at benytte sig af deres ensidige, hellige ledelsesret. Og så er løbet kørt for os som kreds og forening, for hvad kan vi så gøre?"

Bornholms Lærerforening er en af de kredse, hvor hele kredsstyrelsen er enige om at anbefale et ja til præcis den samme aftaletekst.

"Vi mener, at det giver god mening med samarbejdet. Vi har allerede en god lokalaftale, som virkelig fungerer, og samtidig spiller den godt overens med den nye arbejdstidsaftale. Vi får en central aftale, som passer med vores lokale aftale", siger formand Christian Faurholdt Jeppesen og fremhæver, at man som lærer med aftalen får et estimeret tidsforbrug på sin individuelle forberedelsestid:

"Det er vi glade for, og det mener vi, vil give en større gennemsigtighed i planlægningen af arbejdet. Lærerne får større indsigt og indflydelse på deres egen skole".

Christian Faurholdt vurderer ud fra møder med tillidsrepræsentanterne fra øens skoler, at de fleste vil stemme ja på Bornholm.

Ingen håndfaste værn

I København der også flertal for ja i kredsstyrelsen. Men et mindretal anbefaler medlemmerne at stemme nej. En af dem er Thomas Roy Larsen, der også stemte nej i 2015 og 2018.

"Jeg var faktisk tættere på et ja denne gang, for jeg kan godt se, at der er nogle positive tiltag - der er nogle kommuner, der bliver tvunget til at forholde sig de vilkår, de har. Men de kan også nemt forholde sig og så fortsætte som før og sige, at det er regeringens skyld. For der jo ikke nogen garantier, ikke nogen håndfaste værn", siger han.

Thomas Roy Larsen er temmelig sikker på, at aftaleresultatet bliver et ja - både på landsplan og i København. Men skulle det lykkes at få nej-flertal, har han det fint med, at formand for Forhandlingsfællesskabet Mona Striib forhandler en såkaldt 'normalisering' af lærernes arbejdstid ved næste års overenskomstforhandlinger:

"Det tror jeg ikke, kommunerne holder til ret længe", siger han med henvisning til dengang flere kommuner kom på såkaldt 'mødeplan', hvor alt arbejde skulle tælles op, fordi man ikke kunne blive enige lokalt.

Men flertallet i København med formand Lars Sørensen i spidsen ser gode perspektiver i den første lærer-arbejdstidsaftale siden lovindgrebet. 

Klasselæreren er tilbage

"Vi anbefaler et ja, fordi vi ser nogle rigtig gode perspektiver i aftalen. Vi var godt klar over, at vi ikke ville få et maksimalt undervisningstimetal, og at vi ikke ville få en forberedelsesfaktor, som ville se fornuftig ud", siger Lars Sørensen. 

"En af de ting, der er rigtig afgørende for mig, er, at tillidsrepræsentanten og kredsen igen har fået en central rolle. Og jeg er rigtig glad for, at man i aftalen snakker meget om læreren. Min opfattelse er, at klasselæreren i lang tid har været på vej ud, og det har jeg synes var et stort problem for klassefællesskabet og for arbejdet med klassen. Klasselæreren bliver nu nævnt igen".

Han erkender, at mange nok havde forventet en aftale, der i højere grad kunne sikre forberedlesestiden:

"Vi har jo haft en lang proces omkring vores lokalaftale her i København, og der vil jeg sige, at vi har to gode elementer. Vi har en faktor på forberedelsestiden på 0,5, og den regner jeg da med, at vi kan fortsætte med. Og så har vi en fleksibilitetsaftale".

De elementer vil Lars Sørensen gerne have videreført vi brug for at få videreført, og det går foreningen i gang med at drøfte med direktionen umiddelbart efter afstemningsresultatet foreligger - såfremt det bliver et ja, fortæller han:

"Jeg synes, at der er så mange strålende formuleringer i den centrale arbejdstidsaftale. Jeg ville ønske, at det var den der lå som grundlaget, og så gik vi så ind med nogle supplerende elementer fra vores lokalaftale i København".